Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Gnosticisme





Gnosticisme

Gnosticisme

af Torkil Olesen

Et forsøg på en almen fremstilling af gnosis og gnosticisme set fra en aktiv nutidig gnostikers synsvinkel:

Gnostikeres udtalelser eller skrifter opstår ved individuel personlig erkendelse og kan være præget af noget aktuelt i samtiden. Jeg mener ikke gnosticisme kan beskrives ved at anføre tankerne hos en kendt gnostiker eller evt. hos en gruppe gnostikere. Det betyder også, at ingen kan udtale sig på gnosticismens vegne.
  Mange fremstillinger ofrer stor omtale af relation til kristendommen, hvad der i mine øjne hænger sammen med, at kristendommen blev den vindende religion med støtte fra Romerrigets kejsere. Derfor er gnostiske skrifter med tilknytning til kristne tanker bevaret bedre end andre.
  Gnostikere har efter min forståelse altid været tilbageholdende med at deltage i magtspil og ønsket at være selvstændige med frie uafhængige holdninger, der ikke knyttede sig til en bestemt etableret religion. Gnosticismen er en synkretistisk holdning med rødder langt ældre end kristendommen.

Nøglen til at forstå gnosticismen er begrebet gnosis, som jeg synes bedst oversættes ved selverkendelse, og det betyder både erkendelse af sig selv og selverhvervet erkendelse af alt i universet, men gnosis er nok især brugt i forbindelse med oplevelser vedrørende det psykisk/åndelige (Gud).

Gnosis i modsætning til autoritet
Jeg tror, at mange mennesker i visse situationer får oplevelser, der tilhører en verden uden for det fysisk/materielle og ikke kan henføres til de sædvanlige sanser.
  De fleste mennesker, der får sådanne oplevelser, vil sammenligne sin oplevelse med det autoriserede (fx videnskaben, en lærebog, et leksikon, myndigheder, et helligt skrift, en trosbekendelse eller pavens/guruens udtalelser). Hvis der er uoverensstemmelse med det autoriserede, regner den autoritære med, at de selverhvervede oplevelser må være forkerte.
  Gnostikeren stoler på sine oplevelser - sin gnosis. Gnostikeren sammenligner også og ser uoverensstemmelserne, men regner med, at det ligeså godt kan være autoriteten, der har en forkert opfattelse eller oplevelse.
  Ved sammenligning kan gnostikeren heller ikke undgå at opdage, at også de gnostiske oplevelser er vidt forskellige. Alligevel stoler gnostikeren på gnosis!
  Det særegne ved gnosticismen er derfor ikke en fælles lære, en fælles kultus eller nogle fælles holdninger, men tilliden til gnosis. Man kan finde uhyre forskellige gnostiske opfattelser, og man kan fordybe sig i mange særegne eller måske pudsige gnostiske standpunkter uden at forstå, hvad gnosticisme er.

Individuelle og subjektive oplevelser
Der kan gives forskellige forklaringer på de mangfoldige oplevelser. Man kan f.eks. sammenligne med skaberværket, hvor ikke 2 græsstrå er ens, og stille spørgsmålet: Hvem siger, at psykisk/åndelige oplevelser skal være ens? Måske ønsker Skaberen, at de skal være lige så forskellige som græsstråene.
  Gnostikeren stoler på, at der er et ophav til oplevelserne, og det er en almindelig erfaring, at desto mere tillid man har til oplevelserne, desto flere får man. Omvendt kan man helt afskære sig fra oplevelserne ved at være skeptisk på forhånd. Der gælder de samme lovmæssigheder som for tillid i almindelighed. Tillid kan ikke gro i mistillid. (Se evt. min tidligere artikel: Tillid)
  Dette kan være vanskeligt at forstå i en kultur, hvor den objektive videnskab har fejret store triumfer. Gnosis er noget subjektivt, som ikke kan efterforskes objektivt. Den skeptiske, objektive holdning fjerner muligheden for at opleve gnosis. Det er nødvendigt at begynde med en smule positiv tillid; først da kommer oplevelsen, som derefter kan udbygges i en selvforstærkende proces.

Kvaliteten afhænger af kilde, kanal og modtager
En gnostiker har oplevet gnosis og mener, at enhver har mulighed for at erfare gnosis. Det er muligt for mennesker at kommunikere med verden uden for mennesket/menneskeheden, men der gælder antagelig de samme regler for denne kommunikation som for al anden: Der må ikke være 'støj' på kanalen, og modtageren skal være i orden!
  Som gnostiker vil jeg søge at finde den bedst mulige afsender; arbejde med at få renset kanalen for 'støj', og da jeg opfatter mig selv som modtager, vil jeg være optaget af at lære mig selv at kende og om muligt rette fejl. Det modtagne afhænger af modtagerens kvalitet (jf. radio eller TV). Skepsis under modtagelse er som at skrue ned for lyd og billede.
  Det modtagne kan bagefter analyseres, sammenlignes og evt. udsættes for skepsis. Såvidt jeg forstår har skepsis altid en hæmmende eller stoppende virkning på kommunikation, idet skepsis er en negativ ladet vurdering.


Må gengives med kildeangivelse
© Torkil Olesen, 1995 (overført fra Mandala, 29.6.2014)

Mit ståsted (Livsanskuelse) - Livets Bog - Uendelig variation - Ståsted 2000 - Kosmologi - Gnosis, SANDHED og VIDEN

Opdateret 12/06/2017

Besøg  
107531