Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Rejseoplevelser i egen krop, 2





En opdagelsesrejse i menneskekroppen 2

Torkil Olesen:

På opdagelsesfærd i min krop 2

I første del af min rejsefærd oplevede jeg små nervegrene vågne som efter bedøvelse og følte en dermed sammenhængende afslapning af muskulatur. Endvidere syntes en spytkirtel i kinden at få en hovedrensning ud i de allermindste detaljer. Drømmen om at opnå selvheling på celle niveau kom inden for rækkevidde.

Det skulle vise sig, at organisationen i min krop og de hertil hørende helbredende kræfter langt overgik, hvad jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig. I det følgende gengiver jeg enkelte udvalgte episoder fra min opdagelsesrejse.

Forskrækkelsen

En dag følte jeg en 'klump' bag mit højre øre nedadtil mod halsen. Klumpen var ved at gå løs, og til min forbløffelse begyndte den at bevæge sig i en bane opad bag øret. Jeg kendte kun til, at dirigeret bevægelse i kroppen kunne foregå i blodkarsystemet og måtte derfor antage, at der var tale om en blodprop, der var på vej op imod hjernen. Kuldegysninger for igennem min krop, og jeg overvejede, hvad jeg kunne gøre.
Jeg blev dog ret hurtigt klar over, at jeg vist ikke kunne gøre ret meget, og desuden havde jeg allerede haft så mange dejlige oplevelser af den vidunderlige styring i kropsfunktionerne, at jeg besluttede mig til at tage imod også dette i tillid til, at kroppen vidste, hvad den gjorde.
Jeg oplevede så, at klumpen langsom blev puffet op bag øret. Det føltes afgjort som en aktiv proces, idet der var stor træghed, og væsketrykket nedefra blev ihærdigt opretholdt for at gennemføre 'opgaven'. Stor var min lettelse, da klumpen ved ørets overkant stoppede sin færd opad og i stedet bevægede sig hen over øret og hen imod tindingen.
Endnu en gang havde min tillid vist sig berettiget. Jeg forestillede mig, at karsystemet måtte have nogle sidekanaler, som kunne åbnes i sådanne tilfælde, for at urenheder kunne komme væk. Klumpen begyndte nu nemlig at blive skubbet nedad foran øret og forsvandt nede på halsen.

Begyndelse til en helt ny forståelse af lymfesystemet

Først lang tid senere fik jeg en anden forståelse af begivenheden. Klumpen havde ikke bevæget sig i blodkarsystemet, men i vævet udenfor, og jeg havde fået min første oplevelse af strømning og styret transport i lymfesystemet, der efterhånden skulle vise sig at være en fantastisk vigtig del af kroppens funktion.
Der kom til at gå lang tid med transport af klumper bag og foran ørerne. Der lod til at være store ophobninger, og klumperne blev ved hjælp af væsketryk fra flere retninger trykket op og om foran øret, hvorefter de ved tryk ovenfra blev presset ned i halsen.
Hele vejen kom der dog let forstoppelse i systemet, fordi der var meget materiale, klumperne var seje og vævet gav efter. Efterhånden lykkedes det dog at få det meste maset ned i halsen, hvor det ophobedes. Det kunne tilsyneladende ikke rigtigt komme videre nede i halsen.

