Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Selvtilgivelse





Selvtilgvelse

Vi har stort behov for at frigøres fra fejltagelser

Selvtilgivelse (giv slip)

(frigjort fra syndsforladelse og moral/etik)

En blog fra Mandala ved Torkil Olesen

Indhold: - Om at vænne sig til selvtilgivelse - Et eksempel på holdning før processen i selvtilgivelse - og holdning bagefter - Mine egne erfaringer - Nyttigt symbol - Erfaringer i forbindelse med traumer - Flere nyttige erfaringer - Nyttigt at forstå (selv)tilgivelse som noget helt enkelt - Få det frigjort fra synd og ædelmodighed

170109 af Torkil O.
For kort tid siden blev jeg bekendt med, at tilgivelse ikke kun handler om at tilgive andre, men er meget nyttig også for mig selv.Eg på spring

Det har taget en del tid at vænne sig til tanken, men ved eftertanke er det måske ret selvfølgeligt. Jeg har ikke været opmærksom på det og har heller ikke mødt det i de mange terapier, jeg har haft berøring med.

Det handler om at frigøre bevidstheden fra unødvendige og/eller negative følelser. Gode erfaringer, følelser eller tanker berøres ikke.

Ærgrelse, bebrejdelse, nedvurdering, vrede, irritation, skuffelse mm. kan ophæves ved tilgivelse, og det gælder både i forhold til noget, en anden har gjort imod mig, og i relation til noget, jeg selv har gjort.

Fx kan jeg være blevet berettiget eller uberettiget vred over noget, men det er ødelæggende for mig at blive ved med at være vred. Vreden kan have betydning i selve handlings-øjeblikket, men derefter er den destruerende i mit eget sind, og jeg får det meget bedre ved at tilgive og få sagen lukket.
  Måske vil jeg huske sagen for at tage nogle forholdsregler ved en senere lejlighed, men det er fremtid. Her og nu er det bedst at frigøre bevidstheden.

Der er også mange situationer, hvor mange af os bebrejder os selv for at have gjort noget overilet, forkert eller mangelfuldt. Gode erfaringer gemmes, men det er godt at tilgive de negative følelser, der ikke gavner noget, og som kan have en tendens til at blive ophobet.

---
170109 18:47:11 af Shreya K.
Hej Torkil

Du har ret og det er vigtigere - at tilgive sig selv end andre...

Med hensyn til vrede. Vrede er for mig en udvej, når mine grænser er overtrådt, men dybest set skyldes det jo sorg over et tab. Et tab af tillid, en relation, et savn.

Når du skriver: "Ærgrelse, bebrejdelse, nedvurdering, vrede, irritation, skuffelse" så er det for MIG altsammen udtryk for min følelsesmæssige smerte/sorg. Er smerte/sorg negativ? Ja, hvis den fylder alt og man ikke benytter den til at erkende sig selv.

Jeg bliver vred for at beskytte mig. Du har ret i, at det er en kortsigtet løsning. Men det er også fordi jeg forsøger at beskytte de følelser, der er blevet såret. Vreden kan ofte fortrænge sorgen og smerten bedre end noget andet...

Når jeg føler noget dårligt for et andet menneske - eller tænker noget dårligt. Så er det ALTID fordi - det gør ondt i hjertet. Ikke fordi jeg tillægger det andet menneske særlige negative egenskaber.

Jeg er klar over, at det kun er mine tanker - og at det ikke handler om det andet menneskes essens og væren. Derfor mener jeg, at tilgivelsen skal man søge på egne vegne - ikke andres...

Men nogle grænser må alligevel sættes udadtil - hvis man respekterer det andet menneske og sig selv.

Jeg tror dybest set på det gode i alle mennesker. Derfor bliver jeg så ofte såret. ;)

Kærlige hilsner Shreya

---
170109 19:46:19 af Shreya K.
Hej igen

Da jeg fik tænkt over dit og mit indlæg.

Opdagede jeg lige pludselig, at jeg nu - vil være i stand til at give afkald på vreden som katalysator for min smerte. Jeg forstår processen. Jeg er ved at være igennem...

Tak for dit indlæg, der gav mig mulighed for at reflektere nærmere... :)

Kærlige hilsner Shreya

Til start på siden

---
180109 17:39:59 af Torkil O.
Tak til Shreya for 2 gode kommentarer.

