Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Nogle begreber i et nyt verdenssyn





Nogle begreber i et nyt verdensbillede

Torkil Olesen

Nogle begreber i et nyt verdenssyn


Indhold:
Betingelsesfri kærlighed - Jordisk litteratur så godt som ubrugelig som forbillede - Drivkraften i Alt-Der-Er - Avl/formering/forplantning/gmo - Helhed, at VÆRE hel - 'Læg bolden død' - Acceptere sig selv - Degeneration og sygdom en følge af flugt fra sig selv - Filosofisk forklaring af helhed og dualitet - Årsag og virkning - Ny forståelse af karma - Eksemplet rigdom - Heling - Illusion(virtuel) - Itu (modsat hel) - Fortidig eksistens - Ligeværd - Magt kontra ansvar - Magt (tvang) kontra gnosis - Styre(ledelse) - Hensigtsmæssigt - Fornuftigt/rationelt - Automatiske systemers nedlukning ved overbelastning

Det nye verdensbillede indeholder nogle begreber, som det er meget vigtigt at forstå rigtigt. Jeg har bestræbt mig på at fortolke dem så rigtigt som muligt, men jeg kan ikke garantere, at jeg har forstået dem fuldstændigt, eller at jeg ikke kommer til at give fremstillingerne et personligt bias.

Bøge i Skodsborg

Betingelsesfri kærlighed, ikke-betinget, hjertets kærlighed, helhedens universelle kærlighed

Det allervigtigste begreb er kærlighed, fordi det er selve krumtappen i Alt Der Er. Det er helingens og helhedens 'smøremiddel'.

Det drejer sig muligvis blot om, at vi skal leve ægte lystbetonet, acceptere NU'et, som det ER og lade kærligheden strømme frit til alt.

Den betingelsesfri kærlighed er sammenlignet med solskin eller regn, der rammer uden anseelse. Jeg mener ikke, at det betyder, at kærligheden altid skal fordeles ligeligt til alle, eller at alle automatisk kan forvente at få kærlighed. Solen skinner ikke ligeligt på alle, men når og hvor den skinner, får alle del deri.

Den betingelsesfri kærlighed er ikke en rettighed, men glæden og hjertevarmen, der følger af at være partner i et velfungerende fællesskab. Der er frihed til at holde sig så langt borte fra helhedens fællesskab, om det ønskes, men så har man ikke samtidig del i fællesskabets strømmende kærlighed,

Vi har et meget stort behov for kærlighed, men desværre er det netop begrebet, der indeholder allermest forvirring i vor nuværende kultur.
Vi er usikre, fordi vi har så vidt forskellige oplevelser knyttet til kærlighed, og fordi ordet er anvendt med så uendelig mange forskellige betydninger og associationer. Alt for meget af det, der kaldes kærlighed, indeholder skjulte dagsordner, bagtanker, udnyttelse, intriger, bindinger, undertrykkelse, nedværdigelse, sladder m.m.
Forelskelse og forførelse prises højt i litteraturen, men det er ord i slægtskab med fortryllelse, forvirring, fornægtelse, forsværgelse, forseelse, forivring m.fl. (Stavelsen: 'for-' betyder her iflg. NuDansk Ordbog: at gøre noget for meget eller med negativ konsekvens.)

I det nye verdensbillede lægges der enorm vægt på, at der skal bruges betingelsesfri kærlighed. Kun denne kærlighed giver fuld sikkerhed for at være helt fri, ægte og ærlig dvs. uden skjulte bagtanker (hensigter).
Vi har et meget stort behov for at føle, at vi er elsket, lige netop sådan som vi er her og nu - uden betingelser eller forudsætninger af nogen art.
Den almindelige kærlighed er usikker, fordi næsten ingen af os i vor nuværende situation er i stand til at afgøre, om vi underbevidst eller måske helt ubevidst tilføjer skjulte bindinger til det, vi gør.

Det er også sex-organernes kærlighed, men sex-organer som en del af en hel krop, og samtidig som en del af noget større: sind, sjæl, ånd, underbevidsthed, overbevidsthed, kollektivt ubevidste og overselv. Der bruges mange begreber om dette 'større', men det er ligegyldigt i denne sammenhæng, fordi det drejer sig om at fatte, at ALT i helheden hører med.
Udadtil strømmer kærligheden imod ALT i omgivelserne: mineral-, plante-, dyre- og menneskerige samt hele kosmos.