Øjnene renses

Da tilstrækkelig meget materiale var fjernet bag mit højre øre og fra højre tinding, begyndte væske at blive presset ind under huden på panden. Trykket øgedes, indtil der var et betydeligt tryk over hele panden, hvorefter jeg pludselig mærkede et lille strint på øjet tæt ved højre øjenkrog. Noget efter fik jeg en dejlig fornemmelse i mit højre øje.
Øjnene havde i over 25 år givet mig ubehag. Jeg havde en følelse af, at noget tyktflydende klægt stads forurenede øjet. Ind imellem føltes det som om, der var små bitte krystaller, der irriterede øjet. Jeg havde sommetider haft held til at tvære noget af det fedtede stads ud af øjet, men jeg havde ikke kunnet få bugt med det.
Øjenlægen
I en periode for mange år siden gik jeg til øjenlæge med lidelsen. Han kaldte det øjenkatarr og gav mig noget til at dryppe i øjnene. Jeg brugte det i lang tid efter forskriften (og jeg mener, at jeg er meget tålmodig), men det hjalp ikke det ringeste. Jeg fik derefter noget med såkaldt 'prolongeret virkning', og det var endnu mere fedtet, så mine øjne fik det mere elendigt. Jeg opgav dengang.
Nu begyndte i stedet væske at strømme fra øjenkrogen i højre side tværs over øjet og ind imod øjenkanalen i krogen inde ved næsen. Når jeg var meget stille, kunne jeg mærke den friske strøm på øjet og en ganske svag rislen i slimhinden inde i næsehulen. Når jeg virkeligt koncentrerede min opmærksomhed, kunne jeg endog føle, at strømmen fra højre side blev dirigeret som med et mikroskopisk strålerør op og ned over øjeæblet.
Yderst usædvanligt
En sådan skylning af øjeæblet er mig bekendt ikke beskrevet andetsteds. Tårekirtlerne er beskrevet, men de sidder opadtil. Strømmen, jeg oplevede, bevægede sig vandret og kunne netop derfor skylle blæveret væk langs den nederste rand af mit øje, der jo befinder sig lavere end udløbet til tårekanalen.
Jeg oplevede i hvert fald, at jeg for første gang i 25 år fik følelsen af et rent øje. Det var som om en fedtet rude omsider var visket ren. De små krystaller var også borte, og jeg følte et uendeligt velvære i øjnene. Det står stadig for mig som et vidunderligt øjeblik i mit liv.
Jeg er klar over, at sagkundskaben vil ryste benægtende på hovedet. Jeg beretter her kun, hvordan jeg oplevede det.
Skylningen på tværs af mit øje foregik herefter kun lejlighedsvis, og jeg bemærkede den ikke i almindelighed. Jeg formoder, at en sådan skylning foregår automatisk med jævne mellemrum hos sunde mennesker, der derfor aldrig nogensinde bemærker det. Man tager det bare som en selvfølge, at der aldrig er snavs i øjnene.
Man skal som jeg have døjet med fedtethed og krystaller i årevis for til fulde at forstå, hvor dejligt det er at have rene øjne. Jeg er i hvert fald parat til at betale en formue for god funktion af denne skyllemekanisme.

Øreklumpen

Igennem mange år har jeg været generet af, at mit højre øre let blev tilstoppet af ørevoks. Jeg kunne mærke det ved en forringet hørelse og trykken på øret. Som regel kunne jeg få det væk ved at synke nogle gange. Øret er også blevet skyllet hos læge.
Det var derfor med stor glæde, at jeg efter udtømmelse af nogle smertedepoter oplevede, at en prop i øret blev sat i bevægelse indefra. Det styrende system i min krop kendte selv problemet og vidste, hvad der skulle gøres. Væsketryk blev iværksat på nøjagtigt det rette sted og med den rigtige kraft, så voksproppen blev trykket udad.
Ved en senere lejlighed blev nogle kirteludførselsgange inde i selve øregangen renset, og jeg fik fornemmelsen af, at det drejede sig om udførselsgange for et smøremiddel, der kunne blødgøre voksen. Min ørevoks har været for stiv, fordi der var en prop i udførselsgangene fra kirtler med blødgørelsesmiddel.

