Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Rejseoplevelser i egen krop, 4





En opdagelsesrejse i menneskekroppen 4

Torkil Olesen

På opdagelsesfærd i min krop 4

Lymfesystemets mange funktioner

Efter oplevelserne på den hidtidige rejsefærd følte jeg mig nu overbevist om, at lymfesystemet var planlagt til at fungere som et rensesystem. Alle urenheder blev indpakket i slim transporteret ned i tyndtarmen, hvor klumperne gennemgik en fordøjelsesproces, så kroppen kunne genopsuge det brugbare og lade resten forsvinde ud i endetarmen.
Jeg bestyrkedes i denne tankegang ved at opleve, at efter en gennemgribende rensning af et organ var det så godt som altid nødvendigt at rense samme organ de følgende dage også. Jeg forklarede det ved at antage, at cellerne om natten benyttede lejligheden til at komme af med en mængde ophobet affald. Derfor trængte organet til kraftig rensning flere dage i træk, hvorefter behovet blev langt ringere.
Når urenhederne var ført bort, begyndte der at strømme ren, klar lymfe, og den syntes at have en helbredende og beroligende effekt på cellerne. Udrensningen gav ubehagelige reaktioner fra cellerne, men de faldt til ro ved ren lymfe. Der kom en nerveberoligende effekt; muligvis tilførtes der herved en art livsenergi!

Sammenvoksning ved mellemgulvet

Lymfen syntes også at have en smørende og adskillende effekt. Jeg oplevede flere eksempler på, at der var helt klare planer for, hvordan de forskellige organdele skulle være adskilte. Hvis det ikke var i orden, blev det nødvendige iværksat. På et tidspunkt oplevede jeg smerter, som jeg lokaliserede til bughulen i min højre side lige under mit nederste ribben. Jeg bevægede mit sansepunkt ind i bughulen for at se, hvad der foregik, og jeg fornemmede, at der var igangsat en adskillelse af noget sammenvokset, som ikke skulle hænge sammen.
De to hinder blev spilet fra hinanden, som når man trækker et plaster af huden. I randen af sammenhæftningen blev der spulet med lymfe, og lidt efter lidt - millimeter for millimeter blev det sammenvoksede trukket fra hinanden.

Stor nervøsitet
Det var min første oplevelse af noget sådant, og det var forbundet med stor spænding fra min side, fordi jeg vurderede, at det drejede sig om en sammenvoksning af mellemgulvet og en del af tyktarmen. Det skønnede jeg ud fra stedet, omgivelserne og den nederste strukturs stærkt ujævne overflade (noget fast tilhæftet skiftede med helt frie områder).
Jeg var bange for, hvor alvorlig sammenvoksningen kunne være. Var der noget i vejen med tyktarmen? Ville adskillelsen kunne foregå uden at noget blev revet i stykker? Ved adskillelse af det fast sammenhæftede følte jeg også, at der kom farereaktion fra mit ubevidste nervesystem.
Det hele varede vel et par timer, hvorunder del for del blev adskilt og spulet med ren lymfe. Det var karakteristisk, at der ved en sådan lejlighed spuledes med ren lymfe - ikke lymfe fyldt med urenheder fra andre organer. Ved adskillelsen forekom der ind imellem små blødninger, som dog hurtigt stoppede.
Til sidst kunne jeg ånde lettet op. De sammenvoksede flader var trukket fra hinanden og under opheling. Kroppen anså opgaven for løst og tog fat på noget andet; det ubevidste nervesystem afblæste faresignalet.

En ide om, hvad det drejede sig om
Jeg forestillede mig, at sammenvoksningen skyldtes et kraftigt traume på det pågældende sted en gang i fortiden. En nødtørftig reparation havde dengang ført til en sammenvoksning. Nu havde jeg ophævet en nervemæssig blokering. Den forkerte sammenvoksning var blevet opdaget og bragt til ophør.