Sådan som jeg forstår kommentarerne, så skildrer Shreya vist en ret almindelig proces.
  Jeg kender i hvert fald tilsvarende eksempler, hvor jeg har holdt fast i en ubehagelig oplevelse med fx sorg eller vrede, fordi jeg mente, at der var noget vigtigt for mig i hændelsen, og at sorgen eller vreden var nødvendig at fastholde - evt. som en følelsesmæssig beskyttelse, som Shreya nævner.

Efter at have lært at bruge tilgivelse har jeg opdaget, at jeg godt kan huske hændelserne og alt, hvad jeg har lært af dem, uden at behøve at bevare de ubehagelige følelser.

Derfor vil jeg anbefale at prøve at anvende tilgivelse. Der tabes ikke noget derved, og måske opdager man, at nogle tyngende følelser godt kan undværes. Tilgivelse fjerner kun, hvad man er parat til at give slip på.

Smerte, sorg eller vrede kan være nyttige - og dermed positive - i visse situationer, men man behøver kun at opleve disse følelser, så længe man lærer noget af det. Tilgivelse hjælper en til frigørelse fra følelserne, når de ikke længere er nødvendige.

Shreya nævner i sin: 'Tilgivelse en historie' at man skal tilgive med hjertet, og det er væsentligt, at selvtilgivelse er helt ærlig og ægte.
  Det du'r ikke at snyde sig selv - slet ikke hvor det drejer sig om kroppens følelser i forbindelse med fx smerte, sorg og vrede.

Mere end 20 års erfaring har lært mig, at min krop aldrig snyder. Det er derfor, der opnås sikre frigørende resultater ved at tage udgangspunkt i kroppens reaktioner eller symptomer.

Vort sind er mere usikkert at have med at gøre.

Ovenstående symbol (Forgiveness) stammer fra Language of Light (LOL), og form, farve og tone hjælper til at skabe tilgivelse.

290109 13:24:25 af Torkil O.
Kraftige følelser kan være nyttige og berettigede i en hændelses NU, men i erindringen hjælper de normalt ikke; her kan de belaste sind og krop.
 
Der kan måske blive brug for følelserne en gang i fremtiden ved en lignende hændelse eller ved evt. kompensation for fejl i hændelsen, men det vedrører ikke NU.

Hvert NU har nok i sig selv!

Tilgivelse hjælper til at frigøre sind og krop i NU'et, hvad der er overordentligt nyttigt!

Til start på siden

030209 09:23:08 af conny marie p.
Hejsa

Jeg har arbejdet meget med traumer som jeg fik aktiveret i en sen alder og ved en meget voldsom hændelse.
Du har ganske ret i at det er meget fysisk og at kroppen husker alt.. Ligeledes at man frigør energi ved tilgivelse/selvtilgivelse over at være bragt i en sådan voldsom oplevelse.
Efter sådanne voldsomme hændelser er der intet der er ,som tidligere i livet og der opstår personlighedsændringer fra den man var før og den man er i dag.
Øvelsen er efter tilgivelsen, at vænne sig til at man er blevet en anden efter denne frigørelsesproces, som blev sat igang af chok, for nogens vedkommende af udefrakommende ting og for andre tidligere chok, som blev aktiveret af en konkret hændelse/oplevelse.
Denne øvelse er meget meget langvarig, at vænne sig til sine nye grænser, at få omgivelserne til at forstå, at man er både den samme person, men af nødvendighed har fundet et helt nyt ståsted med nye grænser og en anden måde at leve livet på.
Jeg kunne godt tænke mig at høre din mening om denne laaaange rejse, som er efter, at have arbejdet med disse processer.
Der kan forekomme både " tilbagefald" til tidligere handlemønstre og forvirring undervejs - på trods af dette store tilgivelses arbejde...
Det er ganske vist en meget laaang "rejse"en dyr og smertefuld rejse- som jo nok skal finde sted resten af livet.???? For mig er det svært, at tro på at man på trods af dette tilgivelses arbejde dybt og ægte følt i hjertet -helt kan forstå og leve med også disse begrænsninger der kan opstå efter Chok/traumer/
Jeg er modtagelig for nye veje
KH

---
040209 13:48:40 af Torkil O.
Hej Conny Marie,

Jeg er bekendt med, at trauma-bearbejdelse og tilgivelse kan forandre mig og give langvarige problemer i forhold til andre personer, der ikke kender processerne og ikke forstår, hvad der er sket.