Synkebesvær

For nogle år siden gjorde min bror, der er læge, mig opmærksom på, at jeg slubrede ved synkning. Han sagde, at det var en fejlfunktion, som ville kunne rettes igennem hensigtsmæssig instruktion. Jeg var ikke selv klar over, at det kunne være anderledes, for sådan havde jeg sunket, sålænge jeg kunne huske. Der blev ikke dengang gjort noget ved sagen.
Efter at have fået nogle smerter i halsen fremdraget fra glemselens slør og fået dem udtømt, oplevede jeg pludselig, at min synkeproces forløb lettere. Der var sket et eller andet, som fik den automatiske proces til at løbe mere glat. Jeg kunne også nu mærke, at synkningen havde været lidt ubehagelig tidligere.
Min hals havde behov for særdeles stor opmærksomhed
Senere skulle det vise sig at blive endnu bedre. Jeg kom tilbage til halsen i mange omgange. Min hals viste sig at have været udsat for kraftige traumer, især omkring strubehovedet. Jeg måtte igennem adskillige depoter af ubehagelige oplevelser, hvoraf nogle gav mindelser om tendens til kvælning.
Oplevelserne kunne muligvis have forbindelse til min fødsel, men jeg ved det ikke. Den anvendte metode indbefatter ikke genkaldelse af de faktiske traumatiske hændelser, sådan som det sker ved visse terapier.
Et virkeligt drama
Efter oplevelserne skete der i flere omgange en forbedring af min synkeevne. Ved den sidste lejlighed var virkningen dramatisk, idet jeg ligefrem mærkede en bruskskive begynde at glide imellem bløddelene og blive trukket hen i en anden position.
Jeg havde lært at tage, hvad der kom, med den størst mulige afspænding og tillid. Det føltes lidt sært med små tilbøjeligheder til frygt for kvælning, men pludselig svuppede den på plads. Derefter kunne jeg virkeligt mærke, at nu foregik synkningen meget lettere og behageligere.
Faktisk er det bedste jeg herefter kan sige om min synkning, at nu bemærker jeg den slet ikke mere. Når jeg genkalder mig den tidligere situation, kan jeg mærke, at synkningen dengang altid var lidt ubehagelig, og jeg havde f.eks. også besvær med at sluge tabletter.

Strømninger og klumper i bughulen

De spændende opdagelser i min krop øgede min nysgerrighed efter at forstå og iagttage, hvad der foregik. Kroppen havde vist sig at være langt bedre organiseret, end jeg havde drømt om, og jeg oplevede en stadig forøgelse af min evne til at sanse, hvad der foregik.
Det havde gjort et meget stærkt indtryk på mig, dengang jeg oplevede at kunne mærke de overordentligt fine strømninger på øjets overflade. Måske kunne min sansning yderligere øges. Den anvendte metode til udtømning af smertedepoter kræver lang tid og stor tålmodighed, så der var rig lejlighed til at prøve at iagttage, hvad det var der foregik.
På et tidspunkt blev jeg opmærksom på, at jeg kunne sanse de strømninger, der foregik inde i bughulen. Jeg vidste noget om, at lymfe (den frie 'blodvæske' uden blodlegemer) strømmer fra vævshulrummene igennem bughulen ned til et lymfekar tæt ved rygsøjlen og opsuges.
Igennem min uddannelse havde jeg fået det indtryk, at lymfen næsten udelukkende strømmer på grundlag af tilfældige, eksisterende fysiske eller kemiske årsager som f.eks. tyngde, trykforskelle, osmose m.m.
Lymfestrømmen styret ?
Min nysgerrighed blev vakt, idet jeg oplevede former for strømning, der tydede på styring. Det virkede, som om min bughule var stærkt forurenet af trægt flydende klumper. Jeg fik en forestilling om lymfen som en flod, der banede sig vej igennem et mudret delta.
Ved nærmere iagttagelse virkede det imidlertid ikke som et tilfældigt forløb, men snarere som om lymfen puffede 'mudderet' (antagelig slim) foran sig og ændrede forløb for at få klumperne til at bevæge sig i en hensigtsmæssig retning.
Det kan være svært nok i naturen at afgøre, hvad det er for faktorer, der får en flod til at ændre forløb. Inde i min krop havde jeg kun sansefornemmelser. Jeg ved ikke engang, hvori sansningen består. Det har muligvis noget at gøre med fintfølende sansepunkter for lyd og/eller tryk. Der kan dog også være tale om en slags psykisk sansning.
Sansning inde i bughulen
Jeg ved ikke, hvordan det gik til, men jeg oplevede, at jeg ved at være meget stille og meget opmærksom lidt efter lidt kunne få et stadigt stærkere indtryk af bevægelserne. Jeg kunne ikke bare mærke selve strømningen og trykforskellene, men også stedsbestemme begivenhederne i forhold til holdepunkter i kroppen.
Jeg fik en ide om, hvor mit sansepunkt befandt sig, men jeg følte mig ikke helt sikker. Det var muligt at bevæge mit sansepunkt i vilkårlig retning, og det hjalp af og til på orienteringen at opleve hvilke strukturer, der befandt sig i nærheden. Jeg må dog indrømme, at min forestillingsevne med hensyn til placeringen af kroppens organer rumligt i forhold til hinanden ikke slog til.
Min oplevelse kan måske sammenlignes med det indtryk, der fås ved at se film, der er optaget ved at føre et bitte lille kamera ind i en levende krop. Man befinder sig inde i delvis ukendte strukturer og har svært ved at orientere sig.
Selve denne oplevelse var yderst fascinerende. Jeg havde ikke noget bevidst formål om at opnå en sådan evne. Det udviklede sig blot mere og mere som en følge af min lystbetonede nysgerrighed og stadig stigende undren.