Utallige sammenvoksninger trukket fra hinanden
I det senere forløb har jeg oplevet noget tilsvarende utallige steder i kroppen. Nødtørftig sårheling synes at kunne give anledning til forkerte sammenvoksninger, som senere må adskilles i en efterbehandling. Min krop har en fantastisk evne til at etablere styret træk, så det sammenvoksede trækkes fra hinanden. Jeg fatter ikke, at det kan lade sig gøre. Der må næsten forudsættes individuel styring af de enkelte glatte muskeltråde.

Hæmorider og bumser

Igennem adskillige år har jeg med mellemrum været generet af hæmorider lige uden for endetarmen. Fra min læge fik jeg en særlig salve, der også i flere omgange har bedret situationen, og jeg fik at vide, at hård afføring kunne være en medvirkende årsag.
Hæmoriderne blev dog ved med at dukke op, indtil jeg fik gang i udrensningen omkring den nederste del af rygsøjlen. Jeg oplevede, at der begyndte at komme en kraftig nedstrømning langs rygraden - eller muligvis inde i selve hvirvelsøjlen. Affald strømmer ad denne vej fra hovedet og den øverste del af ryggen helt ned til enden, imellem benene til 'sugerøret' i bughulens nederste del foran rygsøjlen.
Jeg følte, hvorledes den kildrende, 'hudløse' fornemmelse ved endetarmen dybt inde imellem mine baller blev ophævet, når der var rent i dette strømningsområde under huden. Modsat opstod den ubehagelige fornemmelse igen, når lymfestrømmen kørte fast, fordi der var frigjort store mængder stof højere oppe.
Ubehagelige 'stoffer'
Der var også forskel på karakteren af det affald, der blev transporteret ad denne vej. Sommetider kom der ubehag selv ved små mængder, og jeg har ved visse lejligheder kunnet følge sådanne 'stoffer' på vejen til udsugning, fordi der kom irritationsreaktion hele vejen, hvor de kom frem.
Jeg fik den opfattelse, at hæmoriderne opstod, fordi huden ikke kunne komme ordentligt af med sit affald indvendigt, og måske prøvede at udskille det til ydersiden. Når lymfestrømmen under huden ikke bevægede sig, medførte det jo også - ifølge min teori - at huden blev tilført mindre livsenergi.
Jeg konstaterede i hvert fald, at jeg fik det meget bedre i min 'hale', når lymfestrømmen under huden gled let og ubesværet. Jeg har ikke siden mærket noget til hæmoriderne, men det skal med i betragtningerne, at min afføring nu glider let og ubesværet, som følge af at hele tarmsystemet har fået et hovedeftersyn.

'Bumser'

En anden iagttagelse syntes for mig at hænge sammen med erfaringerne fra endetarmen. Jeg led i min ungdom en del af 'bumser' i den nederste del af ansigtet, og jeg lagde ved den lejlighed mærke til, at bumserne især opstod, hvor huden føltes 'fedtet'.
På et tidspunkt, hvor der var kommet gang i nedstrømning af affald fra næseregionen, blev der overfyldning omkring mit ydre næsebor i højre side. Affaldet kom for hurtigt og kunne i en periode ikke komme bort derfra.
Ved den lejlighed fik jeg den tidligere 'fedtede' følelse i huden på dette sted som om porerne var ved at blive tilstoppet. Der udvikledes ikke bumser, men det følte som om de var på vej. Straks der kom gang i lymfestrømmen igen, forsvandt følelsen. Huden føltes frisk igen.
Hudens sundhedstilstand
Jeg fik den opfattelse, at huden kun fungerer godt, når der er god bevægelse i væsken nedenunder. Hvis huden ikke kan komme af med affaldet indadtil, vil der blive gjort forsøg på udskillelse udadtil.
Det passede også med en tydelig oplevelse af, at min sved ophørte med at være så ildelugtende som tidligere. Forandringen fremkom i takt med den bedre afstrømning under huden. Jeg bemærkede det især i armhulerne og imellem tæerne.

