Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Helbredelse af hovedpine og migræne





Hovedpine og migræne

Torkil Olesen: Hovedpine og migræne

På opfordring vil jeg her give en beskrivelse og forklaring på min opnåelse af frihed fra hovedpine med opkastninger, der har plaget mig siden tidlig barndom.
En så langvarig sygdomsproces er ikke en opgave for nybegyndere i selvheling, men min beretning kan måske give ideer til at klare en frisk hovedpine.
Det har været en lang og vanskelig proces, og jeg har af denne grund tøvet med at skrive om det, men jeg har også ventet for at være helt sikker på, at resultatet var fuldt holdbart.
Mange sammenhænge har jeg først kunnet forstå efter gennemførelsen, men for at give bedre forståelse har jeg valgt at give forklaringer løbende i beretningen, frem for at skrive rent kronologisk.

Forhistorie

Jeg erindrer ikke præcist, hvornår min hovedpine begyndte. De første opkastninger blev vist betegnet som maveonder, men set i bakspejlets forståelse var der nok allerede her forbindelse med hovedpine.
Køresyge
Direkte sammenhæng med hovedpine erindrer jeg fra nogle bilture som dreng, hvor jeg begyndte med at føle hovedpine undervejs og ofte endte med opkastninger om aftenen.
Langt senere opdagede jeg en sammenhæng med synsindtryk. Jeg sad på bagsædet og var meget optaget af at se på landskabet under bilturene. Det flimrede forbi og mine øjne trættedes, hvad der førte til stadig stærkere hovedpine. Jeg opdagede, at der var langt mindre sandsynlighed for hovedpine, hvis jeg sad på forsædet.
Modsat har jeg aldrig været rigtig søsyg, og jeg elskede at køre i karussel, så opkastningerne havde næppe forbindelse til problemer med ligevægtsorganerne (buegangene i ørerne).

Afslapning
Jeg lærte også efterhånden, at afslapning havde stor betydning for udviklingen. Spændinger forværrede hovedpinen. Modsat kunne jeg begrænse skaden, hvis jeg kunne slappe af, når jeg mærkede de første tegn på hovedpine.
Efterhånden lærte jeg at undgå opkastninger ved at gå i seng og ligge så stille som muligt med færrest mulige synsindtryk. Så kunne hovedpinen aftage så meget, at jeg kunne falde i søvn, og næste dag var jeg frisk.

Dette var nyttige opdagelser, som en del mennesker med migræne-agtig hovedpine sikkert kan nikke genkendende til, men det var stadig meget generende at skulle tage disse hensyn. Af og til var der også omstændigheder, hvor jeg ikke kunne gennemføre afslapning, så jeg endte med voldsomme opkastninger, som jeg dog lærte at mærke i opløbet, så jeg kunne nå at finde et toilet.

Ingen medicin!
Med en enkelt undtagelse har jeg aldrig fået nogen form for medicin (smertestillende midler) i forbindelse med hovedpine. Det gør vi simpelthen ikke i min familiegren med tradition og erfaring gående tilbage til min mormor. Vi har altid stolet på, at kroppen kan bedst selv.
Undtagelsen er søsygetabletter, som jeg har prøvet imod søsyge og køresyge, men jeg stoppede, fordi jeg følte, at de sløvede mere end de gavnede. Imod søsyge viste de sig helt overflødige. Jeg har elsket at gå på skibe i stærk søgang.

Selvheling

Efter en halv snes år med en masse gode resultater ved selvheling besluttede jeg at forsøge, om jeg også kunne opnå heling af min hovedpine.
Det viste sig at blive en voldsom opgave, som krævede flere omgange med store vanskeligheder undervejs, men det lykkedes så fuldstændigt, at jeg overhovedet ikke har mærket tendens til hovedpine de sidste 10 år, og processen var i princippet den samme, som jeg har brugt ved al anden blokeret heling.