Helt utrolig styring

Sammenholdt med min tidligere oplevelse af klumpers bevægelse rundt om mit højre øre, begyndte jeg at føle mig overbevist om, at mit underbevidste nervesystem måtte have en evne til at styre væskestrømmene. Det forekom mig godt nok særdeles utroligt, idet styringsprocessen synes yderst kompliceret. (Sammenlign med styring af væskegennemløb igennem en mose).
Der var særdeles store sammenhængende urenheder i min bughule, og lymfen havde det største besvær med at bane sig vej. I begyndelsen syntes det som om lymfen fulgte nogle færdige baner og blot rev 'mudderet' med på sin vej.
Hvor skulle klumperne hen?
Jeg blev meget interesseret i disse 'slimklumper' og erfarede, at klumperne sammen med lymfen forsvandt ind i en kanalåbning - et 'sugerør', der havde åbningen nedad og befandt sig i nærheden af rygsøjlen. Lymfe blev til stadighed suget ind i røret, og de nærmeste klumper blev revet med.
Jeg antog dengang, at røråbningen havde forbindelse til det lodrette lymfekar (brystgangen eller ductus thoracius), men det har jeg ikke direkte konstateret. Brystgangen ender i en vene, og klumperne ville derfor blive ført direkte ind i blodsystemet, hvad jeg ikke kunne få til at passe.
En nærmere koncentreret og yderst opmærksom iagttagelse førte til en oplevelse af, at klumperne blev stoppet af et art filter og derefter puffet ind i tyndtarmen.
Jeg kunne iagttage, at systemet meget let blev overbelastet, hvis der kom for mange klumper og især, hvis det var meget seje klumper. Så stoppede indsugningen for en tid og desto længere tid - desto sejere klumper.
Jeg kunne endvidere opleve en stødende bevægelse, der havde en sammenhæng med mængden af ophobede klumper. Ved bløde klumper foregik stødene i hurtig takt, hvorimod seje klumper fik stødene til at gå langsommere, og virkeligt sejt stof næsten stoppede bevægelsen.
Denne behandling af urenheder (slimklumper) i lymfen blev af overordentlig stor betydning for mig, og det lykkedes mig efterhånden at øge opsugningshastigheden. Når der foregik en hurtig indsugning, kunne jeg mærke en forøget bevægelse i det nærliggende afsnit af tyndtarmen, og jeg antog på grundlag heraf, at urenhederne blev siet fra lymfen og presset ind i tyndtarmen, hvorimod selv lymfevæsken fortsatte.
Det viste sig, at min bughule var yderst forurenet af urenheder, som gjorde det særdeles vanskeligt for lymfen at komme igennem. De fastlagte baner, jeg iagttog i begyndelsen, viste sig i stor udstrækning at bestå af ophobede urenheder, der blev skyllet bort, efterhånden som der kom gang i systemet
(skrevet 1987-1990; tilrettet til html 1997)

Fortsættelse af rejsefærden


Forside - Rejsefærd i kroppen - Det Gode - Sundhed/sygdom - Mit ståsted


Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne: torkilo@comxnet(dot)dk
© Torkil Olesen 4. okt. 1997

Opdateret 09/06/2017

Besøg  
105201