Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Teorier og forklaringer efter selvheling af min krop





Torkil Olesen: Efter rejsefærden: teorier og forklaringer

Torkil Olesen

Efter rejsen i kroppen

Teorier og forklaringer

Indhold: - Fabelagtige resultater og undren over menneskers reaktion - Hvorfor ikke oplevet af andre? - Universalnøgle til sundhed - Sorgterapi - Aktiv lytning - Muligvis en art datafil - Kramper - Nødløsning til kramper - Krampeterapi - Udtømning af smertedepoter - Forkølelse - Slim som 'indpakning' - Vigtighed af rent afløb - Strømningerne i kroppen - Karakterpanser (affaldspanser) - Forkalkning - Frygtpanser - Åreforkalkning

Resultaterne af opdagelsesfærden skulle vise sig at overstige mine allervildeste drømmefantasier. Det føles som om en ønskefe har skænket mig nøglen til at opnå fuldstændig sundhed. Jeg må knibe mig i armen!

Undren og forbløffelse
Jeg var selv meget forbløffet over alt det, der begyndte at ske. Hvordan kunne det gå til, at noget så enkelt kunne føre til så meget? Jeg har omtalt nogle af mine opdagelser - efterhånden som de fremkom - til enkelte personer, men for næsten alle lå det tilsyneladende uden for deres fatteevne. De fortsatte i hvert fald, som om intet var hændt.
(Her i 2010 vil jeg forklare det som en blokering fra det ubevidste).

Hvorfor har andre ikke oplevet det samme?
Jeg regner med, at årsagen til menneskers afvisning af nyopdagelser skal søges i en uhyre lang tilpasning til en regel om at følge førerskikkelsen frem for alt andet. Der har været en meget stor overlevelsespræmiering for menneskeheden i dette princip.
Mennesket har levet i grupper eller stammer, hvor afvigelse fra gruppens væremåde kunne betyde en trussel imod livet såvel for den enkelte som for gruppen som helhed. Afvigeren måtte kanøfles eller udstødes. Det var vigtigt at lære at eftergøre (efterabe), hvad de voksne og især, hvad føreren gjorde.

Der må langt sjældnere have været brug for nyskabelse eller nyopdagelse igennem den enkeltes indsats. I hvert fald er det en kendsgerning, at mennesker er yderst tilbageholdende med at undersøge noget selv. Som regel vurderer de ud fra, hvad deres idol, førerskikkelse, opinionsdanner (ægtefælle, arbejdskammerat, avis) mener om sagen.

I modsætning hertil har jeg igennem umindelige tider været vant til selvstændigt at gå på opdagelse og derfor også vurdere selv. Jeg var straks klar over, at jeg var faldet over noget, som måske var af fabelagtig betydning. Dette kunne være en universalnøgle til forståelse af, hvad sygdom er.

Undren og atter undren
Det undrede mig godt nok dengang, og jeg undrer mig stadig over, at en universalnøgle til sygdom kan ligge tilgængelig uden tilsyneladende at være omtalt i litteraturen. (Der findes dog en række helbredelsesmetoder, især med oprindelse i Kina og Indien, som tyder på et vist kendskab).

Til start på siden

Forsøg på en forklaring

Min teori går på, at smerte er noget så kolossalt negativt ladet i den menneskelige (vestlige) kultur, at ingen har fået den "vanvittige" ide frivilligt at tage imod smerten.

Lignende former for terapi. Sorgterapi
Ved forskellige terapier går man faktisk ind i tidligere ubehagelige oplevelser og opnår en bedring derved. Mange har vist hørt om sorgterapi, hvor bedringen opnås ved at beskæftige sig med de minder (steder, personer, ting), som frembringer sorg. Tværtimod at flygte fra sorgen gælder det om at opsøge sorgen.

Ideen med at gå ind i ubehagelige traumatiske oplevelser anvendes allerede mange steder, men det sker som regel på den måde, at en hjælper fører klienten ind i det ubehagelige. Selv at gå ind i smerten kendes vist kun fra religiøse bodshandlinger.

Ikke en bodshandling
Da jeg begyndte på det, havde jeg absolut ingen tanker om at sone synd ved bodshandlinger. Jeg mener stadig ikke, det har noget med bod at gøre, men der er en associationskæde hertil. For mig at se er bodshandling i så fald en forskruet misforståelse af det, jeg er faldet over. Det religiøse perspektiv behandles i Mit ståsted, i Ukristent syn og i Brikker fra mit liv.

