Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Selvlærende Natur og Udvikling





Selvlærende Natur og Udvikling

Selvlærende Natur og Udvikling

En bedre forklaring af udvikling end Darwins

Af Torkil Olesen

Kort udtrykt handler udvikling om at lære noget nyt, gemme det associeret til alle relevante situationer og så kommunikere det til andre, så kommende generationer kan benytte det.

Udvikling bruges her helt uden begrænsninger - kan være fysisk eller spirituel. Det kan handle om alle former for oplevelse; fx følelser, tillid, glæde. leg, spil, kunst, sang, musik.
Darwinismen synes at fokusere ensidigt på fysisk overlevelse uden sans for spirituel eksistens. Oprindelig var det vil faktisk en begrænset teori om arternes oprindelse. 

Indhold: Selvlæring modsat demens - Associering - Biologi forbedres ved brug - Mangfoldig overlevelse - Kommunikation - Darwins teori - Uafhængig tilfældighed? - Naturlig selektion? - Survival of the fittest? - Dominans - Problem om den stærkestes ret - Genetic engineering

Vi mennesker har et fantastisk selvlærings-system, der hjælper os i en masse ubemærkede situationer. Hvis det svigter, har vi demens.
Vi kan bemærke vejen, vi er gået, mødte mennesker, vore ejendele, følge en proces og konstatere ændringer.

Hukommelse er ikke nok; computere kan gemme uendelige mængder, men for at være brugbare skal vi kunne finde de relevante data til formålet på rette tid og sted. Data skal være fuldt ud forsynede med kryds-organiserede associationer. Vore evner til at associere erfaringer til relevante forhold i NU'et er exceptionelle.

Det biologiske har i modsætning til almindeligt fysisk og kemisk stof den fantastiske evne, at det forbedres ved almindelig brug. Det er en forudsætning for, at øvelse og træning forbedrer ydelser. Der må findes indbyggede evner for at reparere og lære.

Det selvlærende synes indbygget i naturen, Vi har et fantastisk immunsystem, der kan lære at modstå en masse sygdomme. Bakterier kan lære at blive resistente. Planter og dyr udviser fantastiske evner for tilpasning til så godt som alle livsforhold på Jorden.

Det ses, at særdeles mange forskellige typer overlever i naturen - og jo flere desto mere frihed fra menneskelig dominans.
Der sker ikke udvikling i nogen som helst 'bedste retning' - tværtimod i alle mulige retninger som følge af evner for tilpasning/læring.

Det levende må være i stand til at lære, hvad der er nyttigt. Det er en forudsætning for at kunne vælge rigtigt i verdens mangfoldighed. For at kunne tilpasse sig til omgivelserne er det nødvendigt at kunne skelne imellem, hvad der er ønskeligt eller ikke ønskeligt. Overlevelse og udvikling beror på evne til at lære at vælge det rigtige.

Selvlæring synes at være et meget vigtigt grundlag for liv. Det er nødvendigt at kunne tilgodese egne behov ved mødet med omgivelsernes mangfoldighed og omskiftelighed. Der skal kunne vælges ud fra eget mål.
Se evt. mere her: Liv, Død og Selvlæring.

Kommunikation til udvikling kan foregå på mange måder.

Det enkleste er vel, at det lærte efterlignes af de unge og eventuelt forbedres fra generation til generation.

Menneskeligt sprog med ord er kun en enkelt af masser af muligheder for kommunikation. I de senere årtier er det erfaret, at dyr, fugle, insekter og planter har utallige former for kommunikation.

Der kan fx bruges kropssprog, symboler, billeder, flag, lyd, toner, musik, sang, lys, farver, kemi, impulser på mange medier og frekvenser - også måske mange, som mennesker slet ikke erkender.

Det er sikker entydig og gensidig overenskomst om betydning af de anvendte elementer i formidlingen, der betinger god forståelse - ikke mediet i sig selv.

Til sidens top



Sammenligning med Darwins teori

Det er min opfattelse, at Darwin fremsatte en videnskabelig teori (ikke en dogmatisk lære) med to hovedteser:
1. Fremadskridende udvikling af levende organismer. Heri er jeg enig.
2. Arternes udvikling styres af tilfældighed (mutationer?) og naturlig selektion eller den bedst tilpassedes overlevelse.

Punkt 2 kan jeg ikke tilslutte mig og mener, at der siden Darwin er gjort iagttagelser, som falsificerer denne del af hans teori.
Det mest afgørende er, at næsten alt på denne Jord i nutiden er præget af menneskestyret selektion, design og konstruktion. Jeg ved ikke,  om  mutationer findes, idet det strider imod lovmæssigheden om årsag og virkning. Hvis de findes, er de sjældne og har altovervejende destruktive egenskaber.

Vurdering af Darwins teori må ske på baggrund af observationer i naturen: ikke på grundlag af laboratorieforsøg, skrivebordsfilosofi eller fastlåste aksiomer.

Eksisterer uafhængig tilfældighed i dette univers?
Alle mine personlige erfaringer viser, at der altid i en eller anden forstand er en årsag til det, der sker. Det har endog vist sig overordentligt vanskeligt - måske umuligt - at skabe uafhængig tilfældighed i computere, hvor der er stor mulighed for at efterprøve udvikling i kolossalt mange trin.

