Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Rejseoplevelser i egen krop, 3





En opdagelsesrejse i menneskekroppen 3

Torkil Olesen:

På opdagelsesfærd i min krop 3

I anden del af rejsefærden var de mest åbenlyse resultater: rensning af mine øjne, fjernelse af øreprop og ophør af synkebesvær, men der skete en masse under overfladen, og jeg blev stadig mere nysgerrigt imponeret af strømningerne i kroppen. Specielt i bughulen blev der masser af lejlighed til at observere det.

Programmeret udrensning i bughulen

Oprydningen i bughulen skulle vise sig at blive yderst langvarig og afslørede gradvist, at strømningerne ikke var tilfældige, men tjente et formål. Flere og flere oplevelser dukkede op, som gav meget stærke associationer til dataprogrammer.
I begyndelsen havde jeg været stærkt foruroliget over eksistensen af klumper og træge masser i lymfen. Jeg var slet ikke forberedt på noget sådan. Min indlærte opfattelse gik ud på, at lymfen er en klar væske, og at blodsystemet fungerer som transportvej i organismen; arterierne tilfører materialer, og blodårerne borttransporterer affaldsstofferne.
Ny opfattelse af væskesystemet i min krop
Klumperne i bughulen skulle ikke være der, medmindre der var gået hul på blodsystemet, og det ville være ensbetydende med en dødsensfarlig situation - men klumperne var der - og jeg levede. Ergo måtte jeg til at revidere min opfattelse af væskesystemet i min krop.
Min krop syntes at være helt indforstået med eksistensen af klumper. Jeg troede først, at klumperne kun ved uheld blev suget med lymfen rundt. Min opfattelse blev afgørende ændret, da jeg opdagede, at urenheder strømmede fra armhulerne sammen med lymfen ned i bughulen.
Jeg oplevede en sammenhæng imellem de klumper, der var blevet skubbet ned foran mit øre og ned i halsen, hvorfra der viste sig at være adgang til armhulerne og derfra til bughulen. Jeg kunne mærke, at den træge masse blev forskudt igennem halsen, dukkede op i armhulen og senere nede i bughulen.

Lymfesystemet som transportvej?

Min tillid til det hensigtsmæssige i kropsfunktionerne var efterhånden steget meget betydeligt. Kunne det tænkes, at den gængse fysiologiske opfattelse af kroppens funktion skulle revideres? Mig bekendt var der ikke offentliggjort litteratur om lymfesystemet som et system til borttransport af affald, men dette var jo, hvad min krop åbenbarede for mig. Kunne det virkelig være rigtigt?
Jeg brugte særdeles lang tid på at studere strømningerne i bughulen, og jeg blev stadig mere overbevist. Jeg oplevede flere og flere eksempler på, at klumper strømmede fra alle dele af kroppen til bughulen.
Lymfestrømmen afhængig af opmærksomhed
Det blev endvidere klart for mig, at jeg bevidst kunne påvirke strømningshastigheden. Lymfebevægelsen forøgedes i det område, som jeg rettede min opmærksomhed imod.
Selve transporten af affald igennem bughulen syntes at være et led i normal funktion. Der var blot alt for meget affald i min bughule. Det måtte være ophobet igennem lange tider. Ved opmærksomhed kunne jeg få strømmen til at løbe glat i visse områder, men snart 'mudrede' det hele til igen.
Jeg bemærkede også, at der fandtes nogle forsnævringer bestemte steder i bughulen. Efter forsnævringernes placering og karakter regnede jeg ud, at problemerne opstod ved passage af de forskellige hinder i bughulen.
Lymfestrømmen aktivt styret
Lymfen med klumper kunne bevæge sig op eller ned; frem og tilbage. Jeg prøvede at sidde eller ligge på forskellig måde og konstaterede derved, at strømningen ikke var afhængig af tyngdekraften. Lymfen bevægede sig i dybdemæssigt adskilte lag, men bestemte steder kunne jeg mærke, at klumperne kunne passere fra et lag til et andet, og disse steder var der tilbøjelighed til forstoppelse.
Kolossal forurening i mit indre!
Jeg blev klar over, at mit indre var endnu mere forurenet end naturen uden for. Afløbene i rensningsanlægget var forstoppede, og hvad var der at gøre ved det?
På fantastisk vis gav kroppen mig svaret. Pludselig stoppede den hidtidige lymfebevægelse. Udsugningen ophørte. Jeg blev nervøs; hvad var nu det? - - Efter et kort øjeblik begyndte imidlertid en anden form for bevægelse i lymfestrømmen, og så skete det mest fantastiske:

En af mine allerstørste opdagelser

De stoppede afløb blev rensede eet efter eet!! Jeg kunne tydeligt sanse, at der blev arbejdet netop på de punkter, hvor der havde været problemer med gennemløbet. Der blev imidlertid ikke kun arbejdet på disse punkter.
Der syntes at være en slags fast arbejdsgang med udrensning af en række punkter, der blev gennemgået eet for eet. Hvis alt var OK, fortsattes hurtigt til næste punkt, men hvis noget var stoppet, blev der regeret, indtil sagen var i orden.
Der var helt afgjort ikke tale om en simpel gennemspuling; aktiviteten rettedes imod de forsnævrede eller helt lukkede huller. Et eller andet havde et yderst nøjagtigt kort over de passager, der burde eksistere, og det var tydeligt, at der fandtes en metode til specifik rensning af de enkelte kanaler.

Kroppens servicefunktion
Hundreder af timers iagttagelse har bekræftet eksistensen af et sådant servicesystem i min krop. Lymfeudsugningen foregår i et vist tidsrum; derefter stoppes der op for service, hvorved et antal punkter i kroppen efterses med hensyn til forstoppelse. Hvis noget er galt, udføres en rensning (og antagelig om nødvendigt en reparation).
Service foregår over hele kroppen - ikke kun i bughulen. Kun en del af organismen gennemgås i det enkelte servicestop, og der nås ikke lige mange punkter hver gang. Hvis der ingenting er i vejen, foregår det lynhurtigt, og jeg skal være meget opmærksom for at bemærke et lillebitte tryk eller strint i punkterne eller kanalerne.
Rensning og reparation tager derimod tid, og så nås der mindre. Punkterne synes altid at blive gennemgået i den samme præcise rækkefølge, og der synes at være registrering af, hvor langt processen nåede ved sidste service-gennemgang, så der kan fortsættes herfra næste gang. Jeg er ikke klar over, hvad der bestemmer længden af service-perioden. Jeg har kun bemærket, at processen starter med visse uregelmæssige mellemrum.
Garanteret ikke igangsat af mit bevidste jeg
Det er absolut sikkert, at det ikke er mig, der igangsætter service-processen. Første gang kunne min interesse for forstoppelser i bughulen have haft medindflydelse, men jeg har siden iagttaget service-processen ved så mange lejligheder, hvor jeg har været optaget af helt andre ting. Sommetider er processen startet helt ubelejligt for mig.
På forhånd anede jeg intet om eksistensen af noget sådan. Det har end ikke strejfet min vildeste fantasi, at min krop kunne indeholde en sådan servicefunktion. Jeg kender kun den omtrentlige position af nogle få af de punkter og kanaler, der gennemgås med stor hastighed og præcision, så det må være absolut klart, at min bevidsthed ikke styrer processen.
Hele funktionens karakter minder mig om et computerprogram. Det var aldeles nyt for mig, at mit underbevidste nervesystem udfører funktioner, der så påfaldende ser ud til at være programmeret.

Aktiv servicefunktion for organer i bughulen

Den absolut sidste rest af tvivl i mit sind, m.h.t. hvorvidt lymfeforløbet i bughulen blev aktivt styret, forsvandt da lymfestrømmen begyndte at bore sig ind i et organ. Jeg har ikke nogen sikker identifikation af organet, men organets størrelse og omfang får mig til at mene, at det var bugspytkirtlen.
Jeg følte, hvordan lymfetrykket blev koncentreret på et bestemt punkt af kirtelens overflade, hvor der efterhånden dannedes en fordybning. Det gjorde tydeligt ondt, og jeg forstod ikke meningen. Fordybningen blev større og større, indtil lymfen brød helt igennem, og det gik op for mig, at der nok burde være en kanal igennem kirtelen, så cellerne dybere inde lettere kunne komme af med affald.
Min opfattelse bekræftedes af, at der i hurtig rækkefølge blev foretaget en række 'gennemboringer' af kirtelen med efterfølgende grundig udskylning af de enkelte kanaler. Processen var ubehagelig, og det virkede endog som om der visse steder forekom små blødninger.
Når gennemskylningen først var ført tilbunds, og frisk, ren lymfe strømmede igennem, ændredes situationen imidlertid fuldstændig. Nu virkede lymfen som en helende og masserende strøm, der bevirkede en positiv tilbagemelding fra organets celler.
Rutinerensning
Et par dage senere blev organet gennemskyllet på samme måde, hvad der også var ubehageligt, men ikke nær så slemt som første gang. Der fremkom heller ikke nær så mange urenheder. Derefter begyndte organet at indgå i hurtige rutinemæssige gennemskylninger, som føltes behagelige.
Jeg fik det indtryk, at mit organ (bugspytkirtlen) havde lidt af forurening i årevis, men nu havde den fået en gennemgribende hovedrengøring, hvad jeg følte som en stor tilfredsstillelse.
Nogle mindre organer med fælles rensning
Noget lignende skete med andre organer i bughulen. Jeg vil omtale en stribe organer beliggende forskudt til venstre for midten (set fra mit hoved). Service foregik på en meget karakteristisk måde:
Det første organ tømtes for væske, der løb ind i tyndtarmen. Jeg kunne mærke, hvorledes organet klappede sammen som en svamp, idet det tømtes, og væsken kom ikke ud i bughulen. Dernæst tømtes det næste lidt mindre organ i rækken og dernæst det tredje og fjerde på samme måde.
Så blev organerne et efter et gennemskyllet udefra bughulen med gennemboringer på samme måde som bugspytkirtlen. Når alle urenheder var skyllet bort, og lymfen flød igennem helt uden hindringer, stoppede gennemskylningen, og organerne fyldtes med væske eet efter eet. Det føltes næsten som om det klukkede under påfyldningen, og organerne opnåede gradvis fuld vævsspænding som oprindeligt.
Jeg regnede med, at de omtalte organer var kirtler til produktion af tarmsaft (fordøjelsesenzymer m.m.). De var ret udspændte af væske, og det var indlysende for mig, at de lettere kunnen gennemskylles, når de var slatne. Det skulle vise sig, at netop disse organer modtog service med kortere intervaller end de fleste andre organer.