Rensning af seneskeder

En fantastisk oplevelse fik jeg i forbindelse med en helbredelse af en seneskedebetændelse ved højre håndled. Jeg havde døjet med den i ca. 3 måneder efter en overanstrengelse ved uhensigtsmæssig sammenpresning af nogle fjedrende bogbøjler.
Jeg gik i gang med at udtømme depoter af ubehag fra håndled og underarm. Der viste sig at være mange depoter fra tidligere traumer, så det tog nogen tid, men omsider kom jeg igennem og fik en vidunderlig belønning.
Da alle blokeringer var ophævede, startede en underbevidst styret proces, hvis eksistens jeg absolut intet anede om. Seneskederne blev simpelthen gennemspulet fra den yderste ende og hele vejen indad.
Helt præcist tilpasset tryk
Jeg kunne tydeligt mærke, hvordan der opstod tryk i den ene ende af seneskeden for en af fingrene. Trykket blev øget, indtil substansen inde i selve seneskeden kom i skred. Røret var stoppet, og det var nødvendigt med et betydeligt tryk. Min krop var i stand til at etablere dette tryk ved den fjerne ende af seneskeden uden at væsken løb udenom. Da proppen inde i seneskeden var sat i gang, blev den skubbet hele vejen igennem seneskederøret og udtømt ved enden nærmest kroppen.
Jeg fik det indtryk, at der inde i selve røret måtte være en slags 'dyser', der hjalp til med at trykke proppen indad. Overtrykket i røret ophørte nemlig, når proppen havde passeret. Det var ikke sådan, at overtrykket holdtes konstant ved den fjerne ende. Jeg forestillede mig, at det kunne sammenlignes med moderne højtryksspuling af en afløbskanal, hvor dysehovedet bevæger sig ind igennem kanalen.

Et helt ufatteligt vedligeholdelsesprogram

Jeg syntes, det var helt fantastisk, at der i min krop var indbygget en vedligeholdelsesfunktion af denne art. Jeg oplevede det foregå med hver enkelt af de 5 seneskeder først på undersiden af håndleddet og senere på ydersiden. Rørene var meget tilstoppede, så det tog lang tid, og der var kun energi til at tage dem een ad gangen.
Senere kom turen også til seneskeder højere oppe ad underarmen, og ved andre lejligheder har jeg været igennem lignende programmer på venstre arm og i begge ben. Ingen steder var processen dog så vanskelig som i højre håndled.
Resultatet var, at jeg kom af med min seneskedebetændelse, og fingrene bevægede sig nu mærkbart lettere. Først efter denne omgang service til seneskederne kunne jeg rigtigt mærke, hvor trægt fingrene tidligere havde bevæget sig.
På benene var den ydre forandring endog næsten mere slående. I den første tid føltes det som om benene næsten fløj op, når jeg løftede dem. Der skulle mærkbart mindre energi til at bøje og bevæge dem. I begyndelsen brugte jeg for megen energi, så de bøjedes for meget, men ret hurtigt lærte jeg at administrere den nye situation, og efterhånden blev det hverdag, at nu fungerede ben og arme bare meget bedre.

