Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Big-Bang og tilfældighed?





Big-Bang og tilfældighed

Torkil Olesen: Big-Bang og tilfældighed?

Det har meget længe været en meget stor gåde for mig, hvorfor teorierne om big-bang og udvikling ved tilfældighed har kunnet opretholdes i så vidt omfang på trods af bunker af praktiske erfaringer, der taler imod.
(Der findes også logiske alternative opfattelser. Se fx. Sand Lov og verdens skabelse eller Kosmologi 2000).

Der er yderst få observationer, der kan påstås at støtte teorien om big-bang som oprindelse til vort univers, og de omtales så godt som aldrig. Modsat har så godt som alle erfaring for, at eksplosioner desorganiserer; altså det modsatte af organisering, som alt liv vidner om.

Uafhængig tilfældighed har ikke kunnet dannes ved utallige forsøg med computere, så tilfældighed er i hvert fald ikke almindelig. Der findes umådelig mængde variation i verden, men variation er afhængig af en årsag med den afgørende forskel, at variation kan styres.

Nu har jeg omsider opdaget en mulig forklaring på udbredelsen af teorierne om big-bang og tilfældighed. Det er en praktisk kendsgerning, at det er lettere at snyde, når der er uorden i et eller andet, fx. et regnskab. Hvis det hele er gennemført organiseret på en enkel og overskuelig måde, er det sværere at lave fiduser.

Et nærliggende eksempel er styresystemet Linux, der er gennemført organiseret fra den inderste kerne, sammenlignet med Windows, der er mere opportunistisk konstrueret. Hackere foretrækker i udpræget grad at angribe Windows.

Fidusmagere må ønske uorden, kaos, sproglig forvirring og tilfældighed. Når mennesker er overbeviste om, at vor verden er kaotisk og tilfældig, gives der bedre mulighed for alle former for løgn, snyd, bedrag, manipulering, forførelse, udbytning, svindel osv.
Dette forhold vil kunne forklare, at alle med sådanne hensigter ubevidst foretrækker en kaotisk og tilfældig verden - altså big-bang og tilfældig udvikling!

Det er også klart, at hvis man har lavet alvorlig snyd, vil man ubevidst vige tilbage for data, der viser, at alle begivenheder er registreret og vil kunne genfindes med den rette teknik. Man vil ønske, at kaos dækker over eller destruerer ens gerninger.

Jeg har imidlertid også lavet modbydelige ting i dette univers, og det gode er, at alt synes at kunne tilgives, slippes og opløses, hvis vi er villige til ærligt at stå ved, hvad vi har gjort, men det sker ikke, hvis vi prøver at stikke af eller snyde os fra det.


Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne
© Torkil Olesen, maj 2010, rev.8.6.10

Sand Lov - Ståsted 2000 - Darwins teori - Kosmologi - Verdenssyn 2002 - Kredsløbet - Gud er levende

Opdateret 11/06/2017

Besøg  
107531