Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Liv, Død og Selvlæring





Liv, død og selvlæring

Liv, Død og Selvlæring

Af Torkil Olesen

Fra min tidlige ungdom har jeg undret mig over ordene i NT: "lad de døde begrave deres døde!" Luk.9,60.
Jeg mener, der ligger livsvisdom (leveregler) bag mange af de ord, der er samlet i Det Nye Testamente, men hvad er meningen med ovenstående citat, der i almindelig jordnær betydning er noget vrøvl?

Indhold: Selvlæring - Hvad er liv egentlig? - Hvordan lærer vi? - Børnenes læremåde - Associering, en exceptionel evne - Øvelse gør mester - Hvorfor slides det biologiske ikke? - Demente og eksistens - Universets oprindelse? - Ægte liv

Undren: På et tidspunkt læste jeg om Wilhelm Reichs observation af liv i vand, der var pasteuriseret. Han gennemførte Pasteurs forsøg fuldstændig efter anvisningerne; kogte vand i en kolbe i den anførte tid og tilsmeltede derefter kolbens glassnabel, så der skulle være hermetisk lukket. Alligevel kunne han efter nogen tid observere liv i kolbens vand?
W.Reich eksperimenterede også med en form for livsenergi, som han kaldte orgon, og som syntes at skabe fysisk energi af 'ingenting' og fremme liv. Han havde fx en orgon-kasse ophængt i en isolerende tråd, og kassen var konstant varmere end omgivelserne, hvad han bad Einstein give en fysisk forklaring på, men Einstein svarede aldrig. (For mig synes der at være en sammenhæng til oplysninger om fx prana og khi/chi).

Jeg erfarede også, at Rudolf Steiner med sin biodynamiske dyrkningsmetode har skabt resultater, der synes at vise, at sygdom i planter fremkommer efter en svækkelse af liv i planten; ikke omvendt. Det samme gælder efter mine erfaringer for mennesker. Livskraften er svækket, før sygdom optræder.

Forunderligt har det også været at erfare om de bittesmå tardigrader, kaldet 'små bjørne', fordi de ligner teddybjørne i mikroskop.
Tardigrader eksisterer under så godt som alle klimatiske forhold på Jorden, og de kan tåle næsten 100 % udtørring i særdeles lang tid. Så snart der kommer vand, liver de op som dyr med kønnet formering. (Sammenlign med beretninger om, hvad yogier kan præstere).

Så hvad er liv egentlig?

Martinus forklarer i sin kosmologi, at der findes noget skabende, som han kalder X1. Skabeevnen benævner han X2, og X3 er det skabte, som vi oplever.
X1 eksisterer helt uden for det fysiske univers og kan netop derfor skabe, ændre og nedbryde al materie.

L.Ron Hubbard uddyber på en måde denne opfattelse, idet han udforsker vort Jeg som en statik uden for masse, energi, rum og tid. Et af hans aksiomer udtrykker, at "rum er et synspunkt af dimension" (vort univers opfattes som virtuelt; se evt.: Basale Teser).

Jeg vil i det følgende bygge videre på ideen om, at der findes noget, som skaber det fysiske, men ikke selv er fysisk, og jeg vil bruge betegnelsen X1 som det mest neutrale.
Jeg mener, at en mængde meget svært forklarlige fænomener - herunder liv og død - kan forstås ud fra denne ide. Jeg går endvidere ud fra, at der findes både et overordnet Store X1 eller Store Ånd samt små x1 (åndsgnister eller sjæle), som har forbindelse til hver enkelt levende identitet.

Liv kommer da til at handle om aktivitet, der styres af x1-enheder, og der er sandsynligvis tale om alle mulige grader af indvirken. Udvikling synes meget afhængig af selvlæring. x1 kan vælge de bedste muligheder. x1 er en slags generator for livsenergi og afgørende for sundhed! Hvor x1 totalt mangler, har vi død.

Liv er i denne forståelse tilstande af bevidsthed, der kan eksistere i en uendelig mængde forskellige fysiske og ikke fysiske former og grader. x1 kan fx virke fra en ubevægelig krystal eller modsat være næsten fraværende i bevægelige genstande, der endog kan være biologiske.

Liv er nært knyttet til skabeevne - også i kunstnerisk forstand. I naturen skabes praktisk talt aldrig kopier. Der eksisterer en så overvældende tendens til at variere. Ægte kunst er på samme måde altid original.
Kopier er noget, som især er opstået i forbindelse med maskiner og industrialisering. Der er blevet produceret oceaner af helt ens dippedutter, og vi har været begejstret for at kunne have masser af disse billige kopier, men er der ikke ved at opstå en vis følelse af mæthed?

Maskiner gør, hvad de er programmeret til, og kan med store programmer bringes til i høj grad at efterligne livsytringer, men deres tilpasningsevne er begrænset til forhold, der er forudset af programmøren. Stof og automatik uden bevidsthed er dødt.
Liv kan derimod vælge helt uforudsigeligt - godt eller mindre godt!