Til start på siden

Der må ikke være knyttet nogensomhelst form for betingelse eller afhængighed til kærligheden.
Dette betyder, at det allermeste af den jordiske litteratur er ubrugelig som forbillede for betingelsesfri kærlighed.
Størstedelen af den beskrevne seksuelle kærlighed, moderkærlighed, kærlighed afledt af familieforhold, slægtsskab eller venskab indeholder bindinger af en eller anden art.
Disse former for kærlighed er selvfølgelig stadig lige betydningsfulde. Det er bare ikke betingelsesfri kærlighed.
Det betyder naturligvis ikke, at der ikke foruden kærlighed betinget af seksuel tiltrækning imellem to partnere også kan opstå betingelsefri kærlighed. Det er blot nødvendigt at forstå forskellen på de to former for kærlighed.

Bindinger viser sig som afhængighed. Man har svært ved at undvære det, man er bundet til, og hvis bindingen er stærk, kan den udnyttes af andre. Det er baggrunden for, at magt, krig, ejerskab, slaveri, prestige, konkurrence og udnyttelse er stærkt infiltreret i kærlighed i vor kultur. Man kan være så bange for at miste, at man er villig til at gøre næsten ALT. - Fri, ubunden kærlighed er frigjort fra disse komplikationer.

Betingelsesfri kærlighed er uafhængig også i den forstand, at der ikke er nogen herre (hersker), der skal elskes, æres eller tilbedes. Det handler ikke om godhed, udholdenhed, tålsomhed, opofrelse eller andre dyder. Der skal ikke gives eller ydes noget, og du kan ikke købe eller sælge den. Der er ikke noget, der bruges; der bliver snarere mere, jo mere den bruges. Det er den smittende livsglædes kærlighed.

Det handler ikke om at vinde, score, præstere, erobre, forføre, konkurrere - i det hele taget slet ikke gøre, men være og lade strømme. Du kan ikke presse det igennem, ikke anspænde, ikke beordre, ikke ville - kærligheden strømmer, når du er helt i balance med dig selv og helheden - som at spise hindbær i skoven; det er dejligt, men man går videre, når der ikke er flere; ingen forfaldenhed, afhængighed, besættelse.

Det allervæsentligste er måske den manglende eksklusivitet. Mulig(e) genstand(e) for kærligheden kan udskiftes. Det er binding der fører til, at der kun er een eneste, der du'r. Der er heller ingen fast tilknytning til hersker eller magthaver. Der er ingen anledning for mafiaen til at give et 'tilbud som ikke kan afslås'. Det er en fri, magtopløsende kærlighed.

Betingelsesfri kærlighed er drivkraften og bindemidlet i Alt Der Er. Det er denne kærlighed, der skal holde det hele sammen til en helhed. Derfor må den være helt ren og ægte uden snyd af nogen art. Så godt som alt andet kan så gøres frit.
Man kan ikke købslå eller fifle med betingelserne, gradbøje begrebet eller lignende. Den enkleste forståelse kan bestå i, at der er tale om et automatisk system i lighed med computere, som kun kender ja eller nej; ingen grader.

Kravene til betingelsesfri kærlighed kan synes voldsomme og måske 'umenneskelige', men det er til gengæld det eneste begreb i dette verdensbillede, der ligner et absolut krav. Næsten alt andet er meget frit eller relativt. Måske er det også bare vore traditioner, der får betingelsesfri kærlighed til at virke næsten uopnåelig.
Det drejer sig muligvis blot om, at vi skal leve ægte lystbetonet, acceptere vilkårene og give slip på alle bekymringer.

Til start på siden

Avl/formering/forplantning/gmo

Mennesker og sandsynligvis alle levende fysiske væsener synes at opstå ved en fantastisk skabelsesproces.

Generne indeholder slet ikke tilstrækkelige informationer til at forme de fantastisk komplicerede livsformer. Generne må snarere opfattes som en slags transmittere, der kommunikerer med kraftfeltet/livsenergien og henter nødvendige data.

Der eksisterer mange kilder til de nødvendige data. Jung's kollektive ubevidste og slægtsarkiver kan være et par af kilderne, men alle andre eksisterende objekter synes at kunne bidrage, hvad der fremgår af iagttagelser fra utallige oprindelige folk.