Kronisk betændelse i kæbehulen

Under mit helbredelsesforløb skete det flere gange, at betændelsestilstande, hvis eksistens jeg slet ikke anede eller måske nok havde en fornemmelse for, dukkede frem fra glemselen. De ændredes fra at være kroniske til at blive akutte. Jeg vil beskrive et karakteristisk forløb.
Efter udtømning af et smertedepot kom der meget hurtigt en uventet voldsom reaktion. En arterie, der førte blod til min kæbehule i højre side, blev pludselig meget varm og begyndte at dunke kraftigt. Næsten samtidigt begyndte der at komme en kraftig udstrømning ned i svælget.
Krisealarm
Nogen tid efter ændredes min almentilstand. Jeg havde følt mig fuldstændig rask, da jeg startede, men i løbet af få minutter følte jeg mig sløj. Det underbevidste nervesystem viste tydelige tegn på faresituation. Jeg fik bl.a. kulderystelser som tegn på en begyndende febertilstand.
Jeg regnede med, at tilstanden skyldtes spredning i blodbanen af farlige bakterier, som havde været gemt i en kronisk betændelse i overkæben. Bakterierne havde været indpakket, men nu var en del af dem i kamp med mine hvide blodlegemer. Den kroniske betændelse var antagelig en gammel sag, stammende fra udtrækning af en stor kindtand.
Ved andre lejligheder havde jeg oplevet noget lignende i mindre grad, så jeg var forberedt på muligheden. For at hjælpe min krop satte jeg mig helt stille i min seng med dynen trukket sammen omkring kroppen.
Alarmen afblæses
Efter ca. tre kvarters tid begyndte almentilstanden at forbedres. Faresignalerne forsvandt, og temperaturen føltes normal i løbet af en halv time. Jeg oplevede det tydeligt som om min krop havde overstået en faresituation.
Den kraftige udskylning af kæbehulen fortsatte derimod lang tid endnu, omend det nu foregik mere fredeligt. Kronisk betændelse i kæbehulen udgør et vanskeligt problem for den traditionelle lægevidenskab, fordi det 'naturlige' afløbshul til næsehulen befinder sig højere end bunden, hvorfor det er svært at få udskyllet alle de døde rester fra betændelsestilstanden, den såkaldte pus.
Udskylningen af ophobede affaldsstoffer viste sig ikke at være noget problem for mit aktive ubevidste styresystem. Som i bughulen kunne affaldsstofferne spules og/eller fimres i den ønskede retning uafhængig af om hovedet vendte op eller ned. De styrende processer kunne tydeligvis overvinde tyngdekraften. Hvis jeg blot tillidsfuldt slappede af, bevægede affaldet sig altid i den rigtige retning.
Jeg troede, at alt var i orden
Efter nogle timer mærkede jeg ikke mere til sagen, og jeg regnede med, at sagen var klaret. Jeg troede, at min krop også var i stand til at bortskylle de døde celler og fremmedlegemer på samme måde som de almindelige affaldsstoffer, men det skulle vise sig at gå anderledes.
Der gik en del dage, og i mellemtiden havde jeg også fået en opblussen af betændelsestilstande i underkæberegionen - sandsynligvis også stammende fra tandudtrækninger. Der var ikke flere symptomer, men jeg blev bagefter klar over, at jeg ikke havde fået en positiv tilbagemelding af velvære fra cellerne.

Fistler

Pludselig begyndte noget at bane sig vej fra underkæberegionen til mit svælg. Det smagte ikke godt og havde konsistens som tyk snot. Jeg forstod det først ikke rigtigt, men fik en fornemmelse af, at der nok var tale om pus, der havde banet sig vej til svælget. Der var dannet en fistel. Det havde blot taget nogle dage at færdiggøre den lokale kamp med og oprydning efter sygdomsbakterierne.
I min uddannelse havde jeg lært, at fistler (f. eks.: en udtømningskanal for pus fra en tandbyld) var ubehagelige og svære at få til at hele op. Jeg blev derfor ret overrasket over, at min krop valgte denne udvej, men beroliget over, at det foregik i svælget, hvor der nok ikke kunne ske så meget.
Fistel til den ydre hud
En dag senere opstod der imidlertid en fistel til den ydre hud under kæben, og så blev jeg virkelig urolig. Hvordan ville min krop kunne slippe af med denne udførselskanal for pus?. Ville der komme et ar?
Jeg kunne imidlertid have sparet mig mine bekymringer. Næste morgen var kanalen lukket, og jeg kunne næsten ikke finde stedet, hvor den havde været. Ved nøje granskning kunne jeg mærke nogle indtørrede rester på stedet. Hvordan var det gået til? Havde jeg måske drømt det hele?
Fistel i slimhindefolden
I løbet af dagen fik jeg et svar, idet der nu kom udtømning i slimhindefolden imellem min højre kind og overkæben. Jeg kunne tydeligt mærke, hvorledes noget tyktflydende med ubehagelig smag begyndte at løbe ned ad kinden.
Det fortsatte en tid med at løbe, men på et tidspunkt var der tilsyneladende ikke mere. Der kom lidt tynd væske, men pludselig stoppede det, og der føltes en kraftig stramning i vævet på stedet. Jeg følte efter med tungen. Hullet var tilsyneladende lukket ved en sammentrækning af den glatte, ubevidste muskulatur.
Den strammende fornemmelse fortsatte i et antal minutter. Jeg tog ikke tid, men jeg spekulerede på, hvad der nu skulle ske, for muskulaturen kunne da ikke fortsætte med at holde hullet lukket.
Et mirakel?
Efter nogen tid slappedes musklerne, og min forbløffelse var stor, da jeg opdagede, at hullet nu var væk. Som ved trylleri havde kroppen været i stand til at reparere hullet i overfladen i løbet af nogle minutter. Det skulle ikke kunne lade sig gøre!

