Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Speciel (blokeret) selvheling





Torkil Olesen: Speciel selvheling

Torkil Olesen

Blokeret selvheling

Teori og metoder til selvhjælp

Indhold: - Forudsætning for heling - Nødvendig rensning - Blokering defineret - Teori for sygdom og fuld opheling - Kronisk tilstand - Misfølelse (frygt) skal ophæves - Basal heling - Arvæv er ufuldstændig opheling (sportsskader) - Speciel heling - Genoprette cellers tillid - Ophævelse af frygt med kærlighed - Symptomers betydning - Praktisk fremgangsmåde - Nærværende nutid (intet akut) - Fuldstændig indlevelse - Slutfænomener

I afsnittet om almindelig selvheling har jeg beskrevet, hvad der efter min opfattelse sker under normale forhold. Meget sker helt af sig selv, og andet kan hjælpes på vej ved lidt kærlig pleje og opmærksomhed. Det meste af dette er mere eller mindre almindeligt kendt. Derimod er det ret ukendt, hvorfor selvheling er blokeret under visse omstændigheder.

Forudsætninger for heling

  1. de nødvendige materielle stoffer (fødevarer, mineraler, vitaminer)
  2. den nødvendige energi (fysisk og psykisk)
  3. en idealplan (blueprint) for området
  4. "arbejdere" (celler) til at realisere planen
  5. styring til at organisere udførelsen
  6. tilstrækkelig prioritering af opgaven (bevidst opmærksomhed)
  7. fuldstændig rensning af området (tilføjet 14.4.10)
Stof og energi er vigtigt, men det findes der masser af litteratur om. En idealplanen synes altid at eksistere, men der kunne måske være fejl i den. Celler er der nok af, men hvordan motiveres de til at udføre jobbet, og hvordan organiseres arbejdet, så alt kommer på rette plads i ret mængde?

Forurening af området som følge af ufuldkommen gennemstrømning ser ud til at være en meget almindelig årsag til manglende fuldstændig heling. (Basal heling udføres dog formentlig altid). (Tilføjelse 14.4.10).

Derudover går opheling i de allerfleste tilfælde helt af sig selv, idet de indbyggede systemer fungerer perfekt, men i nogle tilfælde går det ikke, og det er hvad jeg kalder:

Blokeret selvheling

For at forklare, hvad der er årsagen, og hvad der kan afhjælpe situationen, vil jeg ved et eksempel kort opridse min sygdomsteori og min deraf følgende helingsteori:

Sygdoms opståen og fuldstændige heling

En teoretisk skitse

Den første årsag er en overtrædelse af en lovmæssighed. Det kan ske med vilje eller af uagtsomhed. Som eksempel: en tå stødes på et bordben.

Noget i tåen (cellerne?, tåorganet?) sender smertesignal; det er både en advarsel, en melding om skade og en ubehagsytring med indbygget frygt for gentagelse.

Advarslen respekteres: Tåen flyttes.

Nu eksisterer der en skade, en følelse af utilfredshed i tåen, og en frygt for gentagelse.

Skaden vil kunne udbedres fuldstændigt, hvis utilfredsheden ophæves og frygten fjernes:

  1. Det kan ske ved straks at påtage sig ansvaret og modtage "skældud" i form af den fulde misfølelse (smerter). Frygten ophæves ved at genskabe et totalt tillidsforhold, som synes at være en forudsætning for fuld opheling.
  2. Utilfredsheden og frygten kan ophæves ved en senere lejlighed. Indtil det sker, vil tåen være i en "choktilstand", fungere dårligere og lettere blive udsat for angreb af mikroorganismer, hvad der kan føre ind i en ond cirkel: nyt ubehag og utilfredshed (mistillid), der igen fører til yderligere svaghed.
    Nu er der opstået en kronisk skade, der dog stadig kan opheles totalt.

Sygdom
Hvis mishagsytringen overses, ignoreres eller direkte undertrykkes (bevidsthedsmæssigt eller ved hjælp af medicin) vil der ske en nødtørftig, basal opheling, men der eksisterer en kronisk skadetilstand (frygt og mistillid), hvad der let videreudvikles til sygdom.

Teorien forudsætter, at der eksisterer en form for bevidsthed/hukommelse i tåen, samt at hukommelsen er vedvarende. Et eller andet bliver ved med at huske, hvad der er sket. Misfølelsen (frygten) findes et eller andet sted og viser sig formodentlig i øjets iris, men synes at ytre sig mange steder i kroppen.

  • Det hjælper ikke at ignorere eller bedøve misfølelsen, hvad enten det sker ad psykisk vej eller ved hjælp af drugs (smertestillende midler). Det er ikke muligt på nogen måde at stikke af fra ansvaret. Tåen heler ikke fuldstændigt, sålænge misfølelsen findes!
  • Løsningen er at påtage sig ansvaret som den ansvarlige for kroppen og aktivt "lytte" til klagerne fra tåen. Situationen er den samme som hvis et menneske beklager sig over noget. Den forurettede skal have luft for utilfredsheden, og det kan indbefatte forskelligt ubehag (smerter). Tilliden skal genoprettes fuldtud.
  • Når tilliden er fuldt genoprettet, vil skaden blive totalt udbedret, men hvis det er en gammel skade, kan det kræve lang tid, og der kan være ubehag forbundet med selve ophelingsprocessen. Dette må udholdes uden vrøvl som et led i den nye tillidspagt.

