Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Menneskets OS





Menneskets OS

Torkil Olesen

Menneskets Operative System (MOS)

Indhold: - Vi ved ofte ikke, hvad vi gør (jf Jesus eller Paulus). 'Tilgiv dem; thi de ved ikke, hvad de gør' - Flyvning på autopilot - For at undgå  sproglige forviklinger foreslås det individuelle menneskes samlede styring benævnt: MOS - Hjernen betragtes som en processor styret af MOS - Vi er særdeles afhængige af MOS (følelser, vaner, bindinger og sygdomme kan have årsag i MOS) - Hvorfor kan vi ikke bare stoppe en vane med en ordre? - Af vital betydning selv at styre - Vi er en slags slaver af en ukendt styring. Hvem eller hvad styrer os? - Ansvar udgør en nøgle - Positiv frigørelse - Frygt et stort problem - Nul-tilstand eller ægte/sand objektivitet - MOS ligner et datasystem og må beordres i overensstemmelse hermed - Det er nødvendigt at bruge et 'sprog', som MOS forstår - 'Flinkesyge' - Oprindelse og opretholdelse af MOS - Handlinger der kan styrke MOS

Vi mennesker styrer ikke fuldt ud vore egne funktioner - hverken fysisk/kemiske, psykiske; de små eller de meget store livsvigtige. (Vi ved ofte ikke, hvad der foregår).
Noget griber ind, og der er brugt utallige navne om dette 'noget', fx sind, psyke, sjæl, det underbevidste, det psykosomatiske eller måske gud, djævel, dæmoner - masser af begreber, som kan have forskellige definitioner. Noget af det der griber ind kan bl.a. bane vejen for angreb af fysiske og psykiske sygdomme.

Med et analogt billede kan det opfattes som om vi flyver på autopilot, hvad der kan være behageligt og ofte sker i flyvemaskiner, men der er den afgørende forskel, at der sidder erfarne piloter i cockpittet parate til at gribe ind, hvad der ofte har vist sig nødvendigt.
Mennesket er ikke bevidst om eller trænet i at gribe ind, hvis fx en vane løber løbsk, og skaden kan derfor få lov at udvikle sig.

De mange begreber er vel udtryk for, at vi ved alt for lidt om, hvad der faktisk styrer, og hvordan det foregår.
Nu prøver jeg at opfatte det styrende som en helhed og kalder det Menneskets Operative System.
Jeg opnår overblik, undgår forviklinger med de mange forskellige begreber og antyder samtidig, at der kan synes en sammenhæng med et datasystems styring.

Det er faktisk meget underligt, at dette 'noget' (MOS) er så dårligt udforsket og mig bekendt dårligt nok omtalt som en helhed.
Vi er jo totalt afhængige af vort MOS. Jeg føler det som forrykt, at vi ved så lidt om det,den,dem, som styrer.

De fleste er så afhængige af deres MOS, at de opfatter den som en del af eget Jeg - eller måske slet ikke er bekendt med eksistensen af MOS.

Hjertets helhed


Ved forskellige metoder til at opnå fuldstændig bevidst VÆREN I NU'et kan opleves frihed fra vaner og afhængighed.
Tilstanden har mange betegnelser; jeg har selv tidligere brugt ordene tidløshed eller stilhed (ro/balance/afslapning).
I det fuldt afslappede bevidste NU opleves, at man kan styre sig selv. Gamle dårlige vaner har ingen indflydelse. De er nedlukkede på samme måde som en computers Operative System (Windows, LINUX eller UNIX) totalt kan lukke en funktion eller et helt program.

Oplevelsen af total fri afslappet VÆREN eksisterer, og jeg mener, at det kan indebære, at alle vore følelser, vaner, bindinger og sygdomme har årsag i MOS.

Hvis dette er rigtigt, forekommer det mig at være af absolut vital betydning selv at have styringen!

Man må vide, at der findes en styrepind, hvor den findes, hvordan den anvendes, og så skal man bruge den!

Vi er faktisk afhængige som en slags slaver af autopiloter eller robotter!
Det siges, at man ikke kan være slave, hvis man kan frigøre sig selv. Omvendt må vi være en slags slaver, når vi ikke kan frigøre os selv!