Heling af hud uden sårdannelse

Den forbløffende lukning af fisteludgange både i slimhinder og i hud tiltrak i meget høj grad min nysgerrighed. Jeg måtte stole på mine sanser. Min krop brugte åbenbart fistler som en ganske normal løsning på et ubehageligt udtømningsproblem, og det var jo også udmærket, hvis fistlerne kunne lukkes så let. Hvordan kunne det gå til?
Jeg fik senere lejlighed til at studere processen i detaljer ved at benytte min erhvervede evne til at sanse kropsprocesserne indefra. Drivkraften til oplevelsen var min umættelige nysgerrighed, men derudover ved jeg egentlig ikke, hvordan det gik til, at jeg pludselig oplevede, hvordan opheling af hud foregik. (Det skal dog tilføjes, at jeg på daværende tidspunkt befandt mig på et meget højt energiniveau).

Lukning af revne i huden
Ved et hul i ansigtshuden oplevede jeg hvordan hullet lukkedes ved en sammentrækning af den glatte muskulatur sektionsvis fra den ene ende til den anden. Det kunne sammenlignes med lukning af en lynlås. Jeg følte tydeligt den trinvise sammentrækning og skylning med lymfe i hver sektion et øjeblik lige før lukningen.
Bekymring forhindrede lukningen
I denne fase af lukningen var situationen yderst ustabil. Lukningen kunne gå i stå, og muskulaturen slippe sit greb, så 'lynlåsen' lukkedes op igen den modsatte vej. Det skete fx, hvis jeg blev bekymret. Processen foregik bedst, når jeg havde fuld tillid til de ubevidste kræfter.
Når hullet var lukket, skete der en yderligere sammentrækning, så der dannedes en fold af det yderste lag. Det var som om en række muskeltråde på hver side af hullet blev trukket sammen, hvorved sammenføjningen stabiliseredes. Også i denne fase kunne det hele gå i opløsning igen, hvis jeg blev bekymret.
Derefter skete der noget, der føltes som en voldsom energiudladning sektionsvis. Det knitrede og rystede som om noget blev bearbejdet under stort tryk - måske en art sammennitning af hornlaget.
Når dette var sket, begyndte muskulaturen kort tid efter at løsne grebet forsigtigt, sektionsvis. Hvis det 'nittede' hornlag var stærkt nok, slappedes muskulaturen helt. Hvis der var tegn på, at det ikke kunne holde, strammedes muskulaturen igen, ekstra muskelceller og mere hud blev inddraget, hvorefter 'nitningen' blev gentaget.
Efter afprøvningen af holdbarheden slappede muskulaturen helt af, og hullet var lukket, men der kunne føles en lille forhøjning i huden, hvor randene var skubbet op imod hinanden. Denne rand sprængtes derefter bort i små stykker sektionsvis, så huden kom til at mærke fuldstændig jævn. Jeg kunne mærke små splinter flyve væk fra stedet.