Bedre at sammenligne med aktiv lytning
Det, jeg gør, kan også sammenlignes med aktiv lytning. Jeg prøver at sanse smerten (eller andre symptomer) fra kroppen. Jeg gør ikke andet end at være opmærksom. Ved aktiv lytning skal man være en opmærksom tilhører.
Med bedre forståelse af det ubevidste kan den aktive lytning opfattes som et middel til at få forbindelse til de blokerende data. (Tilføjet 22.4.10)

Muligvis en art datafil
Måske er det rigtigere at tale om, at der i det ubevidste eksisterer en slags datafil, der indeholder et vist antal forskellige symptomer (smerter) i en bestemt rækkefølge. Det gælder om at gennemspille hele filen. Først når det er gennemført, slettes filen. (Se evt. frigørelse fra frygt). Det ubevidste synes at opfatte sig selv som ufejlbarlig og mener derfor, at alt i sindsarkivet er nyttigt. Kun efter en total gennemgang af en fil indser det ubevidste, at der må foreligge en fejl!

Advarselsmærker på filerne i sindsarkivet
Det hænger også sammen med en ide om, at disse filer i sindsarkivet er mærket med faresignaler, fordi de er fremkommet i forbindelse med ubehagelige, traumatiske hændelser. Vort ubevidste søger at undgå filerne med alle mulige fif, men det viser sig, at filerne i visse situationer begynder at køre af sig selv.
For at blive fri for dem må de gennemspilles til bunds. Hvis man kun berører dem overfladisk, bliver de tværtimod aktiverede og kan spille sig selv i en uendelighed. Det ubevidste ønsker ikke selv at starte filerne. Det er nødvendigt at fremkalde datafilerne ved opmærksomhed. Når de er helt færdigspillede, kan det ubevidste erkende, at de er nytteløse, hvorefter de slettes.

Til start på siden

Kramper

Jeg tror virkemåden tydeligst fremgår af mine resultater med kramper. Undervejs på min opdagelsesfærd løb jeg flere gange ind i krampetilstande, der kunne opstå på ubelejlige tidspunkter midt i et andet forløb. Kramper er karakteristiske ved en uhensigtsmæssig overspænding i en periode.
Ved alle bevægelser vil der altid være mindst to hold muskler i aktivitet. Det kan f.eks. være bøjemuskler på den ene side og strækkemuskler på den anden side. De to muskelpar afbalancerer hinanden, så der kan udføres en glidende afstemt bevægelse. Hvis f.eks. kun bøjemusklerne fungerede, ville en bøjning være en pludselig sammenklapning.
Ved krampe spænder de modsatvirkende muskler for meget. Jo mere det ene hold spænder - desto mere arbejder det andet hold imod. Der kan derved opstå meget store og ubehagelige spændinger til ingen nytte. Der er klart tale om en fejlfunktion.

Nødløsning til afspænding af kramper
Det er i mange tilfælde muligt hurtigt at blive fri for en krampe ved at spænde modsat. Hvis der er overspænding i en strække-muskel som fx. låret, kan man prøve at bøje benet. Det gør selvfølgelig mere ondt et øjeblik, men oftest vil en refleksvirkning så afblæse krampen. Ved dreje-kramper drejer man modsat osv. Om nødvendigt kan forsøget gentages. Det plejer at kunne lykkes.
Det er ingen endelig løsning, idet krampen kan komme igen ved en senere lejlighed. Fuld fjernelse kan opnås med min krampeterapi.

Forsøg på afspænding ved opmærksomhed
Jeg prøvede ved flere lejligheder, om jeg kunne finde det nervecenter, som gav de forkerte ordrer om sammentrækning. Det lykkedes mig ved en lejlighed at påvirke en lårmuskel i krampe. Jeg kunne få dele af musklen til at blive slap. Det virkede som om jeg kunne afslappe de enkelte muskelbundter ved hjælp af min opmærksomhed.
Det var bare alt for besværligt at finde og gennemgå alle muskelbundterne, og det hjalp ikke noget, før alle muskeltråde var afslappede. Indtil dette tidspunkt fortsatte krampen, idet de tiloversblevne arbejdede så meget mere. Jeg blev endog bange for overbelastning af de dele af musklen, som holdt ud længst.