Ophævelse af blokering

Jeg skal finde en hindring, som skaber symptomet hovedpine, og jeg sætter fuld hensigt på at finde blokeringen og VÆRE (leve i den) - ligegyldigt hvad det indebærer.
Forskellen til den sygelige hovedpine er, at jeg bestemmer tid, sted og omstændigheder og selvfølgelig skaber en situation, hvor jeg har det bedst muligt med mig selv (helt i balance og afslappet), og hvor jeg har ubegrænset uforstyrret tid.

På grundlag af foregående træning er jeg i stand til at fremkalde hovedpinen, selvom mit ubevidste sind prøver at undgå at komme ind i de meget ubehagelige symptomer.
Jeg insisterer på at få alle symptomerne i fuld udstrækning, og de begynder at dukke op, sådan som jeg har kendt dem, men forskellen er, at nu er det mig, der fremkalder dem. Jeg er ikke et nervøst offer for dem, og de er mildere, fordi jeg er i afslappet balance. (Forudgående træning er yderst vigtig i denne situation, fordi jeg - ligegyldigt hvad - skal holde balancen).

Det tager lang tid at få symptomerne frem, og derefter insisterer jeg på at fastholde dem (VÆRE der bevidst og frivilligt), indtil der sker et eller andet.
Trykket stiger og stiger, og jeg har god tid til at iagttage, hvor det trykker. Det er især et tyndt bælte rundt om hovedets højre side - fra et godt stykke oppe på panden hen over højre øre og et stykke om i nakken.

Fødselstraume
På et tidspunkt dæmrer det for mig, at jeg har fået fortalt, at jeg ved fødslen sad fast - vist nok mere end en halv time - med en del af hovedet ude. Det synes at være netop denne randzone, der har de værste symptomer, og jeg har så antagelig fat i en blokering, der stammer fra et fødselstraume.

Opdagelsen af sammenhæng med fødselstraumet hjælper ikke direkte, men det antyder, at min underbevidsthed er ved at give slip, og så overgår processen fra at være blokeret heling til almindelig heling.
Nu er der (bare!!!) en kolossal ophobning af affald, fordi blokeringen har varet i - antagelig - over 50 år.

Selvom jeg for mange år siden har hørt historien om, at jordemoderen ved min fødsel hersede med min mor, der pressede og pressede, mens mit hoved sad fast, og at forløsningen først kom, da lægen trak jordemoderen med ud af lokalet til en kop kaffe, så har det ikke hjulpet mig.
Min underbevidsthed har totalt blokeret situationen for at skåne mig for de yderst ubehagelige oplevelser, men med den konsekvens, at jeg ikke bevidst har kunnet gøre noget for at opløse problemet, og alle ubevidste processer i min krop adlyder blindt underbevistheden.

Når det hidtil ubevidste arkiv om sagen er åbnet, kan jeg begynde at analysere, hvad der kan gøres, og jeg får kontrol over de underbevidste processer i kroppen, der nu bliver villige til at adlyde.
Situationen erkendes med aha-oplevelsen af en sammenhæng, og hvis det rigtige er fundet, plejer det at følges af et eller flere Slutfænomener ved ophævelse af blokering.

Især ved meget komplicerede blokeringer, som der her er tale om, vil jeg yderligere have i erindring, at blokeringerne eksisterer i kæder, hvor den seneste er afhængig af tidligere hændelser (traumer).
Det viser sig da også senere i forløbet, at mit fødselstraume er forbundet til en krigshandling, hvor jeg oplever at få et yderst voldsomt sværdslag imod netop den del af hovedet.

Ved selvheling er jeg imidlertid ikke på jagt efter nærmere detaljer i traumerne. Det er et grundprincip at holde sig fuldstændigt i NUTID for at undgå forviklinger med fortiden, så jeg må styre nysgerrigheden og koncentrere mig om at få løst problemerne i NU'et. Det afgørende er, at det ubevidste er åbnet.
Det kan dog have betydning at forstå, at jeg selv oprindelig har været en del af årsagen. Det løser intet at skyde skylden på nogen (fx min mor, jordemoderen, sværd-huggeren eller sig selv). Jeg har nok selv slået løs med sværd eller gjort noget andet.