Luftrør og bronkier

En yderst mærkværdig proces oplevede jeg en enkelt gang i forbindelse med rensning af luftrør og lunger. Jeg følte en rystelse i de største bronkier igennem ca. 15 min. Samtidig fik jeg en modbydelig smag. Dette efterfulgtes af ca. 10 minutters lodret rysten i luftrøret.
Efter nogen tid begyndte der at dukke noget yderst ubehageligt slim op fra luftrøret. Smagen var noget af det mest ubehagelige, jeg har oplevet. Slimen gled fra luftrøret ned i spiserøret, hvor der forekom en sviende fornemmelse. Det fortsatte med at strømme fra luftrøret i ca. 1 1/2 time, men efterhånden blev smagen mere normal.
Jeg antog, at der var blevet sat gang i fimrehårene i luftrør og bronkier. Processen var ikke forbundet med hoste, hvis jeg slappede af og bare lod det ske.
Efter at jeg havde fået gang i udsugningen fra halsen under strubehovedet, strømmede der igennem et par måneder tyk slim ind i en kanal ved rygraden. Det var min opfattelse, at en del af den tykke slim blev fimret op fra lungerne og altså nu ikke behøvede at komme helt op af luftrøret.

Ændring i ophidselsesmønster

En overgang arbejdede jeg meget længe med nogle særdeles underlige reaktionsmønstre i hoved og hals. Jeg kunne slet ikke finde det mindste ledemotiv i retning af, hvilke fejlfunktioner der kunne være tale om. Det var efterhånden blevet indlysende, at jeg var inde i nogle særdeles langstrakte fejlprogrammer i et overordnet center, som var i stand til at påvirke en mængde ubevidste processer.
Endelig lod det til at være overstået, men jeg kunne ikke finde ud af, hvad der var opnået. Der forekom ikke nogen erkendelig reparationsfase, sådan som ved de fleste tidligere udtømninger af symptomer. Jeg kunne stadig ikke gætte, hvad det handlede om, og det var ellers spændende, fordi det måtte være et magtfuldt center.
Chokreaktion
Jeg gik i gang med noget andet, men nogen tid senere blev jeg ophidset over et eller andet, og nu fik jeg lidt af et chok. Mit hjerte begyndte at hamre, og jeg følte en voldsom kropslig ophidselse. Jeg måtte hurtigst muligt lægge mig, indtil ophidselsen var drevet over.
Det gik op for mig, at jeg hidtil havde været vant til, at jeg kunne blive psykisk vred og endda hidsig uden nævneværdig reaktion fra min krop. Jeg havde kunnet vandre frem og tilbage på gulvet i ophidselse, men jeg havde aldrig mærket noget til blodtryksforhøjelse af den grund.
Derfor kom det som et chok for mig, at kroppen pludselig reagerede på den måde. Reaktionerne gentog sig ved flere lejligheder i de kommende dage. Min krop reagerede meget stærkere i overensstemmelse med min psykiske stemning. Jeg blev nødt til at lære at holde igen med vrede og ophidselse.
I begyndelsen var det ubehageligt, men med tiden lærte jeg at leve med det nye reaktionsmønster. Jeg regnede med, at et center, som styrede sådanne funktioner, havde været delvis lammet. Det var sikkert hensigtsmæssigt, at jeg havde opnået en finere regulering, omend det umiddelbart virkede besværligt at skulle tage mere hensyn til kroppen.
(skrevet 1987-1990; tilrettet til html 1997)
Beretningen om rejseoplevelserne slutter her.
Ideer og teorier om rejsen, findes i: Efter rejsen.
Rejsefærd i kroppen - Det Gode - Sundhed/sygdom - Mit ståsted


Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne: torkilo@comxnet(dot)dk
© Torkil Olesen 4. okt. 1997, let rev.17.11.11

Opdateret 09/06/2017

Besøg  
107531