Min specielle metode til fjernelse af kramper
Der måtte findes en anden udvej. Så begyndte jeg at anvende det samme princip som ved smerter. (Ideen om en art datafil i det ubevidste).
Jeg tog situationen som en tilskuer, der blot iagttager en muskel i krampe. Det gjorde selvfølgelig ondt, sommetider nederdrægtigt ondt, men mindre ondt, jo mere jeg tillidsfuldt slappede af.
Hvis jeg kunne lade være med at gøre noget, ville krampen udvikle sig til et maksimum, og når det var nået, skulle det underbevidste nervesystem kunne erkende, at der var tale om en fejlprogrammering og rette fejlen.
Det lykkedes. Krampen ophørte i samme øjeblik, maksimum var nået. Musklerne var selvfølgelig ømme bagefter, men selve krampen var borte. (Da det er bedst at være så tillidsfuldt afslapppet som overhovedet muligt under hele forløbet, vil det være en fordel at have øvet sig på forhånd).
På denne måde har jeg siden ophævet utallige kramper i arme, ben og især fødder.
(Nu i 2010 er det længe siden, jeg har oplevet en krampe)
Hvis man af en eller anden grund ikke føler sig i stand til at gennemføre krampen til maksimum, kan man forsøge min nødløsning.

Der kan være mange kramper
Ved denne fremgangsmåde var det min opfattelse, at den enkelte krampe ikke viste sig igen, men der kunne godt være mange kramper i samme område. Det kunne selvfølgelig være svært at afgøre, om en fornyet krampe i et område var en anden krampe eller den tidligere bearbejdede, der kom igen.
I praksis var det imidlertid ligegyldigt, om det var det ene eller andet. Fremgangsmåden er den samme, og det endelige resultat blev i hvert fald, at jeg blev fri for en del kramper, som jeg tidligere oplevede med visse mellemrum. Jeg havde specielt nogle ubehagelige kramper, der prøvede at sammenkrumme mine fødder. Sådan en krampe kunne vække mig om natten.

Kramper blokerede for gennemskylning
Mange andre ukendte kramper dukkede op under det videre forløb, hvor de viste sig at være en hindring for den videre udrensning i et vævsområde. Først når krampen var borte, kunne gennemskylningen komme til at fungere tilstrækkeligt godt. Kramper er muligvis resultatet af muskelspændinger, som har været opretholdt igennem meget lange perioder for at fortrænge smerter. (jf. 'bide tænderne sammen')

Til start på siden

Udtømning af smertedepoter

Jeg har brugt udtrykket, at jeg udtømmer smerten. Det kommer af en ide om, at der findes en vis mængde smerte i et slags depot. Når depotet er tømt, sker der en slags frigørelse.

Min teori om, hvad der sker ved at udtømme et smertedepot, vil jeg belyse ved at minde om min undren vedr. nedbrydning af det bløde væv inde i tanden med efterfølgende tandbyld. Det forekom mig, at det var en dårlig general, der styrede forsvaret i tanden, og jeg kunne ikke forstå, at de hvide blodlegemer ikke går til angreb på bakterierne i tandbylden.
Jeg har ikke haft en tandbyld at prøve på, men husk min skildring af oplevelsen med den kroniske betændelse i højre overkæbehule. Jeg tolker det på den måde, at min krop næsten øjeblikkeligt gik til angreb på den kroniske betændelsestilstand, da den blev erkendt.
Jeg formoder, at smertedepoterne har den effekt, at de nedsætter sanseevnen lokalt. Som følge af de gamle smerter er der en ubevidst tendens til at lukke lidt af for sanseimpulser fra området. Derfor fik det overordnede ubevidste center, der skulle tage sig af betændelsestilstande i min kæbehule, slet ikke ordentlig besked om tilstanden.
Først da smertedepotet var ophævet, blev fuld sanseevne genoprettet, og så kunne det overordnede center opfatte, at noget var rivende galt i kæbehulen, hvorefter der blev slået nødalarm, og alle kræfter blev indsat på at klare situationen.

Tandens styresystem svækket ved tandbyld
Jeg gætter på, at det er noget tilsvarende, der sker ved betændelse i en tand. Jeg syntes, at det var en dårlig general, der ledede forsvaret (se tandbylden). Nu tror jeg, at det er mere rammende at sige, at generalen er stukket af. Den ansvarlige bevidsthed har prøvet at flygte fra ansvaret, og den normale nervestyring er mere eller mindre udkoblet p.gr.a. de forudgående smertetilstande. Derfor går det så skidt med forsvaret inde i tanden, og derfor kan tandbylden få lov til at eksistere uantastet.