Derimod er jeg vant til, at processen for mit eget vedkommende har meget hurtig virkning - ofte næsten spontan frigørelse, og jeg oplever ikke tilbagefald eller begrænsninger.
  Hvis det ikke virker med de samme, har jeg meget stor erfaring for, at årsagen er en utilstrækkelig bearbejdning (tilgivelse). Jeg er så gået igang med at finde årsagen og har så altid opnået meget hurtig befrielse.

Det kan måske hjælpe at gøre opmærksom på, at der findes 4 relationer for tilgivelse, der som regel er sammenhængende.
  1) Jeg kan fx snyde mig selv; 2) jeg kan snyde en anden; 3) en anden kan snyde mig, og 4) en anden kan snyde en tredje.
  Der kan være behov for tilgivelse i alle 4 relationer samtidig. Hvis en af relationerne glemmes, kan det forhindre frigørelse.

Endvidere kan der være tale om, at der findes tidligere, lignende situationer i livet, som har behov for tilgivelse, og som kan fastholde de ubehagelige følelser.

Der kan også være tale om, at et traume har forbindelse til noget, der hyppigt er sket hos andre medlemmer af familien eller endog i fortiden hos en selv eller i ane-rækken. Også sådanne meget gamle episoder kan have behov for tilgivelse.

Jeg bruger endog som regel total tilgivelse, idet jeg samtidig tilgiver tilsvarende episoder i andre dimensioner og andre universer.

Måske kan ovenstående være til hjælp for dig. Spørg, hvis noget kræver yderligere forklaring.

Kærlig hilsen
Torkil

Til start på siden

070209 13:51:17 af Torkil O.

Vedrørende tilgivelse er det blevet meget nyttigt for mig at komme væk fra en højtidelig, næsten hellig betydning af begrebet.

Det kan være noget dagligdags at give slip eller give los; at frigøre sig fra tyngende unødvendige følelser.

Tilgive har også betydningen: give til (sig selv eller en anden).

Det har vist sig, at vi mennesker ubevidst kan bære sådanne følelsemæssige byrder i årevis; de kan endog stamme tilbage fra episoder i slægten eller fra gamle kulturer.

De andre har forlængst glemt hændelsen, men vi bærer stadig byrden, der måske også forhindrer os i at handle i visse situationer.

KH Torkil

280309 16:05:31 af Erik B.
Hej Torkil
Tak for dine mange gode vejledninger. Også i denne blok om bevidsthed/selvtilgivelse, hvor du skriver om hvordan tilgivelse kan frigøre een for ærgrelse, skuffelser mm.
Jeg vil prøve at følge din vejledning op med yderligere vejledninger. For i nogle situationer tror jeg, at det kan være svært for nogle mennesker, incl. mig selv, at gå tilgivelsens vej.

Særlig når man føler, at det er berettiget, altså når man ved, at den anden person eller instans har skylden ---

Her er det at jeg vil hjælpe på tilgivelsesprocessen ved at stille spørgsmål ved om man er berettiget til at placere skyld hos en anden. Hvilket jo også er ufrugtbart ifølge Torkil, idet den hæmmer ens udvikling, idet man ikke kan slippe bevidstheden om den andens handling.

En vej til at tilgive en andens handling er bl.a. kort at huske på de gange, hvor man heller ikke selv formåede at vælge den rette færd. Altså hvor man evt. selv bagtalte, tog noget der ikke tilhørte en, ønskede en anden død, (efter min mening er der ikke stor forskel på tanke og handling) eller foretog sig noget umoralsk.
Vi må indse, at andres uretfærd, hvor grum den end har været, så kunne vi selv, i den rette/forkerte situation, under de rette/forkerte påvirkninger have kunnet gøre noget tilsvarende eller i det mindste noget der var lige så forkert.

Man kan altså ikke med rette dømme andres handlinger. Derfor skal man ikke leve i en tærende selvdestruerende bebrejdelse af andre. Man skal tilgive dem.

Man kan også komme til at gøre sig til dommer over andres afhængighed. Særligt svært er det, hvis ens egne børn fx er i et afhængighedsforhold til rygning, stoffer, alkohol eller mad. Her er det at man skal finde ud af om ikke man selv på blot et punkt kan finde et afhængigheds forhold. Kan man finde et sted hvor man ikke selv er i stand til at styre sig, så må man også kunne forstå at andre ikke kan styre deres afhængighed over for andre fristelser. Man må derfor frigøre ens bevidsthed om den andens fejltrin. Dette skal dog ikke betyde, at man skal være ligeglad eller uengageret i andres vel-færd.
Man bliver dog som udgangspunkt nødt til, uden dom, at acceptere den andens problemer for deref-ter at hjælpe, hvis vedkommende ellers vil hjælpes/kan hjælpes.