Det er fx observeret, at nære himmellegemer kan have indflydelse på et barns liv. Astrologi, Kabbala og I Ching synes at være grundlagt ved erfaringer, der i nyere tid ar sammenfattet i Human Design Chart.
Disse erfaringer behøver ikke nødvendigvis at indeholde kundskab om den samlede proces, men giver nogle antydninger.

Min egen kundskab går i retning af, at individer i vort univers ønskes skabt individuelt med uendelig variation, hvad der opnås ved at lade en mangfoldighed af faktorer via kraftfeltet/livsfeltet influere på skabelsesprocessen.

Befrugtning er kun en af dem, men synes at være absolut påkrævet sammen med aktiv kontakt til kraftfeltet, hvad der giver en forklaring på, hvorfor indavl, kloning og genetic engineering giver ufuldkomne individer.

Universets overordnede lovmæssigheder synes ubetinget at kræve en dannelse/skabelse, hvori indgår impulser fra en lang række kilder, hvorved det opnås, at universet ikke kommer til at bestå af ensartede individer. Fri naturs store diversitet med uendelig interessant fornyelse vidner om det.

Til start på siden

Helhed - at VÆRE hel

Jeg har i mange år arbejdet intuitivt og på grundlag af praktiske resultater med heling ud fra betydningen i (op)heling. (Hel i modsætning til itu).

Først i 2009 begyndte der at dæmre en dybere forståelse af, hvad det dybest set indebærer, og hvorfor det skal gøres på måder, som forekommer os allesammen mærkværdige og i modstrid med næsten alt andet, hvad der læres i vor verden.
Hvorfor er det nødvendigt at acceptere, tage vel imod og gennemleve det ubehagelige?

Helt enkelt handler det om, at noget er itu og for at opnå heling må stumper(ne) samles sammen og 'klinkes'.
Noget er adskilt eller splittet og må forliges og genforenes. Der kan være dårlige minder fra adskillelsen, som må bearbejdes og udlignes. Det må foregå bevidst med et ærligt ønske om forening og i en kærlig atmosfære.

Vær meget imødekommende fx som en dyne eller blød pude, der tager imod et stød.
Et godt billede kunne også være 'at lægge bolden død'; den dårlige energi bør dæmpes ned, så den ikke bliver ved med at fare rundt.

Helt forkert er tanker om gengældelse og hævn, der blot fortsætter eller endog øger energien i splittelsen. Det handler ikke om at opnå retfærdighed, men om at få energien dæmpet. - Når det er sket, kan der måske være behov for at forhandle til opnåelse af enighed.

Hvis noget eller nogen føler sig forurettet, bør man modtage klagerne helt uden indvendinger, indtil den forurettede føler sig fuldt tilfreds. Det gælder for alt i universet - også celler, naturriger og materielle genstande.

Accept
Helhed handler også om ærligt at acceptere sig selv fuldt og helt NU. Det hele må accepteres - også det ubehagelige.
Man må tage fuldt ansvar for nutiden og stå ved, hvad man har gjort eller ikke gjort i fortiden. Man kan ønske noget anderledes, og så kan man lægge en plan for ændring, men man må ubetinget starte fra det genuint ægte nuværende (i orienteringsløb eller sejlads må man kende sit rigtige udgangspunkt for at nå et bestemt nyt punkt - en ny kurs er ikke nok).

Hvis man ikke accepterer sig selv, er man i konstant konflikt, og man har en bestandig kritisk og dømmende identitet med sig, hvor man end er. Man kan forsøge at flygte fra sig selv, men det mislykkes hele tiden. Man kan måske komme til at frygte sig selv; vil væk fra sig selv - eller måske fra alt.
Det kan forsøges fx ved at ville være noget andet, mere, større, kønnere, vildere. For at opnå noget andet eller mere spiller man roller, bedrager sig selv og andre, siger et - gør noget andet, snyder og lyver.

Helheden går i stykker, hvis man ikke accepterer og støtter sig selv netop som ER. Det fører til stress, opløsning, konflikt, sygdom, degeneration, krig og på længere sigt udslettelse for personer, grupper, folk, kulturer og universer.

Til start på siden

Filosofisk
Jeg kan også forsøge at give en længere, mere filosofisk forklaring, der synes at indeholde  yderst vigtig, grundlæggende visdom.

Hel hænger sammen med helhed og må også ses i modsætning til splittelse. (Jf. Jesu tale om et hus i splid med sig selv.) Helbredelse kan forstås som: helhed (ud)bredes.