Forkølelse

Der er endnu et fænomen, der har undret mig i mange år. Jeg kunne ikke begribe, hvorfor min næse fyldtes med snot under angreb af bakterier eller virus i næsen. Luft er jo livsnødvendig for min krop. Hvorfor besværliggøres vejrtrækningen i en sådan krisesituation? Snot består fortrinsvis af slim, som udskilles af slimhinderne i næsen. Plagen er altså selvskabt. Hvad går galt?
Nu mener jeg at have fået foræret en rimelig teoretisk forklaring. Efterhånden, som jeg udtømte det ene smertedepot efter det andet - og dermed efter min teori ophævede nerveblokeringer - oplevede jeg, at slimhinderne i næse og svælg kom til at fungere bedre.
Jeg kunne mærke, at tyk slim blev udskiftet med tynd, letflydende slim. Der kom formodentlig gang i bevægelsen ved hjælp af de fimrehår, der findes på slimhindernes overflade, og som ved deres samordnede fimren er i stand til at bevæge hele slimlaget i en ønsket retning.

Sektion for sektion forbedredes
Det tog lang tid og var en omstændelig proces at få svælg og næse renset, fordi der viste sig at være blokeringer mange forskellige steder. Gang efter gang oplevede jeg den samme reaktion. Når en nervegren vågnede, blev slimen mere letflydende og tyndere i et område.
Til sidst kunne jeg opleve, at der var meget mere "rum" i næsen, og jeg mærkede ikke mere noget til tyk snot. Tidligere kunne jeg have forkølelse gennemsnitligt hvert halve år, men det har jeg ikke mærket siden. Det kunne selvfølgelig være et tilfælde, men der er nu gået over 20 år uden tilløb til forkølelse, influenza eller lign., og jeg har en meget bedre fornemmelse i slimhinderne.

Til start på siden

Svælget en vigtig del af transportsystemet

Jeg har desuden masser af oplevelser, der meget kraftigt peger i retning af, at svælget er en transportvej for affaldsstoffer. Hver gang, der foregår en rensningsproces et eller andet sted i hovedet, kan jeg mærke, at affaldet bevæger sig ned igennem svælget.
Nu da mit svælg er rent overalt med tynd, letflydende slim, mærkes det så meget tydeligere, når der begynder at komme tyk, sej, sur og sommetider sviende slim i forbindelse med en udrensning et sted i hovedet. Jeg kan tydelig mærke bevægelsen nedad, og efterhånden begynder jeg at kunne se et mønster i bevægelsen.
Slimen følger bestemte baner, alt efter fra hvilket område af hovedet, affaldet stammer. Der kan dog være afvigelser, idet der følges alternative baner, hvis den primære er lukket. Mit svælg var ved begyndelsen af min opdagelsesfærd stoppet af tyk slim mange steder. Først efterhånden er bane efter bane ned igennem svælg og hals blevet genåbnet.

Slim bruges til "indpakning" af alt uønsket

Det er min opfattelse, at slimen bruges til borttransport af uønskede genstande, hvadenten det drejer sig om organismens eget affald eller fremmedlegemer. Slimen er velegnet hertil, idet genstandene "pakkes" ind, hvorved både mekanisk og kemisk påvirkning af organismens eget levende væv nedsættes.
Det er således en helt normal og hensigtsmæssig foranstaltning, at slimproduktionen forøges ved tilstedeværelse af fremmedlegemer i f.eks. næsehulen, hvadenten det er støv eller bakterier/virus. Organismen prøver at "indpakke" de fremmede elementer og hurtigst muligt transportere dem ned i maven til eventuel opløsning og viderebearbejdning i tyndtarm og tyktarm.

