Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Forklaring af dimensioner og mulige konsekvenser





Torkil Olesen: Mangfoldighedens dimensioner

Mangfoldighedens dimensioner

Med dimensioner tænker vi normalt på noget geometrisk. Linjen kaldes 1-dimensional, idet den kun har udstrækning i én retning (dimension). En plan flade har udstrækning i længde og bredde og kaldes 2-dimensional. Det normale rum kaldes 3-dimensionalt med udstrækning i længde, bredde og højde.
Der findes matematiske formler for genstande i de 3 dimensioner, og det viser sig, at der tilsvarende uden problemer kan opereres med 4-dimensionale genstande. Der synes ikke at være nogen matematisk grænse for antallet af dimensioner - men hvad er den fjerde dimension?

Jernbaneskinner som model

Når vi skal forstå noget, kan det ofte hjælpe at se på en model. Virkeligheden rummes ikke fuldstændigt i en model, men vi kan ofte lettere få øje på nogle vigtige karakteristika ved at studere en passende model.

Jernbanespor kender vi fra rejser med tog eller fra leg med modeljernbaner eller legetøjstog. En lige jernbane kan være model for det 1-dimensionale. Den består selvfølgelig faktisk af 2 linjer og har en vis minimal udstrækning i rum, men det, vi skal interessere os for, er bevægelsesmønstret på skinnerne, og det er 1-dimensionalt.
For lettere at kunne studere bevægelsesmønstret sætter vi nogle togvogne på skinnerne. (De er 3-dimensionale, men de skal kun bruges til at illustrere bevægelsesmønstret). Vognene kan kun bevæges i 2 retninger; vi kan kalde den ene øst og den anden vest. I princippet kan de bevæge sig uendeligt langt, men kun frem eller tilbage.
Hvis forenden af vognene vender imod øst, vil den altid vedblive at vende imod øst, og 3 vogne opstillet med nr.1 nærmest øst, nr.2 i midten og nr.3 imod vest, vil altid køre i samme opstilling med nr.1 nærmest øst. Der er ingen mulighed for at ombytte vognene eller for at vende dem, når vi skal holde os til den ene dimension.

Nu finder vi så på, at vi kan lave skiftespor og brede skinnerne ud i forskellige retninger. Derved får vi en model af et 2-dimensionalt bevægelsesmønster.
Ved hensigtsmæssig indretning af sporene, bliver vi nu i stand til at vende vognene, og vi kan rangere dem ind i en vilkårlig rækkefølge. Det er dog så besværligt, at man har foretrukket at lave drejeskiver for at vende lokomotiverne, og det kræver meget store ranger-arealer at få godsvognene placeret rigtigt på jernebaneknudepunkter.

På det 2-dimensionale banelegeme kan vi bevæge os langt omkring, og vi kan lave skinner på færger, så forskellige banestrækninger kan bringes i forbindelse med hinanden. Dog er det besværligt. Bemærk at vognene hurtigt blev lavet ens i begge ender; damplokomotiverne måtte vendes, men de motordrevne lokomotiver blev snart lavet ens i begge ender, og man fandt ud af at lave styrepladser i bagenden af motortogene, så man ikke behøvede at omrangere lokomotiverne. Nu har man så IC-tog, der er helt ens i begge ender. Altsammen fordi omplacering er besværlig i de 2-dimensioner.

Det er tydeligvis overordentligt meget nemmere - som ved modeltog - at kunne løfte vogne og lokomotiver, dreje dem i luften og placere dem efter ønske - men dette er 3-dimensionalt bevægelsemønster.

Skinnemodellen illustrerer forskelle imellem dimensioner. Den højere dimension giver bedre overblik og nogle muligheder, som ikke findes i den lavere dimension. Vi kan også sige, at mulighederne indskrænkes jo længere, vi går ned i dimension. Til gengæld er det lettere at fokusere på detaljer i en lavere dimension.
Som følge af vort 3-dimensionale overblik og vor leg med modeljernbanen, kan vi se, at det én-dimensionale og to-dimensionale bevægelsesmønster er en indskrænkning i det egentligt mulige.