Vort univers synes opbygget i helhed(er), organisme(r), og splittelse af helhed medfører ubalance, der kan manifesteres i sygdom, krig og elendighed.

Alle modsætninger (dualiteter) synes at være opstået ved splittelse,yin/yang men hænger i virkeligheden uløseligt sammen - uanset hvor langt de splittede dele er fjernet fra hinanden i tid og/eller rum.

Det kan illustreres med enkle eksempler: plus og minus skal altid være i balance for at få et regnskab til at stemme. Positiv spænding modsvares af negativ spænding. En digter har udtrykt det med andre begreber: "Sorrig og glæde, de vandre tilhobe".

Jeg er selv begejstret for eksemplet med for- og bagside af papir. Det er umuligt at adskille forsiden fra bagsiden af papiret. De to sider vil altid hænge sammen. Bagsiden kan også kaldes 'skyggen'.

Princippet synes at være generelt i vort univers. Modsætninger vil altid eksistere afbalanceret af hinanden. Afstanden i tid og/eller rum kan blot være så stor, at vi ikke fatter det, men sammenhængen og balancevirkningen synes altid at eksistere og vil påvirke os.

Jeg forsøger her kun at illustrere det - ikke at give noget bevis for det.

Det vigtigste eksempel er måske årsag og virkning, der altid hænger sammen.
Alt hvad vi forårsager giver anledning til energi-flow, der bevarer kontakten med oprindelsen. Energien opretholder kontakten med os, og vi høster, hvad vi sår - både godt og mindre godt.

Mennesker har forsøgt en masse for at slippe for de dårlige virkninger, men de bliver ved med at ophobes i det ubevidste, og kan føles som en tung rygsæk eller skygge.

Byrden kan ikke på nogen måde kastes bort, og den forsvinder ikke ved fysisk død, men virkningen kan ophæves trin for trin ved at tage imod energien, der stammer fra tidligere årsag.

Hvis man flygter eller benægter sit ansvar, bliver det bare værre og værre.

Til start på siden

Ny kundskab (gnosis 2014) giver mig en erkendelse af, at ideen om karma kan være nøje forbundet med lovmæssigheden om årsag og virkning.
Det er i overensstemmelse med, at Martinus i ord og symboler beskriver, hvordan x1 enheder med skaberevne udsender energi, der altid - før eller siden - vil vende tilbage til den oprindelige skaber.
Enhver er uløseligt forbundet med sin egen skabelse. Det hænger på os som en binding eller byrde, og konsekvenserne påvirker os.

Det kan være dette enkle princip, der giver anledning til ideer om karma og om, at vi høster som vi sår. Foruden det behagelige oplever vi skyggen, projektioner eller spejlbilleder af det, vi selv har startet - måske for uendelig længe siden - men det er der stadig.

Automatikken i lovmæssigheden indebærer, at der ikke er behov for lov eller dom. Alle høster sit eget, og enhver bør nøjes med at være optaget af at styre sig selv.
Systemet vil sørge for, at vi kun kan høste det, som vi selv har sået, og derfor er der ingen grund til at bekymre sig om andres indflydelse på os. Vi er beskyttet imod det, som vi ikke selv har gjort tidligere.

Begreber som synd og straf kan forlades, og der behøves ingen øvrighed til at sørge for orden og retfærdighed. Energiens lovmæssighed ordner det hele. Det synes at være en genial indretning, men desværre er der en mulighed for undvigelse:

Automatikken kan bryde sammen som følge af systemets overbelastning, hvis tilstrækkeligt mange halsstarrigt stritter imod at acceptere egen tilbagevendende energi ved at udskyde den i det uendelige eller ved at skubbe den over på uskyldige syndebukke.
Mange synes at være så bange for at indrømme og bearbejde egne fortidige handlinger, at de i desperation er parate til at ødelægge alt og alle.

Det synes at være situationen i vor sektor af universet, og det overordnede X1 (Store Ånd, ALT-DER-ER, GUD) har erfaring for, at det kan være så slemt, at det er bedst at indsamle de gode erfaringer, men i øvrigt rydde det hele.
Al vildfaren energi dukker derved utvetydigt frem og kan opklares. hvorefter det virtuelle univers kan startes på et nyt bedre grundlag.