Slim bruges som beskyttelse og forsvar
Jeg ser det som et genialt forsvarssystem, der er beregnet til at klare alle almindeligt forekommende angreb i næse og svælg. Kun særligt udrustede bakterier og/eller vira formår at "bide" sig fast og trænge igennem slimhinderne. Hvis dette sker, alarmeres kroppens immunsystem.
Afløbet skal være i orden
Systemet fungerer bare ikke, hvis afløbsbanerne er tilstoppede. Min egen tilstand var før 1987 karakteriseret af, at en meget stor del af afløbene var tilstoppede permanent, hvad der åbenbaredes igennem tilstedeværelsen af tyk, sej slim. I modsætning hertil flyder det hele nu let og ubesværet.
Tidligere forsøgte min krop at fjerne fremmedlegemer (bakterier) i næsen ved at producere tyndtflydende slim, men da det ikke rigtigt kunne løbe bort, skete der en ophobning i næsen, og hvis angrebet fortsatte, produceredes der endnu mere slim - og endnu mere - så slimen til sidst begyndte at vælte ud af næseborene, og øjnene kunne blive overfyldte af "vand".
Nu er afløbene i orden, og ethvert angreb vil medføre produktion af letflydende slim, der hurtigt fimres bort, hvorved bakterierne aldrig får lov til at "slå sig ned" og forsøge at gennemtrænge slimhinderne.
Det forekommer mig at være en meget enkel teori til forklaring af mine iagttagelser, og nu bliver det forståeligt, hvorfor kroppen producerer en masse tynd slim i tilfælde af angreb på næseslimhinderne. Det er naturligvis ikke meningen at besværliggøre vejrtrækningen, der er livsnødvendig. Ophobningen ved forkølelse er en fejlfunktion p.gr.a. dårlig vedligeholdelse af afløbene.

Til start på siden

Strømningerne i kroppen

Det er naturligvis yderst forbløffende, at strømninger i kroppen uden for karsystemet ikke synes at være omtalt i litteraturen - bortset fra hos Wilhelm Reich, der opdagede dem efter gennemførelsen af en meget dybtgående psykoanalyse. Han sluttede, at sådan skulle det nok fungere hos alle mennesker, og det gav ham forståelse for, hvor lang vejen måtte være til psykisk helbredelse.
Strømningerne begyndte gradvist hos mig i forbindelse med udtømning af smertedepoter i forbindelse med ansigtsmuskulatur og dermed følgende afslapning af ubevidste muskelspændinger. Jeg formoder, at de forholdsvis små spændinger ikke har forhindret tilførsel af nødvendige stoffer igennem blodkarsystemet.
Derimod har spændingerne været i stand til at hindre den lavere prioriterede strøm igennem de løse væv med henblik på at rense og borttransportere affaldsstoffer.

Et forsøg på en forklaring:

Når strømmen kan foregå helt uhindret, er det yderst svært at opfatte bevægelsen. Det hele strømmer som i en drøm. Det kan aller højst føles som et meget behageligt kærtegn. Det svarer til at flyde uden bevægelse i vand af kropstemperatur. Hvis kroppen er i denne tilstand, vil strømningerne sandsynligvis ikke blive bemærket.
Hvis strømmen er gået i stå, mærkes den heller ikke. Området vil være opfyldt af en næsten stivnet slimmasse, som følger med i alle bevægelser. Affaldsstrømmene løber uden om stedet.

Fænomenet vil kun kunne bemærkes ved forandring
Strømningsfænomenet bliver kun tydeligt, når der sker en ændring fra hel eller delvis stilstand hen imod fuld gennemstrømning. I denne situation vil der skulle udføres et arbejde med at åbne de tillukkede kanaler og med at fjerne det seje, delvis udtørrede gamle slim. Dette vil tydeligt kunne mærkes.
For at blive opmærksom på fænomenet skal man altså være i besiddelse af en helbredelsesteknik, der er i stand til at åbne op for strømningen i de områder, hvor hel eller delvis stase er indtrådt. Det normale gennemsnitsmenneske vil livet igennem stivne mere og mere som en følge af, at der opstår stase i stadig flere områder.

Yderst få helbredelsesmetoder frigør strømningerne

Tilsyneladende er det kun visse alternative metoder, foruden Reich's analyseteknik og min frigørelsesmetode, der helbreder så dybt, at strømninger begynder i områder, hvor stase er indtrådt. (Ifølge min teori er det nødvendigt at få fjernet blokeringer i de ubevidste nervecentre, hvorfra styringen af strømningerne foregår, og dette sker ikke med medicin).

Af disse årsager har den traditionelle lægevidenskab ikke haft lejlighed til at studere fænomenet. Jeg formoder, at forskellige apparater til scanning af varmeforandring m.m. vil kunne registrere strømningerne, så at de vil kunne studeres, hvis der viser sig interesse herfor.