Den fjerde dimension

På grundlag af disse overvejelser må det forventes, at den fjerde dimension indeholder endnu større bevægelsesfrihed og indeholder noget, som slet ikke findes i de 3 dimensioner.

For den 2-dimensionelle ser det ud som om nye togvogne pludselig kan vise sig på skinnerne et vilkårligt sted og forsvinde igen. Vi - med 3-dimensionalt overblik - ved, at de kommer fra det 3-dimensionale rum, hvor det styres af bevidste væsener, men på det 2-dimensionale plan er det en gåde.

Vi har lignende fænomener i den 3-dimensionale verden: genfærd f.ex. Pludselig opleves de af nogle; ikke af alle; fænomenet ledsages måske af visse fysiske reaktioner, men der er intet at måle bagefter.
UFO er et andet eksempel. Der er masser af beretninger om UFO'er, der pludselig dukker op, bevæger sig på måder, som vi ikke forstår, og forsvinder igen.
Korncirkler kan også nævnes. Der er f.ex. en beretning fra en flyvemaskine, der overflyver en normal kornmark, men ved tilbageflyvning ganske kort tid efter observeres en korncirkel på samme mark. I dette eksempel efterlades der noget fysisk, hvad der også er beretning om i enkelte tilfælde efter observation af UFO'er.

Der er masser af den type eksempler, som kan ignoreres eller kaldes falske, men lad os i stedet overveje muligheden af, at det kunne være manifestationer fra den fjerde dimension. Det passer med, at det er noget, som pludselig dukker op fra ingenting, som forsvinder igen, og som kan synes styret af noget/nogen, der ikke findes i vore 3 dimensioner.

Kunne overselv, sjæle, engle m.m. være noget, som eksisterer i den fjerde dimension, men som kun lejlighedsvis manifesterer sig i de 3 dimensioner, og som derfor normalt ikke kan registreres med måleapparatur, som er udviklet til at fungere i de 3 dimensioner?
(Ved videnskabelig måling kan man med ønskelig nøjagtighed kortlægge skinnelegemet i alle detaljer og måle afstanden fra et hvilketsomhelst punkt til et andet på skinnelegemet, men videnskabelighed ophæver ikke uden videre en eventuel dimensional begrænsning. Det er indbygget i videnskaben, at præmisserne (det givne; aksiomerne) overholdes.)

Tiden og den fjerde dimension

Nogle hævder, at tiden er den fjerde dimension, eller at den fjerde dimension findes i tiden. Tampen synes i hvert fald at brænde.
Vi prøver med en model af tiden, nemlig en film. Vi ved, at film kan illudere tid, selvom vi godt ved, at den traditionelle film blot er en rulle med billeder, der belyses ét efter ét i en bestemt rækkefølge. I den senere tid har man også lavet film med forskellige slutninger, hvor det var muligt at vælge, hvilken slutning man ønskede. Film kan nu endvidere lagres f.ex. på diske, hvor sporene lægges tæt ved siden af hinanden, og på lidt længere sigt vil hele film med variable muligheder kunne lagres på hurtige medier, så det bliver let at vælge mange forskellige tidsillusioner. Det er endvidere muligt at påvirke forskellige følesanser og skabe 3-dimensionale (rumlige) oplevelser (virtual reality).

Hvis vi fantaserer lidt videre ad disse baner, kan man få den ide, at vor 3-dimensionale "virkelighed" måske er virtual reality projiceret til os fra en 4-dimensional verden. Som følge af vore bevidsthedsmæssige begrænsninger opfatter vi kun 3-dimensionalt og bemærker ikke, hvorfra projektionen stammer, og hvem, der laver den.

Hvis der var tale om en sådan projektion, ville vi kunne forklare fænomener som forudanelse, profeti, déja vu, tidsrejser m.m. Hvis tidsfornemmelsen dannes fra en form for lagrede begivenheder, er det let at forstå, at nogle ind imellem kan komme til at se begivenhederne i en anden rækkefølge, end det var beregnet.

(Tidsprojektion fra den fjerde dimension må naturligvis tænkes at foregå fra medier og med en teknik, der er helt ukendt i de 3-dimensioner. Hvis vore 3-dimensionale oplevelser faktisk dannes på denne måde, er der i sandhed tale om , at virkeligheden i denne verden er en illusion (maya)).