Skylning omkring tyktarmen

Efterhånden oplevede jeg service og skylning af de fleste strukturer i bughulen. Der viste sig at eksistere et utal af forskellige former for spuling af strukturerne. Det var mig ikke muligt altid at fatte, hvad der foregik. Min rumsans for strukturernes placering slog ikke til, og jeg blev også træt af at følge med.
Jeg vil dog omtale en total spuling af tyktarmens yderside. Tyktarmen ligger presset ud imod bughulens yderside foroven og til begge sider. Den er derfor nem at lokalisere, og samtidig er dens overflade ujævnt afrundet på en meget karakteristisk måde.
Den omtalte spuling var meget anderledes end alt det andet, der foregik, idet den begyndte ved den ene ende af tyktarmen og fortsatte i små trin hele vejen rundt langs tyktarmens yderside. Det føltes som at få små bitte strålerør vendt og drejet imellem indersiden af bughulens væg og tyktarmens yderside. Samtidigt frigjordes store mængder af klumper, der blev skyllet bort.
For mig var der på dette tidspunkt ikke længere tvivl om, at min krops funktioner måtte være planlagt ned til de mindste detaljer. Jeg syntes ikke, det var muligt at nå til nogen anden konklusion.
Netop tyktarmen med dens knudrede overflade ville på ydersiden udgøre et vanskeligt rengøringsproblem, hvis der var tale om et system med rensning ved simpel gennemstrømning. Det viste sig, at der var udtænkt en speciel rensningsprocedure til dette formål.

Service på mine kønsorganer

Særdeles overraskende for mig var det at opleve en gennemspuling af mine kønsorganer, selvom jeg efterhånden havde lært, at jeg kunne vente mig det mest utrolige, når jeg for alvor tilførte kropsfunktionerne energi og gav de underbevidste programmer frit løb.
Jeg kunne mærke, hvorledes det bl.a. rislede under huden rundt om organerne i pungen. Der forekom også en ændring af pungens temperatur, idet den blev gennemskyllet, og der strømmede mængder af urenheder bort.
Svulmelegemet i min penis blev også gennemskyllet, og jeg bemærkede, hvorledes en lang række af de bittesmå kanaler var forstoppede og blev trykket igennem een for een. Det var svært at tage fejl af, idet der var en let smertereaktion for hver tilstoppet kanal, og det tog en betragtelig tid at blive færdig.
Bagefter oplevede jeg en betydeligt forbedret evne i organets evne til hurtigt at svulme op og tilsvarende hurtigt at komme af med væsken ved afspænding. Service-eftersynet havde givet sig praktiske udslag. Der var langt flere mikroskopiske kanaler i funktion, så væsken kunne komme hurtigere ind og ud igen.
Min personlige begejstring for min krops formåen kunne efterhånden ikke udtrykkes med ord!!
(skrevet 1987-1990; tilrettet til html 1997)

Fortsættelse af rejsefærden


Forside - Rejsefærd i kroppen - Det Gode - Sundhed/sygdom - Mit ståsted


Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne: torkilo@comxnet(dot)dk
© Torkil Olesen 4. okt. 1997

Opdateret 09/06/2017

Besøg  
107531