Til start på siden

"Karakterpanser (affaldspanser)"

Igennem min rejsefærd (se evt. afslapning) er det blevet stadig tydeligere for mig, hvad det er, Reich beskriver som et "karakterpanser". Holdninger og væremåde afspejler sig på utallige måder i kroppen, og det hele bliver stadig mere permanent, efterhånden som antallet af fastlåste muskelspændinger øges, og aflejring af affald opfylder det løse væv.
Muskelspændingerne skyldes undertrykt frygt for gentagelse af et eller andet traume i fortiden eller frygt for smerte/ubehag stammende fra reparationsprocesserne som følge af traumerne. Sålænge frygten og den dermed forbundne blokering i nervesystemet ikke opløses, kan det kun gå een vej: mængden af muskelspændinger øges livet igennem.

Forkalkning
De permanente spændinger nedsætter eller forhindrer den rensende gennemstrømning igennem vævet. Derved fyldes det løse væv med en slimagtig substans, der efterhånden koncentreres og bliver sej og stiv. Noget kan tyde på, at aflejringerne med tiden kan stivne fuldstændigt og blive til forkalkning.
Jeg mener at have oplevet en glidende overgang fra tynd slim til tykkere og tykkere slim, der næsten ikke er til at hale bort eller opløse. De fleste aflejringer (inkl. forkalkning) synes dog at kunne opløses ved simpel skylning, der blot skal gentages længe nok.
Udrensning med hjælp af glat muskulatur
De allersejeste strukturer fjernes ved en sammenknibning af den glatte muskulatur. Vævet knibes sammen i en glidende bevægelse, hvorved urenheder tvinges imod udtømning. Det er mere kendt, at noget sådan kan foregå i tarmsystemet. Jeg har oplevet det så godt som overalt i kroppen; mest tydeligt i hovedbunden, hvor det var ret ubehageligt, og hvor bevægelsen var meget langsom p.gr.a. stor stivhed og ret stramt væv.

"Frygtpanser"

Det kunne være fristende for mig at gå videre end Reich og beskrive menneskene som omgivet af et "frygtpanser". Mennesker knuger ikke kun musklerne sammen. Der opretholdes samtidig et psykisk bolværk, som forhindrer os i at komme i intim kontakt med hinanden. Der spilles roller for at undgå at afsløre sig selv. Det er noget så utroligt, hvor mange fif, der eksisterer, for at sløre den sande identitet.

Reich og seksualitet
De allerfleste synes kun at have en lille åbning i "panseret". Ved seksualitet kan en lille smule af den sande hud få lov til at røre ved partneren. Reich opdagede netop strømningerne i forbindelse hermed.
Den seksuelle intimitet må jeg opfatte som en rest af en mere universel intimitet, som menneskene i virkeligheden sukker efter, men er forhindret i at opnå, fordi vi skaber en frygtbarriere imellem hinanden.

Også af denne årsag opfatter jeg tillid som hovednøglen til at få processerne til at gå den modsatte vej. Det handler ikke om modige præstationer, men tværtimod om at lade sig lede tillidsfuldt i tidløs væren i nuet.

Åreforkalkning

Jeg har en stærk anelse om, at åreforkalkning ikke er principiel anderledes end det øvrige affaldspanser. Der er blot her tale om en ophobning af affald rundt om blodkarrene. Min formodning bygger bl.a. på oplevelser, hvor der blev sat gang i en stærk strømmende bevægelse langs med den udvendige side af blodkarrene.
Jeg mener, det er en fejltagelse, at blodårerne borttransporterer affaldsstoffer. Hovedrensningen foregår ved strømning ude i vævene, men afløbskanalerne følger ofte blodkarrene. Hvis strømningen forhindres, sker der en kraftig ophobning uden om blodkarrene. Hvis denne ophobning fortsætter livet igennem, begynder affaldet at blive presset ind i alle mulige omkringliggende strukturer - også efterhånden ind i selve blodkarrene, der således indsnævres.
En rensning af karrenes indre eller udskiftning af kar (evt. hjerte) vil på denne baggrund være en løsning på kort sigt, idet den egentlige ophobning findes i vævene uden om karrene. Jeg synes, der findes en del kliniske resultater, som kunne støtte denne teori.

Det Gode - Det ubevidste - Sundhed/sygdom - Vejen til min sundhed - Mit ståsted


Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne
© Torkil Olesen, nov. 1990, rev. 13.12.2015

Til start på siden

Opdateret 13/12/2015

Besøg  
105201