Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Grundlaget for selvheling





Grundlaget for selvheling
hjertetræ

Grundlaget for selv(op)heling

Af Torkil Olesen

Alle former for helbredelse har som forudsætning, at kroppens celler og organer selv opheler. (Se evt. indledn. til: Almindelig heling).

Vort organiserende system kan trække den nødvendige information og har indbyggede vidunderlige evner for selvlæring. Vi lærer fx selv at gå. Ved øvelse kan vor krop helbrede sig selv.

Det er styrke og utvetydighed i hensigt og overbevisning ("tro på det"), der sætter gang i og er drivkraften i helbredelse.

Vort legeme er en vidunderlig konstruktion, der selv registrerer skader og selv kan hele dem. Det er uværdigt, at vort sundhedssystem reagerer surt, når det åbenbares i form af spontan-heling eller placebo-effekt.

Selvheling er ikke bare gratis og uden uønskede bivirkninger. Det handler om fuldstændig heling - fysisk, psykisk og spirituelt - af den ægte unikke personlighed. Kun personen selv rummer alle oplysninger om baggrund og årsager til manglende heling. Informationen kan ikke skaffes fra standard-tabeller.

Jeg har nu igennem en del år fuldt ud accepteret min krop samt givet fornøden ro, tid, tillid, opmærksomhed og kærlighed fra hjertet. Jeg synes, det har givet forbløffende resultater.
Jeg har nu i næsten 25 år ikke haft en sygedag, indtager ikke medicin - end ikke en halstablet og har det fortrinligt - måske netop derfor!.

Disse sider handler om mine hidtidige erfaringer. Jeg synes, det ville være herligt, hvis andre kunne opnå noget lignende, men jeg har ikke udviklet en færdig opskrift.

Frielse er nu min grundllæggende anvisning. Daglig heling indeholder korte anvisninger på det, der beskrives udførligt i: Alm.heling. Teori og metoder vedr. manglende heling findes i: Basale idé og udførligt i: Spec.heling. Trin i udvikling af metoderne skildres i: Tillid, Sundhed/Sygdom og Vejen frem til selvheling.

Lidt forhistorie
Jeg stoppede som tandlæge i 1964 som følge af en indre utilfredshed med ikke at kunne opnå heling af tænderne.
Jeg troede fuldtud, at vi havde et af verdens bedste sundhedssystemer, og at det blot var tandlægerne, der ikke skabte opheling.

Under afprøvning af en masse alternative metoder dæmrede det for mig, at sundhedsvæsenet havde udtalte mangler, samt at der syntes at være meget store uudnyttede muligheder.
Kort fortalt endte det med, at jeg udviklede min egen metode, der i 1987 lykkedes i så høj grad, at jeg i en begejstrings-rus oplevede potentialer for heling, der totalt oversteg mine vildeste drømme.

Det blev for mig en lang, fantastisk opdagelsesrejse, der stadig afslører nye muligheder, som synes at være yderst lidt kendte.
Jeg gengiver på disse sider mine oplevelser i håb om, at andre vil blive inspireret til at prøve nogle af mulighederne og evt. udforske dem yderligere til gavn for så mange som muligt.


Alm.heling - Spec.heling - Trin på vejen - Rejse i kroppen - Efter rejsen

logo for plant et træ
Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne
© Torkil Olesen, apr. 2010, rev. 29.3.17



Opdateret 04/06/2017

Besøg  
105201