Til start på siden

Et andet eksempel kunne være rigdom. Vi kan leve balanceret og have alt, hvad vi behøver uden overflod. Denne tilstand kan vedvare. -

Vi kan derimod ønske overflod af rigdom, hvad der nødvendigvis vil medføre fattigdom et andet sted.
(Rigdom og fattidom opfattes her som relative oplevelser uden nødvendig sammenhæng med mængde af materielle ting).

I første omgang vil fattigdommen ramme andre, men på et eller andet sted eller tidspunkt skal vor overflod af rigdom udlignes med fattigdom hos os selv. (Der forudsættes eksistens før og efter nuværende fysiske liv).

Vi kan acceptere det og få det overstået så hurtigt og let som muligt, eller vi kan unddrage os udligningen, hvorefter det kan blive til langvarigt sejpineri.

Vi kan vælge balancen eller vælge at splitte helheden og skabe oplevelse på et dualt yderpunkt, men må være klar over, at den diametralt modsatte oplevelse følger med og vil manifesterere sig før eller senere.
'Vi må tage det sure med det søde'.

Konsekvensen er, at vi for at opnå helhed (heling) skal lade modsætninger udligne hinanden. Vi skal bevæge os tilbage imod balance og ikke skabe eller ændre, men VÆRE og lade helhedens kærlighed virke.

Det store, næsten uoverstigelige problem ved selvheling synes at bestå i at lade være med at ville ændre det ubehagelige.
Symptomer, det ubevidste, projektion, spejling, 'rygsækken' og vor 'skygge' har sammenhæng med noget, vi er splittet fra, og for at opnå helhed må vi forliges med det.

Heling
opnås ved
klinkning
af skårene
og limen er
kærlighed

Alt i vort univers hænger sammen i helhed - inklusive vor krop.
Vi skal lade de adskilte dele få lov til at blive genforenet, og det begynder at ske, hvis vi har et ægte ønske herom, og bevidst lader det ske med kærlighed uden at ville ændre forløbet.

Vi kan modsætte os foreningen af de splittede dele på tusindvis af måder, fx ved at kriges, lyve, snyde eller bedrage samt ved at bortjage symptomerne, som er udtryk for, at en genforening forsøges (det klør, når sår opheler).

Helhed (heling) opstår ved genforening, og de splittede dele har en indbygget impuls til at ville forenes. Lad det ske i tillid, helt uden indblanding og helst med glæde.

Det gælder for kroppe, par, grupper, samfund og kulturer.

(Ovenstående er udtrykt meget forenklet for at gøre det overskueligt).

Til start på siden

Illusion (virtuel)

I denne sammenhæng bruges illusion med en betydning, der kendes fra illusionister (tryllekunstnere). De laver noget, som får os til at opleve noget andet end det, der faktisk foregår. Der skabes en illusion. Det ser ud af noget andet end det, som det er.

Denne betydning af illusion har i religiøs/filosofisk sammenhæng været anvendt om vor verden, der fx er kaldt Mayas slør. Med et mere moderne udtryk kan vi sige, at vor verden er virtuel. Det betyder ikke, at verden ikke eksisterer, men derimod at den er noget andet end vi får indtryk af. Derudover indebærer det, at verden muligvis ret let lader sig ændre.

(Illusion bruges i en anden betydning i det materialistiske (positivistiske) verdensbillede, der hævder, at kun det objektivt konstaterbare er ægte virkeligt. Det subjektive regnes for mindre pålideligt, og nogle fænomener benævnes hallucination eller illusion.)

I det virtuelle verdensbillede har vi en personlig, individuel bevidsthed med oplevelser, som kun gælder det enkelte individ (subjektiv oplevelse). Samtidig er vi partnere i forskellige fællesskaber med fælles bevidsthed, og det vi alle er fælles om giver anledning til en oplevelse af objektiv eksistens.

Det har meget stor betydning for os, om vor verden er tung og materiel, som det materialistiske verdensbillede giver en fornemmelse af, eller om verden er en virtuel skabelse, der menes at kunne formes lettere end kunstneren former sit ler.

I det virtuelle verdensbillede er vi medskabere af vore oplevelser ved en form for projektion. Det er nødvendigt aktivt at yde noget for at kunne opleve (nyde) noget. (Så og Høst).


Itu (modsat hel)

Det er vel faktisk elementært, (men jeg har længe overset), at itu indebærer at noget var helt i forvejen. Før det gik i stykker, må det have været helt.