Til sidens top


Selvlæring

Sæt et ukueligt mål - virk som om det selvfølgeligt realiseres - fortsæt igennem al modstand og hindringer.
Vi lærte at gå på den måde.

Vi synes at have et indbygget vidunderligt selvlærende system, der hjælper os i en masse henseender fx vedrørende helbredelse og forebyggelse - og evner forbedres ved almindeligt brug: forringes ved manglende anvendelse.

Helt elementært synes vi alle at have overset, at livet næsten dagligt kræver personlig indlæring. Ethvert nyt apparat (en smartphone, vaskemaskine, blender ...) kræver læring. Det er ikke nok at se det demonstreret eller læse en vejledning; at mestre fordrer noget mere.
Nye madformer må læres at lave, og maven må lære at fordøje. At finde vej i by, på land, i skov eller til vands kræver læring. Det kan tydeligt erfares, at det ikke er en selvfølge for demente.

Allerede som børn bruges der muligvis mere tid på selvlæring end på skole, Efter uddannelse kan alle bruge mere tid på selvlæring end på kurser og undervisning.

Der kræves selvlæring for at kunne gå, løbe, svømme, lege, cykle, spille bold, omgås mennesker, dyr og planter. Øvelse og træning er selvlæring. Faktisk er det næsten et mirakel, at vi bliver bedre ved øvelse.
Vi har måske et forbillede, ser en demonstration, får opmuntring, anerkendelse og hjælp, men vor krop må selv lære at mestre.
Datamater forbedres ikke ved brug og bliver langsomt dårligere. Vi har erfaring for, at det materielle i vor verden - fysisk, kemisk, teknisk og mekanisk slides ved brug, går i opløsning og ender i kaotisk uorden.

Det biologiske har den fantastiske evne, at det bliver bedre ved at blive brugt.
Almindelig brug styrker, og symptomer som træthed, sløvhed, utålmodighed og lignende er ikke tegn på overbelastning; de forsvinder som regel igen ved fortsat brug.
Det biologiske må være i stand til (automatisk?) at udbedre skader og endog lære at forbedre egenskaberne. Omvendt svækkes evnerne, hvis de ikke anvendes.

Det levende må også være i stand til at lære, hvad der er nyttigt. Det er en forudsætning for at kunne vælge rigtigt i verdens mangfoldighed. For at kunne tilpasse sig til omgivelserne er det nødvendigt at kunne skelne imellem, hvad der er ønskeligt eller ikke ønskeligt.

Overlevelse og udvikling beror på evne til at lære at vælge det rigtige.
Selvlæring synes at være et meget vigtigt grundlag for liv og udvikling. Det er nødvendigt at kunne tilgodese egne behov ved mødet med omgivelsernes mangfoldighed og omskiftelighed.
Maskiner kan vælge, hvis der eksisterer programmering for en eksakt situation, men det forudsætter eksistens af en programmør. En selvbevidst identitet som x1 vil selv kunne vælge i alle forekommende forhold .

Demente har meget svært ved at få nye oplevelser indpasset i bevidstheden og kan derved blive næsten hjælpeløse i daglige situationer. Årsagen er måske netop svigtende lærende evner. Det kan tyde på, at læring er en forudsætning for eksistens.

Et univers kan ikke begynde med ord. fordi ord forudsætter en form for overenskomst om betydningen hos en modtager. Lyd i sig selv har ingen signifikans, men toner kan skabe en virkning.
Ideen om skabelsens start med ord (Joh 1,1) kan stamme fra oplevelser i et totalitært styre som dansk enevælde, hvor kongen bød, og ordene var lov. Det glemmes, at nogen skulle forstå ordene og udføre dem.

Et univers kan derimod starte med, at en selvbevidst identitet (X1) sætter et mål; prøver noget; tillægger det sin egen betydning; finder udvej for at gemme det til senere brug; derefter prøver noget nyt og sammenligner med det gemte for at se, om det nye bedre tilfredsstiller et ønske. Hvis det opleves som bedre, er en læringsproces startet.
Selvlæring kan derfor være begyndelsen til liv og univers.

Til selvlæring
Til sidens top



Jeg mener årsag og virkning gælder i alle forhold i vort univers og dermed ingen ægte tilfældigheder.

Man selvlærer ved at sammenligne noget oplevet med ens indre planlægning for at se, om det passer eller ikke passer. Der skal være en personlig plan, en hensigt, et behov eller et ønske, og der skal kunne skelnes imellem rigtigt/forkert, nyttigt/unyttigt eller ønsket/uønsket.
Det udelukker industrielle maskiner (robotter) fra selv at kunne lære,
Ved selvlæring skal man personligt afgøre valget - modsat I den etablerede indlæring (opdragelse, skole, undervisning og/eller dannelse), hvor en ydre autoriet har fastslået det rigtige.