Dimensioner og bevidsthed

Hensigten med modellerne er at illustrere, at jeg antager, at dimensioner snarere handler om bevidsthedsmæssige begrænsninger end om rumlige fænomener.
Det kan yderligere illustreres ved at anvende dimensioner i forbindelse med religion/livsanskuelse:
En opfattelse af sort og hvidt som absolutte modsætninger er 1-dimensional. Sort og hvidt anbringes modsat hinanden; enten rent dualistisk uden nuancer eller med et væld af nuancer, der - om man vil - kan opdeles i en videnskabelig skala.

Religiøse dimensioner
På det religiøse område kan det kaldes godt/ondt; gud/satan; troende/hedning. Man anerkender kun sin egen religiøse trosretning som sand; alle andre må være falske.

2-dimensionale opfattelser kendetegnes af en forståelse af en udvikling, hvor de forskellige retninger opstår ved forgreninger (skiftespor). Der kan f.ex. tegnes et billede af de forskellige kristne retninger med angivelse af, hvordan de skiller sig ud og hvornår. Det kan være ledsaget af en forståelse af, at det blot er forgreninger af den samme kristne kirke, eller der kan være dualistiske tendenser til at regne nogle retninger for sande og andre for falske.
Der kan også laves fremstillinger af andre trosretningers forgreninger, f.ex. hvordan de mange guruer har lært af hinanden, og hvilke gensidige påvirkninger, der har eksisteret imellem religionerne.
Nogle vil betegne sådanne fremstillinger som religionernes rødder eller tale om kristendommens økumeniske træ. Det begynder at ligne noget 3-dimensionalt, men i de fleste tilfælde kan oversigterne sagtens publiceres på plant papir og er reelt stadig 2-dimensionale.

3-dimensionalt bliver det først rigtigt, når det erkendes, at religionernes træer er rum(me)lige, vokser i den samme jord og næres af den samme livskilde. Martinus udtrykker det ved at tale om, at religionerne er opfattelser af det samme lys set igennem forskelligt farvet og mere eller mindre rent glas. Sai Baba er en nutidig religions stifter, der udtrykker det samme med andre billeder.

Den 4-dimensionale siger, at alt i vort univers er ét. Alle manifestationer stammer fra samme kilde. Det er én sammmenhængende bevidsthed. Tidsbegrebet kendt fra den 3-dimensionale bevidsthedstilstand eksisterer ikke. Alt manifesteres NU.

Ved 5-dimensional bevidsthed udvides horisonten endnu mere - måske til andre universer - men lad mig stoppe her.

Mangfoldigheden

Vi ved fra mange psykologiske undersøgelser, at der er meget store individuelle forskelle i vor opfattelse af virkeligheden. De fleste af os har ment, at årsagen var forskelle i sansesystemet hos de enkelte individer.

Hvis vor virkelighed kan være en slags projektion fra et højere bevidsthedsniveau, åbner der sig mulighed for, at vi faktisk lever i forskellige virkeligheder. Mennesker med forskellige religiøse dimensioner lever side om side. Ind imellem støder de så hårdt sammen, at der bliver krig, men i almindelighed foregår det nogenlunde fredeligt.

På andre af livets felter kan virkeligheden også indeholde dimensionale forskelle. De fleste befinder sig nok i nogle ret store kollektive projektioner af virkelighed, men der er muligvis ingen hindringer for helt individuelle projektioner.

Med en gryende anelse om, at vor virkelighed kan være en bevidsthedsmæssig projektion - med alle muligheder for variation -, åbner der sig en svimlende uoverskuelighed af mangfoldighed.

Jeg har ikke ord til at udtrykke mængden af variation og mangfoldighed.

Det er et fabelagtigt univers!



Må gengives med kildeangivelse
© Torkil Olesen 22. aug. 1998

Det Onde? - Mit ståsted - Uendelig variation - Hvorfor er der så mange religioner? - Noget værdifuldt i alle religioner - Kredsløbet - Gud er levende

Opdateret 09/06/2017

Besøg  
107531