Det handler om at have styringen, men den opgiver man ved at frigøre sig fra ansvar. Nøglen findes som anført i Sand Lov ved ANSVAR.
Hvis man vil være fri for ansvar kan man ikke styre. Man overlader styringen til noget andet. Det må gælde både i forhold til omverdenen og i relation til en selv.

Vi synes at kunne slippe ud af en masse ubehagelige vaner og måske endda ophæve kriminalitet og vanvid blot ved at sørge for at have styr på MOS.
Det kræver en betydelig indsats af vilje og udholdenhed, men idet der er så meget at opnå, synes det absolut at være indsatsen værd.


Til start på siden

Den positive frigørelse

Ved at blive opmærksom på det mystiske eller forkerte kan opnås basis for at finde noge hensigtsmæssigt.
MOS er i en vis forstand en del af os, og derfor er det uklogt at slås med MOS, som har adgang til de samme ressourcer som ens jeg.
Man kan trættes uendeligt ved at slås med sine dårlige vaner. Energien i MOS øges ved opmærksomhed af enhver art - altså både positiv og negativ opmærksomhed (glæde, frygt, irritation, vrede, ærgrelse, skuffelse)!

Frygt er den største udfordring. MOS er i høj grad (også) et nødsystem, der reagerer på hele spektret fra den mindste mikroskopiske frygt til dødsens angst.
Ved frygt/angst skaber MOS i første omgang spændinger fra mikrostress til total lammelse, men derudover beregner MOS den bedste chance for angreb, forsvar eller flugt, og da MOS kalkulerer totalt ud fra 'kolde' data, kan fx kriminalitet, blodhævn, mord eller krig beregnes som bedste løsning.
Handlingslammelse kan ses som en fejlberegning, men datasystemer har tendens til total nedlukning ved overbelastning. I denne situation er en levende pilot særlig påkrævet.

Vejen ud af afhængighed består i at fratage MOS energi. Man bør styre ved at acceptere frygt (absolut ikke kæmpe, men heller ikke flygte)!
En vane eller afhængighed bemærkes uden at reagere. Man lader blot det hele passere forbi. Så aftager det alt sammen efterhånden som MOS mister energien.

Det kan være meget svært at gennemføre, men accept er vejen.
Dette er pointen i VÆREN NU, 'TO BE', tidløshed, nulpunktsfelt osv.

Den frigørende tilstand kunne også kaldes nul-tilstand, idet det handler om at frigøre sig både fra negativitet og positivitet, men med alle sanser åbne for at modtage.
Der bør observeres totalt uden påvirkning fra eget ego, hvad der til forveksling svarer til min ideale forestilling om objektiv naturvidenskabelig forskning. så det kunne også kaldes: ægte eller sand objektivitet.

Ifølge min nye forståelse af MOS lever vi normalt i en slags virtuel verden projiceret af MOS. Vi styrer ikke selv; det gør MOS. 'Det gode, jeg vil, gør jeg ikke, men det onde, jeg ikke vil, det gør jeg'. 'Det sku' være så godt, og så er det faktisk skidt'.
Jeg har mødt problemet i utallige terapeutiske sammenhænge; mennesker tror de gør det rigtige, men de gør det ikke.

Løsningen er at frigøre sig fra projektionerne skabt af MOS.

Til start på siden

Sammenhængen med et datasystem er vigtig at huske.

Vi må lære at styre Menneskets Operative System (MOS) ved at bruge sprog, som MOS forstår. Det svarer til, at Windows kan give problemer, hvis vi ikke bruger de rette ord, og i specielle tilfælde skal vi kende de rigtige ord for registreringsbasen.

Et absolut nøglepunkt er, at datasystemer ikke tåler konflikt imellem to muligheder. Automatikken skal vide helt præcist, hvad der skal gøres i hvert enkelt detalje-punkt. I modsat fald kan automatikken begynde at skifte imellem to muligheder med vanvittig hast og derved bruge enorme ressourcer.
Det kan være årsagen til, at indre konflikter kan opleves som meget belastende og muligvis direkte eller indirekte være den grundlæggende årsag til sygdom!

Datasystemer er 100% eksakte; kender kun ja eller nej, og anerkender ikke fejl, nuancer eller underforståede antydninger. Det giver os kolossale problemer med at anvende almindelige sprog.

Hvis vi udtrykker os med to tunger: siger ét, men gør noget andet, vil MOS kunne bruge enorme ressourcer på at skifte i det uendelige imellem de 2 muligheder, og vi vil opleve udmattelse og/eller depression.