Vi kan vælge ud fra hjernens forlapper, der ifølge undersøgelser i vor kultur er parat til at snyde (de andre gør det gennemsnitligt 4 gange dagligt) eller fra den ærlige kropshjerne (pattedyrshjernen) eller fra hjertet med forbindelse til x1 (sjæl/åndsgnist). Vi vælger bedst, hvis vi har god overensstemmelse imellem krop, hjernens forlapper og hjerte. Indre konflikt kan gøre valget yderst vanskeligt.

Ved selvlæring sætter man ønsket/målet med følelsesmæssig intensitet og gør/handler. Det kan gå elendigt i begyndelsen, men hvis man frejdigt 'klør' på med tillid, så forbedres evnerne gradvist.

Hukommelse er ikke nok; computere kan gemme uendelige mængder, men for at være brugbare skal vi kunne finde de relevante data til formålet på rette tid og sted. Data skal være fuldt ud forsynede med kryds-organiserede associationer. Vore evner til at associere erfaringer til relevante forhold i NU'et er exceptionelle.

Indlæring fra en autoritet (forældre, pædagoger, lærere, venner, medier ...) kontrolleres normalt overhovedet ikke. Vi gør det ikke, kan ikke. Andre gør det heller ikke.
Faktisk er det, vi kalder viden opnået autoritært, rettere TRO på Viden, som allerede konkluderet af biologisk professor Anders Munk i 1970'erne.

Det skaber meget stor risiko for, at vi kan komme til at indlære fejlagtige data.
Systemet kan endog anspore til snyd. Modsat kan vi ved selvlæring direkte opleve, om det lærte virker.

Selvlæring har lav status, men er faktisk den ældgamle metode i vort tusindårige jordbrugskultur, og det er børnenes læremåde. Måske har vi gjort en fejl ved at nedvurdere metoden, der som alt biologisk forfalder ved ringe anvendelse. Der kunne her være en årsag til, at voksne i vor kultur lærer langt dårligere end børn.

Vort immunsystem er i stand til at lære at modvirke fremmed indtrængning i vor krop. Systemet bliver bedre ved brug, og det er derfor en dårlig ide at overbeskytte sig selv eller børn. Ved at blive udsat for opgaver i det daglige, vil systemet blive bedre egnet til at modstå alvorlige angreb.
Bakterier kan lære at blive resistente imod antibiotika og er så effektive til det, at vor klodes samlede biokemiske industri ikke har været i stand til at skabe nye virkelig gode antibiotika. Jeg synes det fortæller en masse om, hvor fantastisk naturens selvlæring kan være.
I naturen er iagttaget, at dyr, fugle og insekter viser fantastiske variationer i indlært overlevelse; især delfiner har lært masser af forskellige jagt-metoder. Planter udviser masser af evner for at fange eller modvirke insekter.
Det levendes fantastiske tilpasning til næsten alle forhold på vor klode vidner om evner for at lære.
Den biodynamiske dyrkning sørger for at skabe planter og dyr, som ikke skades, men det er dyr og planter der lærer at blive immune.

Til selvlæring
Til sidens top


Kort udtrykt er ægte liv for mig en evne hos x1 (åndsgnist eller sjæl) ) til (bevidst) at opleve, lære, vælge eller skabe noget unikt. At gøre det føles som livslyst, hvorimod gentagelser føles ensformige og trivielle. Liv og sundhed fremmes ved at vælge noget, der giver en god følelse, og liv organiserer med dette formål.

Denne opfattelse kan give nogle retningslinjer for at opleve et rigere, mere bevidst liv, men det fører også frem imod en anden forståelse af det materielle.
Stof kan være dødt eller belivet. Det afhænger af graden af x1's tilstedeværelse. En krystal eller magnetisme kan være død eller levende, ligesom vitaminer og mineraler kan være døde eller levende. Mennesker kan være halvdøde maskinagtige dukker.

Liv udøves fra en åndsgnist (x1), der ikke selv er en del af masse, energi, rum, tid og død. Det er vigtigt aktivt at bruge sin generator for liv. Evner aftager ved manglende anvendelse.

Det ægte jeg (x1) oplever, observerer, lærer, skaber unikt, vælger individuelt, organiserer og oplever glæde herved, hvad der samtidig fremmer sundhed. Det gælder om at skabe sin tilværelse og forvalte sine opgaver.
Automatik, maskinagtig funktion, ensformighed, ubevidsthed, tankeløshed, kedsomhed med mere er tegn på svag livsenergi (manglende indflydelse fra åndsgnisten, x1).

Til selvlæring
Til sidens top

Forside - Tillid - Det Gode - Dimensioner - Uendelig variation


Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne: torkilo@comxnet(dot)dk
© Torkil Olesen, 11.11.11 rev.7.5.17

Opdateret 01/06/2017

Besøg  
105201