Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Retfærdighed og demiurg





Retfærdighed og demiurg

Retfærdighed og demiurg

Af Torkil Olesen

Mange mennesker forventer, at vort retssystem har til formål at skabe eller genoprette retfærdighed, men faktisk er det sådan, at juridisk synes retssystemet slet ikke at beskæftige sig med retfærdighed!
Hvordan hænger det sammen?
En mulig forståelse kan opnås ved at se nærmere på, hvordan det hele er opstået:

Retfærdighed og ret har forskellig oprindelse

Demiurg (demiurgos) menes at have græsk oprindelse og kan betyde: 'den der arbejder for folket' (demios: offentlig og ergos: arbejde). Det kan have været en øvrighedsperson i det gamle Grækenland. Platon har brugt begrebet om verdensskaberen, der skabte verden ud af kaos, og det er vel at mærke ikke den samme som den øverste guddom.

Jeg mener at kunne iagttage, at der er en betydelig forskel (konflikt) imellem nogle dybt rodfæstede menneskelige hensigter og den måde, hvorpå vor verden styres. De dybe hensigter kunne være indlagt af 'Det Øverste Væsen' (Brahma, Gud, Allah, Tao, Store Ånd), hvorimod styret udøves af demiurg(er) (guder, herskere, magthavere).

Ret i modsætning til retfærdighed
Det kunne fx handle om retfærdighed. Jeg har mødt mange mennesker, som mener, at vort retssystem ikke yder retfærdighed. Karakteristisk kunne være en udtalelse om, at der over retsbygningen burde stå: "Her lades alt håb ude". Det er en overdrivelse, men jeg mener, at den udtrykker manges følelse af, at i vore retssale vinder den bedste advokat, hvorfor menigmand ikke har ret store chancer.

I mine forældres barndomsby hed det, at hvis man skulle vinde, måtte man nødvendigvis hyre "Bette Fanden" som advokat. En studenterkammerat lærte mig, at jura ikke havde noget med retfærdighed at gøre. Det handler om, hvad der står i lovteksterne (sagt af en, der senere har beklædt høje dommerembeder). Jeg har også hørt, at mange retssager tabes som følge af rent formelle fejl i henhold til retspraksis (retsplejebogen er meget vigtig).

Hvorfra kommer følelsen af, at det skulle handle om retfærdighed? Maskiner (computere) får ikke tilfældigt? en sådan ide eller hensigt. Det synes mig derimod klart, at magthavere kunne have et formål i at have et styrbart retssystem, sådan at de er sikre på at få ret om nødvendigt. Ret styres ved love ('givet' af magteliten) og ved at have gjort det til et professionelt spil om at vinde (for enhver pris som i alle professionelle spil).

Nogle vil sige, at det ikke kan være anderledes, og det kunne være rigtigt, men vi kan kun få det at vide ved at prøve at ændre, hvad der efter min opfattelse ikke gøres forsøg på (systemet passer jo magteliten!).

Den stærkeste har ikke ret

Det væsentligste for mig er, at mennesker opfatter en sådan forskel imellem ret ved magt og retfærdighed. Hvis den udbredte teori om udvikling som en følge af den stærkeres overlevelse (survival of the fittest) havde været normdannende, ville jeg forvente, at alle var udviklet (tilpasset) til at acceptere, at den stærkeste har ret, men dette er altså ikke fakta!

Mennesker i bred almindelighed accepterer ikke et princip om, at den stærke har ret. End ikke herskere er vist fri for at føle behov for retfærdighed. Ved tilmelding nævnes det sommetider udtrykkeligt, at der gælder "først til mølle"-princippet. Det er slet ikke en selvfølge, at den første eller den stærkeste har forret!

Jeg mener også at opfatte bred enighed om, at der er en masse værdier, der er fælleseje, og som ikke må beslaglægges ved magt. Det gælder fx naturen. Vi har ikke i Danmark en 'allemandsret', men masser af ønsker om at friholde eller frede natur, så den ikke udnyttes af enkelte personer eller organisationer. Der er masser af konflikter om forskellige interesser, hvad der for mig netop er bevis for, at magtprincippet ikke uden videre anerkendes.

Hvorfra stammer følelsen af retfærdighed?

Konflikten imellem ret, magt og retfærdighed er kun et enkelt eksempel på, at mennesker har indbygget nogle dybe hensigter, som ikke opfyldes i vor nuværende verden.

Magteliten (religiøse såvel som verdslige) har aldrig brudt sig om, at der gøres opmærksom på disse dybtliggende konflikter, og det har mange fået at føle på egen krop - endog med tab af livet til følge!

Hvordan i alverden kan kroppe (hjerner), der skulle være udviklet igennem årmillioner på basis af bedst mulig overlevelse, dog kunne få - og bevare! - den forrykte? ide at ofre sin egen overlevelse for et abstrakt princip om retfærdighed?