Rensning

Der foreligger den mulighed, at sygdomstilstanden kunne skyldes angreb af fremmede identiteter (fx bakterier eller vira). Det gælder nok især ved akutte sygdomme, og det har jeg praktisk taget ikke oplevet efter heling af mit immunsystem.
Det helt afgørende problem har altid været ophobning af affald, og med hele hovedet over øjenhøjde overfyldt af affald er problemet i dette tilfælde meget voldsomt.

Jeg vil prøve at beskrive problemet ved at sammenligne med rensning af et stærkt forurenet kælderrum med afløb. Man vil måske begynde med at bruge en højtryks-spuler og rense systematisk fra en ende af. Hvis der er meget skidt, vil man hurtigt erfare, at det går ikke, fordi afløbet tilstoppes, og vandet begynder at stige i rummet, hvorefter det kan blive meget vanskeligt at komme til at rense afløbet.

Afløbet (afløbene) må allerførst renses. Det kunne tænkes at kunne gøres med kemiske midler. Jeg vil igen sammenligne med praktiske erfaringer. Et afløb i en håndvask eller et toilet kan måske renses kemisk, men jeg mener, at erfaringerne viser, at kloakledninger bedst renses med slamsugning eller højtryks-spuling med dyser, der kan 'grave' sig igennem forhindringerne.
Jeg mener, at det er yderst vanskeligt at opnå tilstrækkelig kemisk koncentration på de kritiske steder i kroppen uden at skabe store skadelige bivirkninger. Jeg har ikke prøvet, og det har vist sig, at min krop kan klare problemerne gratis uden risiko for bivirkninger og helt uden hjælp udefra.

Masser af praktisk erfaring med selvheling har vist mig, at noget i mit ubevidste er klar over problemet og koncentrerer sig om først og fremmest at åbne afløb.
Det mest forunderlige er, at mit ubevidste synes at kende afløbenes placering på forhånd. Det har undret mig utallige gange. Bevidst har jeg ingen viden om det, og jeg har mange gange taget fejl af sted og retning.

Praksis har vist, at der synes at være selvstændige afløb fra selv små afsnit af hovedet, og de forløber som hovedregel separat helt til bughulen - og langt fra altid den direkte vej.
Kroppen renser hver gang helt igennem med ren væske, indtil det elastiske rørforløb er helt rent. Først derefter tillades affald at passere.

Omsider har jeg lært at lade være med at blande mig. Et eller andet sted findes et detaljeret kort over et yderst kompliceret ideelt afløbssystem i min krop. Fra begyndelsen havde jeg en ide om, at affald i et vist omfang blev ført bort igennem blodbanen. Dette har vist sig at være en fejltagelse. Blodet fører ressourcer frem og er en hovedvej for de hvide blodlegemer, men synes ikke at føre affald bort.

Kroppen vil hos alle i enhver 'stille stund' arbejde med at rense eller hele. Hvis der ikke er hindringer, mærker vi det ikke, og heling foregår automatisk.
I de ubevidste (blokerede) områder har vi ingen bevidsthed om, hvad der foregår, men vi kan mærke symptomerne, der efter min erfaring er en meddelelse om fejlfunktion af en eller anden art.

Hovedpine er en sådan meddelelse, der indikerer, at rensning i hovedet ikke fungerer ordentligt. Efter at blokeringen er ophævet, har jeg mulighed for at finde de detaljerede årsager til fejlfunktionen og hjælpe ved at sætte bevidst fokus de relevante steder.