Hvis noget i kroppen (eller i omverdenen) ikke fungerer som ønsket, eksisterer der et øjeblik med en hændelse, hvor noget gik i stykker. For at opnå heling er det nødvendigt at 'klinke' (rette) denne specifikke hændelse.

En hindring for heling kan da være glemsel eller benægtelse af fortiden, og dette hænger efter mine (og vel også psykoanalysers) erfaringer sammen med, at sindet skjuler ubehagelige hændelser.

Det har mest omfattende betydning vedrørende fortidig eksistens, som mange hårdnakket benægter, hvor jeg synes at kunne finde masser af evidens både personligt, kulturmæssigt og universelt. Se evt Frigørelse af bevidsthed.

Det er fx almindeligt antaget, at civilisation på vor klode kun er ca 10000 år, skønt der kan findes masser af indicier på ældre kultur.

Efter min kundskab er benægtelsen af tidligere eksistens en følge af sindets tilbøjelighed til at ville skjule noget ubehageligt i fortiden.

For at komme ud af glemsonheden må det ubehagelige bearbejdes.

Til start på siden

Ligeværd

Alt Der Er (den altomfattende helhed) har opdelt sig selv i et antal dele, som alle anses for ligeværdige, omend specifikke evner, funktioner og ansvar kan være overordentligt vidt forskellige.
Det tilstræbes, at vi alle i dette skaberværk - fra pave til latrintømmer; fra dinosaur til colibakterie - er ligeværdige, hvad der er i samklang med den betingelsesfri kærlighed, der bedst strømmer gensidigt imellem ligeværdige partnere.

Det betyder, at et begreb som autoritet (iflg. NuDansk Ordbog: 'en person el. institution, der har myndighed el. magt til at bestemme over andre') mister det allermeste af sin betydning. Der er ingen autoritet ovenfra; en midlertidig autoritet kan opstå, hvis nogen frivilligt underkaster sig.

Magt kontra ansvarsområde

Magt som noget man kan ophobe, tilrane eller krige sig til kan yderst vanskeligt forenes med hovedloven om, at alt på langt sigt skal være til fordel for helheden.
Magt i denne betydning er nært forbundet med ejerskab og er noget rent egoistisk, der skabes i modsætning til alle andre. Man beslaglægger noget af helheden til fordel for sig selv: Her hersker jeg!

Magt/ejerskab, der udstrækkes til at omfatte andre individer og/eller andres part af helheden, er - så vidt jeg kan se - i strid med de manges og dermed helhedens interesse.

Et individ eller en gruppe kan derimod få overdraget et ansvarsområde, hvad der i en vis henseende svarer til udtrykket 'magt over' området, men det er vigtigt, at det er noget overdraget med henblik på at varetage nogle opgaver. Det er ikke et område, man ejer, eller hvor man kan gøre, hvad man har lyst til, og ansvaret kan fratages, hvis opgaverne ikke varetages ordentligt.

Magt (tvang) kontra gnosis

Magt har i min forståelse altid været i et modsætningsforhold til gnosticisme. Det hænger sammen med gnostikeres stærke individualisme og selvstændighed. Ydre magt har trængt gnostikere sammen for at forsvare deres frihed, men der har mig bekendt aldrig været dannet nogen styrende magt-organisation for at fastlægge en lære eller regler for opførsel.

  Min forklaring på dette er netop gnosis, men dette betvivles antagelig af magthavere. En fællesnævner for den modtagne erkendelse (gnosis) er uendelig variation i alt - både i det materielle og i det psykiske eller åndelige. Universet indeholder ikke kopier - med undtagelse af det, der udspys af mekaniske maskiner.

  Det fuldstændig individuelle er svært at få styr på ved magt. Der skal udøves en individuel magtprocedure for hver enkelt. Det er langt lettere, hvis man har at gøre med grupper med fælles anlæg. Så kan man styre alle i gruppen eller folket på samme måde. Allerbedst for magten vil det være at have ensartede gen-modificerede eller klonede individer.

Jeg mener, at den uendelige variation i universet afspejler en egenskab ved det Øverste Væsen, og dette peger for mig i retning af, at det Øverste Væsen ikke har skabt verden for at have magt. Så ville der ikke være så overvældende variation. Se evt. min ældre artikel: Uendelig variation.

