Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Sygdomsteori (slidgigt)





Sygdomsteori (slidgigt)

Torkil Olesen: Sygdomsteori

Hvordan opstår 'slidgigt'?

Jeg har i mange år undret mig over, hvad der lå i begrebet 'slidgigt'. Det er vist almindeligt kendt, at 'det levende' bl.a. er kendetegnet ved en evne til at reparere skader opstået i egen organisme. Hvis vor hud bliver beskadiget, vil der hurtigt dannes et sår, og ny hud vokser frem.

'det levende' kan ikke slides
Ved normalt arbejde eller slid er det ikke muligt at lave hul på huden eller at 'opbruge' vore negle. Det er tværtimod sådan, at der skabes mere og stærkere hud, desto mere vi slider. Musklerne udvikles ved at blive brugt. Vor reaktionsevne og hurtighed forbedres ved anvendelse. Derimod sker der en forringelse, hvis vi ikke bruger organer eller evner.

Det er muligt at overskride livskræfternes formåen. Der kan gå hul på huden ved et for stort eller for hurtigt slid. Ved for kraftig træning går mekanismerne i baglås, og der kan opstå skader, som det kan tage en vis tid at hele.
Slidgigt opstår jo imidlertid ved årelangt arbejde. Først efter mange år bemærkes det, at kroppen ikke længere kan klare belastningen. Der kan f.eks. være tale om, at en bruskskive ikke mere fungerer efter hensigten, fordi den er 'slidt' tynd.

Maskindele kan slides
Vi laver en analogi til en skive i en maskine, hvor vi har erfaring for, at skiver kan slides og må udskiftes. Men analogien passer jo ikke på levende væv, der hele tiden udskiftes. Celler dør, men de erstattes fortløbende af nye celler. Hornlag slides af, men nyt dannes.

Det levende kan gendannes under forudsætning af styring og planlægning
I min teoretiske forklaring antager jeg, at det levende virkeligt kan blive ved med at forny sig, men det forudsætter, at styringen er intakt. Der skal eksistere en detaljeret plan (tegning) for vævets opbygning, og de enkelte celler skal styres hen på rette sted og formere sig eller producere stof i den nøjagtigt rette mængde.
Hvis styringen ikke er i orden, vil det slidte væv ikke blive erstattet i ret mængde på det rigtige sted. Det er ret selvfølgeligt, at det må være sådan. Kræft er en sygdom, hvor celler formerer sig ud over de fastsatte grænser, og der opstår 'knuder', der kan ødelægge det sunde væv.

Svigt i styringen
Jeg antager nu, at det også ved slidgigt er galt med styringen. Her drejer det sig blot - modsat kræft - om for lille reproduktion. Bruskskiven bliver tyndslidt, fordi der produceres for lidt brusk til erstatning for det ødelagte.
I den menneskelige organisme er styring forbundet med nervesystemet. Hvis vore nerver ikke er i stand til at opfatte, at brusken er slidt og kræver vedligeholdelse, vil reproduktionen af nyt bruskvæv ikke blive sat i gang.
Det kunne tyde på, at følenerverne ikke fungerer, som de skal. Det kunne skyldes, at de var 'slidt' bort, men nerveudløberne kan også genopbygges. Der må være en anden grund til, at bruskens tilstand ikke opfattes.

Bevidstheden har den overordnede kontrol
Jeg antager, at nervesystemet er underlagt bevidsthedsmæssig kontrol. Nervesystemet udfører, hvad vor bevidsthed ønsker. Vi er ikke altid helt klar over, hvad der foregår, fordi der er flere bevidsthedslag, hvoraf de mest kendte er over- og underbevidsthed. Meget foregår underbevidst uden vor direkte medvirken. men der er alligevel tegn på, at der er sammenhæng imellem de forskellige bevidste lag.

Det lokale bevidsthedsniveau svækket ved slidgigt af smerter
Min antagelse går ud på, genopbygningen ved slidgigt er gået i stå, fordi der på et tidspunkt har været ubehag (smerter) i vævsområdet. I begyndelsen fremkalder det omsorg, men hvis det fortsætter længe, begynder det at blive irriterende. Ubehag er uvelkomment. Tålmodigheden brister, og efterhånden bliver området en lille smule isoleret. Bevidstheden trækkes lidt tilbage for at undgå ubehaget. Oprindeligt er det sket bevidst, men efter en kortere tid er det overgået til at foregå ubevidst.
Nu fungerer følesystemet ikke tilstrækkeligt godt, og det ansvarlige center får ingen meddelelse om, at brusken trænger til fornyelse. Den manglende brusk fører let til nye smerter, som igen er uvelkomne. Bevidstheden trækkes endnu mere tilbage, og der er opstået en 'ond cirkel'.

Ikke manglende reparationsevne, men nedsat bevidsthed
Det er således ikke i første omgang reparationsevnen, men derimod kommunikationsevnen, der er nedsat. I samme øjeblik følemekanismen igen bliver i stand til at meddele, at brusken er slidt, vil der blive gjort forsøg på at genetablere det tabte. (Hvis processen fortsætter igennem lang tid, kan dog selvfølgelig også føleevne og reparationsevne begynde at blive svækket).

Slid på brusk er her brugt som et eksempel. Kropslig sygdom vil altid indebære, at der et eller andet sted i kroppen er sket et tab eller en svækkelse. Levende væv vil altid forsøge at genoprette den oprindelige tilstand i overensstemmelse med den indbyggede plan. Hvis det ikke sker, er der noget i vejen med styringen.

Hovedtese: Styringen (bevidstheden) er svækket ved sygdom

Der findes i den menneskelige organisme mange meget indviklede styremekanismer, som slet ikke er udforskede allesammen. Endvidere er det min opfattelse, at der eksisterer former for organiserende kraftfelter med en styrende effekt.
Det er imidlertid ikke nødvendigt at vide ret meget om de enkelte dele af styresystemet. Det er tilstrækkeligt at være klar over, at kroppens tilstand er særdeles afhængig af styresystemets funktion, som igen er afhængig af vor bevidsthed.

Vi fokuserer bevidstheden ved opmærksomhed
Jeg antager (bl.a. som følge af egne oplevelser, se evt. min opdagelsesfærd i kroppen), at forøget bevidsthed (opmærksomhed) automatisk vil forøge aktiviteten i det område af styresystemet, som vor opmærksomhed er rettet imod. Styresystemet er selvorganiserende. Vi skal blot sætte det i gang, og det sker ved hjælp af opmærksomhed.


Sundhed/sygdom - Tillid - Alm. heling - Speciel heling - Mit ståsted


Må gengives med kildeangivelse
© Torkil Olesen 29.nov. 1997, rev.7.6.10


Besøg  
105201