Der kan skabes uendelig variation, som i høj grad kan ligne tilfældighed, men der er den afgørende forskel, at variation altid har udgangspunkt i noget (en kim eller feed). Computeren vil før eller siden gentage sig, og resultaterne afhænger af udgangspunktet.
Mangfoldigheden i variation kan øges ubegrænset ved at variere med flere parametre, men kan ikke blive uafhængig. Det er årsagen til, at kryptering kan laves med ønsket sværhed, men der regnes med, at den altid vil kunne knækkes. Det er kun et tidsspørgsmål, fordi afhængigheden før eller siden kan afsløres.

Ægte tilfældighed er ustyrlig, hvorimod variation kan styres ved at ændre variationsgrundlaget, som det sker ved planteforædling, eller variation kan helt stoppes ved at fjerne udgangspunktet. Ved forædling vælger man at gå ud fra et hensigtsmæssigt grundlag og styrer derved variation og udvikling i en ønsket retning.

Hvis ægte tilfældighed eksisterer, kunne der tilfældigt opstå noget nyttigt, men det vil tilfældigt igen blive destrueret i næste moment, hvis der ikke er en plan for godt eller dårligt og nogen/noget til at vælge på det eksakt rigtige tidspunkt. (Der gælder noget lignende for fremkomst af berømte digterværker. Der skal være nogen, som i det rette øjeblik kan se det storslåede og får det udgivet)

Til sidens top



Naturlig selektion findes så vidt jeg kan vurdere praktisk talt ikke mere i den makroskopiske natur på Jorden. Så godt som alt, vi kan observere, er styret af menneskelig selektion, design og konstruktion (næsten 100%). Diversiteten falder, fordi naturen ikke får lov til at vælge. (Se Survival nedenfor).
Det er en karakteristisk del af Darwins teori om styring af udvikling. Andre har haft andre ideer. Mest kendt er vel Lamarck.

Darwins teori er på dette punkt klart forældet og ude af trit med den faktiske udvikling. Overalt præger mennesket udviklingen og har sandsynligvis gjort det også på Darwins tid. Det sker fx ved jagt, fiskeri, træhugst samt ved indsamling og dyrkning.
Det er muligt, at der kan findes naturlig selektion enkelte steder i nutid og i historien, men jeg kan ikke se, at der er grundlag for at opfatte det som den karakteristiske styring af udvikling.
Mennesker har eksisteret på Jorden mindst i årtusinder og kan have påvirket udviklingen - også hvor Darwin observerede. Der er slet ikke grundlag for en teori om universets udvikling som følge af naturlig selektion..

Survival of the fittest
Siden Darwin fremsatte sin teori, er der gjort masser af nye observationer, og jeg synes ikke observationerne støtter teorien om den bedst egnedes overlevelse.
Fx. ses der størst diversitet i frie regnskovsområder; mindst i en gennemsprøjtet kornmark eller en golfbane - altså hvor mennesker styrer med hård magt.


Hvis naturlig udvikling fremmer den bedst egnede, måtte der forventes at opstå dominerende arter,
men der synes slet ikke at findes nogen 'bedst egnet art', hvor naturen er fri. I min læsebog i skolen fandtes en historie om den dominerende hede, men det har jo vist sig, at hedens udbredelse skyldtes menneskets husdyr.

Dominans i naturen synes at stå i forbindelse med mennesker, husdyr, dyrkning af afgrøder, spredning af gift eller indføring af utilpassede arter til et økosystem. I masser af tilfælde er det opklaret, at mennesker på en eller anden måde har forstyrret naturens orden.



Vore kære bøgeskove menes opstået ved svins roden i jorden, hvorved de små bog blev overset og kom ned i jorden, hvorimod egens store agern blev ædt. Når bøgen først har fået dominans i et område, kan den forhindre en del andre træer i at vokse, men den er faktisk ikke ret god til selv at erobre et område, bortset fra skrænter, hvor de små bog lettere kan hænge fast og slå rod.

Jeg synes, der kan findes masser af eksempler, der viser, at arterne i naturen har vidt forskellige egenskaber, der i sammenhæng med mangfoldighedens variation giver plads til alle. En art kan dominere for en tid, men viger efter nogen tid for en mangfoldighed af arter.

Kun dinosaurer, mennesker og husdyr har domineret.

Det er et problem, at Darwins teori om arternes oprindelse af nogle doceres som en læresætning om evolution (af mange forstået som skabelse) kombineret med den stærkestes ret, der bruges til at legitimere magt, dominans, undertrykkelse og krig; statsligt, erhvervsmæssigt og videnskabeligt.
Teorien danner antagelig også grundlag for ubegrænset tro på fordele ved vækst og stordrift uden at fatte eller tage hensyn til, at vækst er en del af et kredsløb, og at man kun kan vinde og vokse på andres bekostning, fordi kloden er et lukket system.

Teorien om mutationer og naturlig selektion med næsten automatisk positiv udvikling bruges nu af industrien blandt andet til at retfærdiggøre genetic engineering uden tilstrækkelig efterforskning af resultaterne.
Man kan mene, at naturlig selektion 'mirakuløst' altid sørger for, at det går godt i længden, så der ikke behøves praktisk efterforskning af virkninger i naturen.
Jeg mener, der allerede er stor evidens for katastrofale følger af teorien. Det er ikke forkert at ændre generne, men det skal foregå med meget grundig efterforskning. Det kan være livets grundlag, der tilfældigt ødelægges.

Til sidens top
Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne: torkilo@comxnet(dot)dk
© Torkil Olesen, maj 2010, rev.28.4.17

Forside - Sand Lov - Ståsted 2000 - Big-Bang - Kosmologi - Verdenssyn 2002 - Kredsløbet

Opdateret 01/06/2017

Besøg  
107531