Man bør altså undgå at leve i en tærende bebrejdelse eller had af sin næste.

Eller endnu værre. Hvis man lever i en "nærende" bebrejdelse af en anden. Altså en situation hvor man udnytter en anden persons fejl til brug for selvhævdelse, magtudfoldelse mm, men det er vist en anden snak og så er det nok vanskeligere ved egen hjælp at komme videre.

Kærlig hilsen Erik.

---

Til start på siden

120309 11:12:33 af Torkil O.

Tak til Erik for en god udlægning af tilgivelse. Det er sikkert godt at få det forklaret på flere måder.

For mig er det afgørende, at jeg har fået tilgivelse frigjort fra sammenhæng med syndsforladelse og moral/etik. Tidligere har tilgivelse for mig været en ædelmodig handling, som jeg var lidt usikker på. Jeg havde en forståelse af, at tilgivelse handlede om, at man skulle tilgive andre, når de fortrød, hvad de havde gjort imod mig. Jeg følte, at det forudsatte en form for erkendelse af fejlen.
  Tilgivelse var for mig forbundet med erindringer om at blive beordret til at gå hen til en eller anden (fx bedstemor) og bede om undskyldning for noget, hvorefter tilgivelse kunne bevilges.

Nu er min opfattelse, at jeg ved selvtilgivelse alene frigøres fra egne negative følelser. Lovmæssigheder som aktion/reaktion, konsekvens af ansvar og karma ændres ikke. Jeg er derfor fritaget for at foretage nogen som helst vurdering af andres handlinger i den sammenhæng. Det er slet ikke mit anliggende. Jeg beskæftiger mig kun med egne følelser.

Det kan illustreres med et eksempel fra det, der kaldes "sparemærker". Jeg kan være tilbøjelig til at være for eftergivende eller flink og undlade at markere tilstrækkeligt, hvis jeg krænkes.
  Resultatet er blot, at jeg bagefter ærgrer mig over min flinkhed. Hændelsen kan gentages et par gange, hvorved min ærgrelse øges. 4. gang bliver jeg så voldsom vred, hvad modparten ikke forstår, fordi min vrede er for voldsom i forhold til krænkelsen i nutid. (Min vrede er "opsparet" fra 3 tidligere hændelser + ærgrelse ind imellem).

Med tilgivelse kan jeg nu ophæve min ærgrelse over min uægte flinkhed og kan derfor reagere adækvat på den fjerde krænkelse. De tidligere krænkelser er fortid, som jeg ikke kan ændre, men jeg kan ophæve min negative ærgrelse, der "hænger" i nutid.

KH Torkil

note:
Jeg har fundet det nyttigt at prøve at danne et nyt ord i lighed med selvheling for at gøre opmærksom på, at tilgivelse i denne sammenhæng har en mening, som vist er meget ukendt.
  
Selv-tilgivelse handler om at frigøre sin bevidsthed fra dårlige og unyttige følelser; bebrejdelser og dømmende holdninger. Det skal nok først og fremmest opleves, men jeg kan prøve at give en forklaring.

Det er egentlig meget enkelt, men det kræver måske en del tid at vænne sig til tanken. Jeg har i hvert fald haft behov for lang tilvænning, men selv-tilgivelse har vist sig at være overordentlig nyttig og mærkeligt nok næsten totalt uomtalt. Jeg har i hvert fald ikke set eller hørt om det i forbindelse med de mange terapier, jeg har haft berøring med.

Effekten opnås ved hurtigt at tilgive sig selv, når man har gjort et eller andet, hvor man er utilfreds med sig selv, men det er lige så nyttigt at gøre det i forbindelse med, at andre har gjort noget ubehageligt imod en.
  Jeg har nu forstået, at tilgivelse ikke kun drejer sig om relation til andre, men i meget høj grad handler om mit eget følelsesliv. Jeg bør tilgive for at få en ubehagelig sag ud af bevidstheden.

Må gengives med kildeangivelse
© Torkil Olesen, 2008 (overført fra Mandala), rev.17.5.15

Forside - Tillid - Indgyd tillid - Tillid med helbredende virkning - Mit ståsted (Livsanskuelse) - Gnosticisme

Til start på siden

Opdateret 12/06/2017

Besøg  
107531