Indbildninger vil MOS opfatte som kendsgerninger. Hvis vi mener at have en fjende, vil MOS ikke undersøge sagen, men straks prøve at iværksætte forholdsregler imod fjenden.

Hvis vi er negativ over for et område af kroppen (ikke kan lide det), vil MOS nedsætte omsorgen eller måske bekæmpe området, hvorved sygelige tilstande kan opstå eller fremmes.
Modsat vil positiv opmærksomhed få MOS til at øge omsorgen.

Uærlige følelser over for andre vil skabe forvirring, splittelse i MOS.
Mener jeg min tillærte flinke attitude eller min skjulte irritation?
Sådanne stadigt gentagne tvetydige situationer giver stress med efterfølgende svækkelse.

Flinkesyge
Jeg er meget taknemmelig for at have modtaget forståelse for årsagen til, at man kan blive syg af at være for flink, eftergivende, offervillig, godgørende eller lignende.
Det har været en gåde for mig og givet en noget 'kølig' relation til universets styring, idet jeg synes, at disse handlinger er prisværdige, men da MOS synes at handle som et automatisk datasystem, findes der ingen vurdering af handlingerne.
Man bliver syg, hvis MOS registrerer en dobbelthed i handlingerne. Vi har lært og taget til os, at vi bør være flinke, men føler inderst inde ikke rigtig lyst til at være flinke. Så er der konflikt i systemet, og det fører til sygdom.

MOS reagerer sundest, hvis vi helt klart melder ja eller nej til noget, og det skal komme ægte fra hjertet. (Elsk din næste (lige)som dig selv). 'Dit svar skal være ja,ja eller nej,nej'.


Til start på siden

Oprindelse og opretholdelse af MOS
Jeg mener ikke, der er sikker viden om, hvordan MOS er opstået, men der findes kanaliseringer, som giver antydninger.

Det er sikkert, at masser af mennesker udnytter folks afhængighed af MOS. Det gælder fx alle former for udnyttelse af vanedannende drugs, militær og arbejdsmæssig lydighed (løn-slaveri), men også noget så omfattende som almindelig handel.
Mennesker der udnytter afhængigheder forankret i MOS, kan ønske at bevare afhængighederne og dermed MOS i sin eksisterende form.

---
Handlinger der kan styrke MOS

Som anført kender jeg ikke oprindelsen til MOS, men jeg ser tendenser til noget, der kunne have med oprindelsen at gøre.

I min oplevelse har styresystemet WINDOWS gennemgået en udvikling henimod at gøre brugerne stadig mere umyndige.
Der bliver stadig mere, som brugeren kun nødtørftigt har kendskab til.
Mange (de fleste) er vist tilfredse med 'blind' anvendelse, men det indebærer manglende evne til selv at gribe ind - om nødvendigt. Man giver afkald på selv at styre.

Det forekommer mig også, at der sløses alt for meget med automatik.
Man har glemt en gammel basal sentens: 'garbage in - garbage out'. Hvis man putter skidt ind i et automatisk system, så kommer skidtet ud igen før eller senere. En fejl i systemet vil altid før eller senere give et fejlagtigt resultat.
Automatiske systemer retter kun forudsete mulige fejl - fx ikke fejl indført af operatøren eller andet uforudset, og tiden forbedrer ikke - snarere tværtimod (fejl kan kombineres).

Det synes som om man er blevet fuldstændig forblændet af succes med automatik og robotter - tror at det løser alle vanskeligheder.
Nye systemer fremkommer med stigende hast - skidtet kan jo sælges, og alt styres af vækst.
Det kan meget nemt føre til, at systemer kan løbe ud af kontrol.
For mig er det uansvarligt, at essentielle offentlige systemer som fx eboks kan lukkes ned af svigt i automatik eller elektricitet. Hvad hjælper aldrig så mange elektroniske kopier, hvis de ikke kan læses?

Må gengives med kildeangivelse
© Torkil Olesen, 12.10.2014, rev.19.11.14

Mit ståsted (Livsanskuelse) - Livets Bog - Det Gode - Ståsted 2000 - Kosmologi - Gnosis, SANDHED og VIDEN - Sand Lov

Til start på siden

Opdateret 04/06/2017

Besøg  
105201