Min krops rensning foregår ved minutiøs styring af tryk etableret via de ubevidste såkaldte glatte muskelceller, der findes overalt. Selve trykket kommer via arterierne.
Ved hindring (forstoppelse) intensiveres trykket på nøjagtigt rette sted ved gradvist at forøge antallet af medvirkende muskelceller - måske mange millioner i et stadigt større område.
Det indebærer, at trykket på alle celler i området stiger, og dette synes fuldt ud at forklare smerterne, der øges i pagt med hindringerne for afløb.

Årsagen til smerterne
Hjernevævet synes ikke at give følelses- eller smerte-reaktioner. Hovedpinen synes at komme fra indersiden af kraniet. Hjernevævet er omgivet af en yderst stærk hinde kaldet dura mater, og smerten synes at opstå, hvor dura mater nægter at vige, og hvor kraniets inderside heller ikke kan give sig. Her opstår de ulidelige smerter, når kroppens styring forsøger at øge trykket for at åbne et stoppet afløb.

Ved rensningen skal jeg have afløbet åbnet og må derfor acceptere, at smerten stiger, indtil det niveau hvor proppen i afløbet giver efter. Forskellen til den sygelige tilstand er, at jeg er bevidst om processens formål, og er mest muligt afslappet. Afløbet foregår jo igennem kroppens bløddele, og de elastiske vægge i afløbet kan lettere få lov til at 'give sig' når det omkringværende væv er afslappet.

Det er netop dette, der ikke er tilfældet ved sygdomstilstanden, hvor jeg irriteret og frygtsomt oplever hovedpinen stige mere og mere. Det drilske er, at så godt som enhver følelse (negativ og positiv) øger spændingen og gør det endnu vanskeligere at få åbnet afløbet. Ved den sygelige hovedpine bliver det en ond cirkel, der gør det så godt som umuligt at skabe normalt afløb, men ender med en eksplosiv opkastning.
Dog kan man lære at afbøde det katastrofale forløb igennem kraftig afslapning og helst søvn, hvorunder tilstrækkelig afslapning opnås, så det mest nødvendige affald kan komme bort.

Ved svær selvhelende rensning er balanceret VÆRENDE afslapning meget afgørende - helst ved helt fra begyndelsen at opretholde den tilstand jeg har kaldt tidløshed. Man skal være en interesseret tilskuer uden at lade sig rive med.
Det kunne jeg dog ikke gennemføre ved den modbydelige hovedpine, men jeg var i stand til at holde positionen, indtil forløsningen kom i form af gennembrud af proppen i afløbet. (Det kan sammenlignes med forløbet ved knoldet afføring.)

Tillid til kroppen
Det var en stor hjælp, at jeg har prøvet det så mange gange og fuldt ud stoler på, at kroppen kun tilfører det absolut nødvendige tryk på det bedst mulige sted samt stopper øjeblikkelig efter gennemførelse. (Jeg har fx oplevet gennembrud af en lille stoppet kanal ved øjet, hvor tryk og ubehag stoppede på et split-sekund. Jeg mærkede kun et meget fint strint i det yderst følsomme øje.)

Ved rensningen viste det sig desværre, at mit hoved indeholdt mange afsnit, der havde behov for forskellige afløb, så processen måtte gentages mange gange på forskellige steder.
Efter mange timers forløb kunne jeg ikke mere holde balancen og måtte afbryde. Normalt vil jeg helst gennemføre renselsen i eet sammenhængende forløb, fordi både jeg og min krop investerer meget stor energi i opbygning af situationen, hvad der vil skulle gentages ved en senere lejlighed, hvis renselsen ikke færdiggøres.

I denne situation måtte jeg vælge at koble ned. Kraften til renselsen kommer fra blodets pumpesystem, der er bygget til at køre uafbrudt alle døgnets timer, men af en eller anden årsag har vi et så godt som ubrydeligt behov for hvile med dyb søvn, og jeg har lært, at dette må respekteres.

