Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Livsstilens store betydning for heling





Livsstil og heling

Torkil Olesen: Livsstil

Isbjørnes leg med slædehunde

For mig er der en vækkelse i et syn af en video om en hundeslædefører, der så en fuldvoksen isbjørn nærme sig hans bundne hunde og frygtede det værste, men blev glædeligt overrasket, da isbjørn og hund begyndte at lege.

En fantastisk oplevelse at se et kæmpemæssigt rovdyr, der kunne dræbe hunden med et enkelt slag af sin forlab, vælte rundt med hunden som en kåd bjørneunge med en begejstret hundehvalp. Det var tydeligvis en fantastisk glæde for dem at røre hinandens kroppe på mange forskellige måder.
Legen gentog sig næste år, og følgende år dukkede flere isbjørne op for at deltage i legen.

Jeg føler, at vi i vor kultur meget stærkt forsømmer at stimulere vort behov for kærlig berøring.

Hvad er det, vi har så travlt med at opnå ved at kæmpe for sejr over de andre i sport og i arbejdsliv?
Nogle få kan opnå en kort sejrsrus ved at vinde, hvorimod en masse bliver tabere. Alle får måske ophobning af affald i kroppen + eventuelle skader af kampen.
Mig bekendt siger al teori, at det bedste er win/win, men der prvøves ikke engang; der gås benhårdt efter sejr i sport, erhverv og vel i det meste undervisning


Det handler om, at mennesker i vor kultur lever forfærdeligt forkert set fra en kropslig synsvinkel. Kroppen er udformet til at leve på en særdeles anderledes måde!

Jeg har selv levet meget forkert i mine første 50 år, og nu har jeg snart brugt 30 år på at reparere det og opnået tydelig forbedring, men det ville have været særdeles meget bedre at have vidst det fra begyndelsen og kunnet leve i et miljø, der tog hensyn til det.

Til start på siden

Erkendelsen startede med en anelse om, at mennesket på vor Jord ikke med hensigt kan være skabt med så megen sygdom. Enten er det en løgn, at skaberen så, at alt var såre godt, eller også er der foregået en voldsomt uheldig udvikling.

Det næste trin i min erkendelse er Wilhelm Reich's opdagelse af, at menneskets krop fungerer meget bedre, når det hele strømmer indvendigt. Sprudlende kildevæld og hastigt strømmende, bugtede vandløb har sundest vand. Celler og organer trives bedst i et flydende miljø, men det foregår kun hos babyer i vor kultur.
Allerede fra 2-års alderen kunne han konstatere, at strømmene stagnerer, og det bliver værre og værre med årene. Det udvikler sig gradvist med forkalkning og muskelpanser.
Han prøvede at finde en terapi, men det lykkedes kun i nogen grad.

Ved min metode oplevede jeg på et tidligt tidspunkt i 1987 afslapning med mikrostrømme i min krop og fik kropslig forståelse for, hvad Reich skrev om. Det har jeg videreudviklet og er fuldstændig enig med Reich.
Jeg synes at være godt på vej til at opnå fuld strømning, men min situation var langt værre end forudset. Det begyndte med, at jeg opdagede gennemgribende forurening i min spytkirtel stammende fra medicin i min barndom.

Det er funktionelt yderst vigtigt for kroppens sundhed, at det hele strømmer. Især rensning af kroppen er helt afhængig af disse strømme, og alm. heling foregår kun effektivt i et helt rent miljø. (Det kan sammenlignes med, at en murer altid vil fjerne det løse og skylle grundigt inden reparation af murværk).

Der foregår udrensning under søvn (natrensning), men en del af udrensningen kræver vågen bevidsthed, antagelig fordi der kan være ubehag forbundet hermed (jf. fx. knoldet afføring).

Denne dagrensning er prioriteret meget lavt og standser ved enhver form for aktivitet - fysisk, følelsesmæssig eller tankemæssig! (Kroppen skal altid være parat til flugt).

Eksempelvis har dagrensning kunnet foregå, mens jeg så tennis som en æstetisk nydelse, men stoppede, hvis jeg blev engageret i resultatet.
Ved konstant kværnen af tanker eller ved bekymring får kroppen ikke en chance.

Til start på siden

Dette har fantastiske konsekvenser, fordi al form for aktivitet, konkurrence og fitness vil stoppe kroppens udrensning.

W.Reich's forskning er nu snart 75 år gammel, og der er sandsynligvis sket en forværring siden da.
Lad mig blot nævne, at vi har fået TV, internet samt smartphones og bærbare apparater til adspredelse i ethvert øjeblik. Kroppen får aldrig fred.

Desuden er sporten meget ændret. I 50'erne var der fodboldspillere selv i den bedste række, der 'legede bold' som amatører = 'en der elsker' (spillet). Det er utænkeligt i dag, hvor det gælder om at vinde (for enhver pris).
Der er meget stor forskel på ægte leg, hvor man kun deltager så meget og så længe, man har lyst - og så en kamp om at vinde. Ved ægte leg har kroppen mulighed for at slappe af; ved kamp må kroppen anspænde for at vinde eller af frygt for nederlag.

Jeg kender ikke min krops normale daglige behov for dagrensning, men må skønne, at det drejer sig om mere end 1 time.
30 års erfaring viser helt entydigt, at min krop har et meget betydeligt behov for total afslapning med dagrensning. Mange oprindelige folk arbejder også kun 4-5 timer dagligt og leger eller slapper af resten af tiden.

Hvis denne udrensning ikke udføres, sker der en stadig ophobning af affald, der gemmes af vejen, pakket ind i slim, og efterhånden delvist eller helt forkalker. (Bortsmidning og ophobning af affald afspejles i det ydre som i det indre).
I blodkarrene kendes åreforkalkning, men det foregår overalt i kroppen og skaber forringet funktion næsten alle vegne lidt efter lidt (aldring?). På et tidspunkt bliver det så slemt, at funktion umuliggøres. Når det sker i et vitalt område, betyder det død.

Til start på siden

Konklusion:
Almindelig heling forudsætter en livsstil, hvor der tages hensyn til, at kroppen har brug for lang tid dagligt præget af kærlig, fuldstændig afstresset velvære uden andet formål end netop dette at glæde sig med kroppen og VÆRE i NU'et - eventuelt med glædesfyldt afslappet leg.

(Tilstanden kendes af de fleste som afslappet solbadning i natur, men det kan også kaldes at 'dase', 'dovne' eller 'hygge').

Vore husdyr; hunde, katte, heste, høns, køer og får gør det. Fugle og masser af dyr i naturen gør det!
Ofte er det forbundet med at nusse hinandens kroppe, hvad mennesker nok kunne have behov for at benytte i større omfang.

I naturen kan det iagttages, hvordan vandløb og søer stivner, hvis affald ikke kan bearbejdes eller strømme bort.


Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne
© Torkil Olesen, apr. 2010, rev. 23.3.17


Alm.heling - Spec.heling - Tillid - Frigørelse af bevidsthed


Opdateret 07/06/2017

Besøg  
105201