Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Ukristent synspunkt





Torkil Olesen: Ukristent synspunkt

Jesus: frelser eller eksempel til efterlevelse?

Af Torkil Olesen

Nedenstående artikel skrev jeg i 1999. Siden har jeg opnået kundskab om Sand Lov og om Løgnen i biblens 10 bud.
På det grundlag må jeg tage helt klart afstand fra folkekirkens troslære.

Der er udmærkede ord i kristendommen og udmærkede kristne mennesker, der - som jeg har været det - muligvis er blindet af tro på ægthed i bekendelsesskrifterne, men jeg mener at have fået en 'bjælke' fjernet fra mine øjne og må sige helt fra.

Artiklen fra 1999 lader jeg stå urørt:

Mange bliver lidt chokeret, når jeg direkte udtrykker, at jeg ikke er kristen, men en stor beundrer af Jesus. Hvordan kan det hænge sammen? Jeg er oven i købet både døbt og konfirmeret i folkekirken. Har kristendommen da ikke igennem 2000 år haft meget stor succes? Er den ikke så udbredt, og da specielt i Danmark, at det næsten hører med til god dannelse at være kristen? Repræsenterer kristendommen ikke næstekærlighed og barmhjertighed?

Der er mange gode værdier i kristendommen, men de fleste af de værdifulde anskuelser kan findes i lignende formuleringer andre steder. Dele af den specifikke kristne troslære anser jeg for utidssvarende; andre dele anser jeg for urigtige og så er der noget, som jeg betragter som uheldigt/skadeligt. Det belyser jeg i det følgende:

Jeg mener, at Jesus har sagt: "Af deres frugter skal I kende dem".
Jeg mener, at Jesus helbredte mennesker og lærte sine disciple at gå ud for at helbrede. Er sygdom så forsvundet efter 2000 års kristen praksis?
Jeg mener, at Jesus udbredte en lære om fred og fordragelighed. Er krig så forsvundet i de kristne lande?
Jeg mener, at Jesus lærte os at lade være med at dømme. Er domstolene så afskaffet?
Det fuldkomne kan måske ikke nås, men ansporer kristendommen til at nå det bedst mulige?
Eller snakker man sig fra det?
Den kristne teologi siger: vi kan ikke. Kun Jesus kunne.

For mig at se er folkekirkens kristendom i mange henseender en forvrængning af det, som Jesus prøvede at udbrede. Det er der flere grunde til. Den væsentligste historiske årsag synes at være kristendommens ophøjelse til at blive kejservældets religion. Forbundet hermed er pavevælde, bispevælde og præstevælde, der udviklede sig gradvist, men blev konfirmeret og nåede toppen i Roms kejserrige.

Ved reformationen blev der gjort oprør herimod. Mange indså, at vældet var gået for vidt. Der skete ændringer i den katolske kirke, og nye kristne retninger opstod, fx vor evangelisk lutherske kirke. Det var skridt i den rigtige retning, men det er for mig karakteristisk, at reformatorer blev stoppet, hvis de gik så vidt som til at hævde, at almindelige mennesker kan selv. Nådemidlerne og fortolkningen af biblen skulle skam forblive inden for præstevældet. Om nødvendigt blev kætterne brændt på bålet.

Nutidens officielle kristendom har som kernepunkt, at Jesus er GUD og frelser. Det er absolut nødvendigt med en frelser, for "synden er så indgroet, at mennesket ikke kan frelse sig selv". (Citat fra DR1-udsendelsen: Hvem var Jesus, 19.9.1999).
Fra en efterfølgende udsendelse (DR1, 3.10.1999) med svar på læserbreve har jeg plukket følgende udtalelser: det er arvesynd at ville være Gud; vi kan ikke selv; døden at sige: jeg kan selv; kun igennem nadveren bliver vi værdige til syndsforladelse; kun igennem Jesus ser vi Gud.

De officielle skrifter siger, at Gud, Fader Søn og Helligånd er ét, og at Jesus sidder ved Gud Fader Den Almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde - thi dit er riget, magten og æren i al evighed.

Dette er for mig at se en ønskereligion for magteliten. Fyrster og konger forstod det. Hvis man havde kirken på sin side, så var folket kuet. Menigmand/kvinde kan ikke selv; de skal frelses, og kirken/præsterne forvalter nådemidlerne til frelse; hvis man ikke underkaster sig den rette tro, så går man fortabt.

I dag synes mange (måske de fleste) danske kristne ikke at støtte den officielle udlægning af sand evangelisk luthersk lære, men den er faktisk ikke ændret, som det klart fremgik af udsendelserne 19.9. og 3.10.1999.
Masser af danske kristne har dannet sig deres egen anskuelse af kristendom og blæser så på den officielle udlægning. Det er intellektuelt i orden, men jeg er slet ikke sikker på, at frigørelsen er gennemført på det følelsesmæssige plan. Jeg tror, at århundreders påvirkning fra eliten sidder dybt i sindene, og det synes jeg er synd for menneskene. Der er behov for følelsesmæssig frigørelse, som det foregår med utallige alternative metoder.

Jeg vil kort opridse nogle af mine hovedindvendinger imod den officielle kristne lære:

1) Jesus som dommer opfatter jeg som dobbeltmoral på højeste plan. Jesus lærte i ord og gerning afholdenhed fra dom/fordømmelse. Skulle han så efter at være kommet i sit rige gøre det stik modsatte?
En despotisk hersker kunne gøre dette, men jeg synes slet ikke det passer med beskrivelsen af Jesus. Jeg er godt klar over, at der er steder i NT, der taler om Jesus som dommer, men det er især skrifter forfattet under navnene Johannes og Paulus, og jeg føler, at netop disse personligheder har tilføjet en del, som stammer fra dem selv.
Der er en dyb bevidsthedsmæssig årsag til, at det er meget sundt at lade være med at dømme.

2) Det er overordentligt nedbrydende for selvfølelsen gang på gang at få at vide fra autoritær side, at man ikke kan. Jeg mener, at Jesus tværtimod hele tiden opmuntrede disciplene og indgød dem tro på, at de kunne.

3) Kristendommen har ikke opfundet ideen om offer og syndebuk. Der er ofret gaver, våben, mad, dyr og mennesker for at formilde guderne, men kristendommen har overgået alle religioner ved at ofre GUD selv!
Jesus som syndebuk og offerlam, der fjerner menneskenes synd
, er noget særdeles centralt i den officielle kristendom. Jeg mener, det er flugt fra ansvaret.
Jeg ved, at det er såre almindeligt såvel blandt private som hos offentlige at skyde skylden på et eller andet, når noget går galt; at sparke til stenen eller hunden eller at afskedige en syndebuk.
Jeg accepterer, at sådan gør mennesker her og nu, men jeg kan og vil ikke acceptere, at min anskuelse om gud skal være sådan!

Må gengives med kildeangivelse
© Torkil Olesen, nov. 1999, rev.8.7.14

Min livsanskuelse - Livets Bog - Gud er levende - Sand Lov - 10 bud og Sand Lov - Gnosticisme - Min gnosis


Opdateret 08/07/2014

Besøg  
105201