Nedkobling er imidlertid også et stort problem. Smerte og intensiv oplevelse gør det svært at komme til at sove. Jeg har dog lært, at det kan lade sig gøre især med forudgående træning. Det drejer sig om at gøre det modsatte af at fokusere på problemet - altså afslappet diffus opmærksomhed på alt muligt andet.
Det tog mig lang tid, og jeg var ikke meget værd næste dag, så jeg ville have haft meget svært ved at præstere et arbejde.

Efter nogle dage var jeg så restitueret, at jeg kunne starte renselsen forfra og nu gennemføre renselse af flere afløb, indtil et nyt problem opstod, hvad der viste sig at være den sværeste situation, jeg har oplevet ved selvheling.

Kæmpeproblemet
Det viste sig, at et meget vigtigt afløb passerede meget tæt forbi reflekszonen for opkastning i halsen.
Når afløbskanalen skulle udvides på dette sted, trykkede den på reflekszonen, der så fremkaldte opkastning. (Refleksen skal sandsynligvis afhjælpe uønsket forstoppelse af halsen ved risiko for kvælning.)
I denne opdagelse mener jeg at finde forklaringen på sammenhæng imellem hovedpine/migræne og opkastning. I sygdomsforløbet skete der en stadig forøgelse af trykket på reflekszonen, indtil der kom opkastning, hvorefter hovedpinen hurtigt aftog. Det gav en midlertidig lettelse i hovedpinen, men den opbyggedes igen med følgende opkastning, lettelse, opbygning op til flere gange.

Ved renselsen blev det en meget vanskelig hindring, fordi afløbet skulle renses uden at skabe opkastning. (Refleksen har ubetinget højeste prioritet, og alle unødige muskelceller afslappes øjeblikkeligt).
Hele den gradvise opbygning af tryk ved tilslutning af måske millioner af muskelceller ophæves, fordi de får ubetinget ordre om afslapning af den livreddende refleks. Tryk og smerter forsvinder. Hele forløbet skal startes forfra. (Det forklarer også, hvorfor opkastning midlertidigt giver en lettelse ved sygelig migræne).

Jeg måtte til det yderste prøve at opnå så megen afslapning, at refleksen ikke blev udløst. Det betød flere fejlslagne forsøg, hvor jeg af bedste evne brugte dybe vejrtrækninger og alt andet, jeg vidste om afslapning.
Så prøvede jeg at gennemføre, men fik en lille opkastning. Måtte prøve forfra, og endelig lykkedes det mig at holde så fuld afslappet balance, at refleksen ikke udløstes. Kanalen kunne så renses forbi det kritiske sted, og jeg kunne lykønske mig selv!

Der fulgte meget omfattende og langvarige renselsesprocesser men kun med rutine-problemer, og resultatet er blevet, at jeg siden den situation for godt 10 år siden aldrig har oplevet hovedpine eller opkastning.

Heling

Vurderet ud fra et almindeligt sygdomsbegreb må sygdommen anses for helbredt. Alle symptomer er borte og intet tilbagefald i 10 år, men det hører med, at min krop ikke anså rensningen for fuldstændig gennemført.
Jeg har også haft små mindelser om hovedpine, når kroppen foretog rensning af et af de kritiske områder, men det er slet ikke noget, der kan kaldes hovedpine. Det varede kun kort tid, og jeg kunne udsætte det, hvis det var ubelejligt.

Min krop begynder først egentlig heling (service-funktion), når rensning er helt fuldført, og i årevis blev der ved med at strømme affald fra nogle vanskeligt tilgængelige affaldsdepoter.
Det er imidlertid slut nu, og service-funktion er indledt, så nu venter jeg spændt på at opleve, hvordan et fuldstændig helet hoved vil føles og kan fungere.


Forside - Tillid - Basale ide - Forenklet metode - Vejen til min sundhed
Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne: torkilo@comxnet(dot)dk
© Torkil Olesen, 28.11.2010, rev.3.12.10

Opdateret 12/06/2017

Besøg  
107531