Frihed til at variere og individualisere i det uendelige opleves ved gnosis og vil bevidst eller ubevidst være en del af gnostikerens væremåde.

Se også: Magt og Sand Lov

Til start på siden

Styre, ledelse (magt)

Magt er i vor verden rodet sammen med styre, ledelse og fordeling med en forfærdelig forvirring som resultat.

Styring kan bedst forklares ved at bruge billedet med en chauffør, der styrer en bil. Chaufføren har fået overdraget den opgave at styre bilen og skal udføre opgaven så godt som muligt. Ejer og passagerer bestemmer mål for kørslen; chaufføren bestemmer, hvordan målet nås.
Der er ikke forbundet andre rettigheder med dette at styre bilen: ikke stor status; ikke stor løn. Hvervet kan til enhver tid fratages chaufføren, hvis det ikke udføres godt nok.

Sådan kan styre og ledelse administreres. Det findes allerede i begreber som bestyrer eller forvalter, der ikke regnes for magthavere. (Civil servant på engelsk).
Bestyrere og ledere kan vælges efter deres dygtighed til at udføre konkrete opgaver - og ikke efter alt muligt irrelevant, knyttet til magt og prestige!
Der behøver ikke være knyttet magt, stor løn og prestige til ledelse. Så bliver der ikke grund til for alle mulige at konkurrere med alle mulige midler om at opnå lederjobbene.

Som det ses i eksemplet med chaufføren er det ingen nødvendighed at have styring og magt sammenkoblet. En sådan sammenkobling er vel næsten reglen i vor nuværende verden, og her er tampen brændvarm med henblik på en gennemgribende reform af vor kultur.

Hensigtsmæssigt

Det hensigtsmæssige er det, der opfylder en forud opstillet hensigt.

Fornuftigt, rationelt

Rationelt og fornuftigt bruges næsten som synonymer og handler om, at noget er i overensstemmelse med forud opstillede mål, eller at man fuldt ud ved, hvad man gør, og gør, hvad man ønsker.
Ved anvendelse som i 'fornuftsægteskab' forudsættes der som regel en autoritær opfattelse af rigtigt og forkert. Fx kan det betyde, at penge og prestige betragtes som vigtigere end kærlighed. Denne brug af ordet fornuft kan jeg ikke tilslutte mig.
Følelse kan være rationel eller irrationel og er ikke nødvendigvis i modstrid til fornuft. At sætte fornuft over følelse er en smagssag eller noget autoritært.


Automatiske systemer i krop og univers kan pludselig stoppe ved overbelastning

Det er rart at være fri for at gentage trivielle handlinger, og vor verden indeholder efterhånden en enorm mængde automatik, som vi nærmest regner for en selvfølge.
De fleste tænker nok fx ikke på, at sindet er et uhyre omfattende og kompliceret automatisk styresystem. Også hele universet fungerer på grundlag af masser af automatik.
Vi behøver ikke i almindelighed at bekymre os om det, men der kan opstå fejl i automatik, og overbelastning kan totalt nedlukke et system.

Min første oplevelse af det handler om telefonsystemet i Århus, der var totalt ubrugeligt i nogle døgn ved overgang til automatik, fordi alle samtidigt ville prøve systemet.
Overbelastning bruges fx også af hackere til midlertidigt at lukke et websted.

Hvis der ikke ved planlægning og programmering er indlagt forholdsregler ved mulighed for overbelastning, kan automatikken pludselig lukke helt ned, og det kan være katastrofalt i nogle situationer.

I min krop har jeg oplevet sagen i modsat orden, idet jeg møjsommeligt kan have arbejdet i lang tid med at få et område af kroppen renset, men så pludselig opdage, at nu går det strygende og systematisk uden min planlægning, hvad der samtidig er et indicium om intelligent programmering.
Jeg har kun kunnet tolke det i retning af, at en eller anden forud indlagt automatik har overtaget opgaven, og efter mange oplevelser af den art regner jeg med, at automatikken har været stoppet som følge af overbelastning. Det passer med, at jeg skal rense til et vist niveau, inden automatikken helt pludseligt begynder at fungere.
Se fx: Ændring i ophidselsesmønster.

Må gengives med kildeangivelse
© Torkil Olesen, 20.02.2002 rev.5.1.17

Forside - Det Gode - Mit verdenssyn - Sand Lov - Gnosticisme

Til start på siden

Opdateret 07/06/2017

Besøg  
105201