---

Supplerende kommentarer fra blog på Mandala

28-09-2008 09:42:25
Kære Torkil!
Spændende læsning!
I forb. med afsnittet om retfærdighed, kom jeg til at tænke på et indlæg, Bent Straarup kom med på et møde i Borgerlønsbevægelsen i forb. med hvordan han mente at basislønnen skulle finansieres:

"Et godt udgangspunkt kunne være FNs menneskeretserklæring, der hævder at alle mennesker er født lige med lige rettigheder. I et markedsøkonomisk samfund skal vi betale for en plads på jorden til dem, der kom før os og som har ejendomsret, fordi de har betalt for jorden til tidligere ejere eller gældsat sig til kreditinstitutioner.
Opkrævning af "grund-ydelse" ville kunne holde grundpriserne stabile og ikke som skatter gøre alle ting dyrere. Her vil man have retfærdige midler til en basisindkomst."

Tænker at det virkeligt ER underligt at alle dem der bliver født senere end andre, har mindre plads at boltre sig på, idet det der ER at eje - allerede er snuppet. Og dem, der har snuppet det, kan bestemme værdien, hvis de vil sælge det videre.
Hvordan i alverden kan man eje jord? Det burde da - ikke blot naturområder - men al jord - være fælleseje jævnfør menneskerettigheder og sund fornuft.
Ellers bifalder man, at ikke alle har lige rettigheder - men det har blot dem, der er født ind i familier, som har sat sig på noget jord. Først til mølle princippet!

Venlig hilsen Lotte
---
29-09-2008 13:36:19 af Torkil O.

Lotte H. spørger med god grund: Hvordan i alverden kan man eje jord?

Mange vil kunne nævne eksempler på store uretfærdigheder i vor verden:

Jeg har en nær følelsesmæssig tilknytning til træer og må spørge: Med hvilken ret tillader man sig at tjene formuer på at destruere skov? - Der ydes intet til gengæld!
  Kæmpemæssige, tusindårige sequoia-træer fældes ved Nordamerikas nordlige vestkyst for at give plads til lukusboliger. Det gør meget ondt, og menneskene ved ikke, hvad de gør. Disse træer har igennem årtusinder produceret masser af ilt, renset luften, og beskyttet klimaet i landet bagved. (Tænk fx på, at der ved Sjællands nordkyst (Tisvilde, Hornbæk) kom ødelæggende sandflugt, da husdyr hindrede skovens mulighed for fornyelse!)

Tilladelse til patent på planter og dyr er i mine øjne en katastrofal fejltagelse. Det bruges nu bl.a. til at opnå monopol på afgrøder, der ved tvivlsom (antagelig sundhedsskadelig) genmanipulering er udviklet til at være afhængige af et bestemt sprøjtemiddel, som der naturligvis er patent på.
  Generne indeholder sandsynligvis en slags programkode, og alle med erfaring i programmering ved, at man ikke bare tilfældigt kan klippe, klistre i en programkode. Man skal kende kodesproget for at kunne skabe forbedring.
De enkelte elementer er ikke uafhængige. Stumper af koderne kan være anvendt i andre dele af programmet.
Det kan være dødeligt katastrofalt blindt at manipulere i de yderst komplicerede livsfunktioner.
At genmanipulere levende væsner uden kendskab til kodesproget er vildt uansvarligt!

Forædling af fødevarer har foregået med succes i umindelige tider.
Formering i naturen skabes ved befrugtning, hvorved der opstår uendelig variation samtidig med, at kontakt til det livgivende kraftfelt opretholdes.
Indavl giver derimod svage individer. Helt ensartede, industrielt producerede individer har tilsvarende indbyggede svagheder. Naturen forudsætter individualitet.

De mange rapporter om skadelig virkning af gmo-produkter kan hænge sammen med, at genetic engineering og kloning ikke giver individualitet, er uden naturlig befrugtning og ikke tager hensyn til mulig sammenhæng i programmer eller til kraftfelt.

Jeg har længe følt, at patent på dyr og planter og uvidende genmanipulation var voldsomt i strid med min indre retsfølelse. Jeg kendte blot ikke grundlaget for denne retsfølelse. Nu kan jeg henvise til Sand Lov

Ret eksisterer slet ikke i Sand Lov ifølge min forståelse. Vi har andel i det hele og interesse i bedst mulig kvalitet. Alt skal foregå under ansvar for konsekvenser og efter ligeværdig aftale med alle berørte parter.

 

Forside - Tillid - Spejling - Kærlighed - Uendelig variation - Sand Lov


Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne: selvheling@gmail(dot)com
© Torkil Olesen, 2008, overført fra Mandala, 6.7.14, rev.17.9.15

Opdateret 04/06/2017

Besøg  
105201