Til start på siden

Basal heling med arvæv

Der eksisterer en form for primitiv heling eller nødtørftig heling, som synes at foregå næsten automatisk på et lavt bevidsthedsniveau. Jeg har oplevelser af, at f.eks. sårheling faktisk foregår bedre uden bevidst medvirken som under hvile eller søvn. Jeg mener, det kan sammenlignes med foranstaltninger ved et digebrud; hullet lukkes hurtigst muligt med det forhåndenværende.

Det er denne heling, der kan skabe ar på huden, men arvæv kan dannes allevegne i kroppen. I den vestlige lægevidenskab har man stort set affundet sig med denne form for heling. Man er godt klar over, at det ikke er en fuldstændig opheling, og der findes en kosmetisk kirurgi, hvor man ved forskellige kunstgreb skjuler arrene bedst muligt, men derudover ved man ikke, hvad der er at gøre ved det.

Utallige oplevelser på min rejsefærd i kroppen har afsløret for mig, at kroppen absolut ikke er tilfreds med denne basale heling. Ved først givne lejlighed ønsker kroppen at omorganisere det nødtørftigt ophelede. Arrene nedsætter funktionsevnen, giver let anledning til nye skader og bukker lettere under for angreb. Ardannelserne bliver kort sagt kroppens svage punkter. Her kommer der sygdom!

Det siges, at der kommer 'nye sygdomsangreb' eller 'nye skader'. Sådan som jeg ser det, så er der tale om en permanent utilstrækkeligt ophelet skade. Man kunne måske kalde det en opblussen af den gamle skade. Mange sportsstjerner får hyppige 'tilbagefald' af skader på de samme steder, fordi den første skade aldrig nogensinde er fuldstændig ophelet. Til sidst må de opgive deres professionelle karriere.

Fuldstændig heling

Basal heling bruges af kroppen til at redde en nødsituation, men det er meningen, at den senere skal følges op af en omorganisering og fuldstændig opheling. Dette forhindres af blokeringer, der synes at bestå i manglende eller utilstrækkelig kommunikation som følge af et tillidsbrud og/eller frygtsituation.

Sygdomstilstand kræver speciel heling

Selvheling er det naturlige. Hvis skader ikke opheler fuldstændigt, er der efter min opfattelse tale om en eller anden form for blokering, som hindrer ophelingen. Systemet er indrettet til at genskabe kroppen efter idealplanen.

Speciel heling består i at finde udvej for at ophæve blokeringen. Udgangspunktet er ideen om, at der ved sygdom altid findes mistillid og frygt et eller andet sted i kroppens (cellernes) "hukommelse".
For at ophæve blokeringen skal der skabes en tillidsfuld kommunikation med organet eller cellerne, som nærer frygten. Det må forstås, at dette kan være meget svært, hvis der i lang tid har været gjort ihærdige forsøg på at overhøre eller direkte sabotere kommunikationen (f.eks. ved hjælp af drugs).

Jeg tror, at den lettest forståelige indgangsvej til dette består i en sammenligning med skabelse af tillid i forhold til et frygtsomt og mistroisk lille væsen. Vort jeg er meget større og mægtigere end de største organer i kroppen, og i forhold til cellerne er jeg'et næsten som en gud.

Til start på siden

Hovedproblemet at få kontakt til de frygtsomme celler/organer

Hvis der er tale om en gammel skade, vil der igennem lang tid have været gjort forgæves forsøg på at fortælle om skaden, og foruden frygt vil der eksistere en udpræget form for følelse af håbløshed. Alt dette skal overvindes, og midlet er positiv opmærksomhed med kærlighed.

Jeg tror, det er nødvendigt at være besjælet af en oprigtig interesse i at få opklaret misforholdet. Det er ikke nok at ville helbredes. Der har sandsynligvis aldrig manglet et ønske om at slippe af med sygdom. Det, der har manglet, er forståelse for nødvendigheden af at tage ansvar for den skete skade og at berolige de forurettede celler. Det er et tillidsforhold, der skal genoprettes, og det kræver kærlighed og oprigtighed!

Kroppen ytrer sig igennem symptomer, og opgaven består i at finde de symptomer, der stammer fra den sygdom, som ønskes fuldstændig ophelet. Det er min meget tydelige oplevelse, at der altid findes et specifikt symptom knyttet til hver enkelt sygdomstilstand. Med specifikt mener jeg, at symptomet er anderledes end alle andre symptomer. Hvis man er opmærksom nok, kan man begynde at skelne de forskellige symptomer fra hinanden. De er allesammen mindst en lille smule forskellige fra de andre. I begyndelsen bemærker man det ikke (ligesom en bybo, der synes at alle køer er ens), men det kommer med øget opmærksomhed.

Alle symptomer betyder noget!
Jeg har ikke hidtil oplevet eet eneste symptom i min krop, som ikke havde en betydning. Kroppen forstiller sig ikke. Der er tale om et computer-lignende system med uhyre præcision. Det er meget muligt, at der er skabt kludder i jeg'ets fortolkning af symptomerne, sådan at jeg'et mistolker symptomerne, men kroppen snyder ikke. Hvis der er et symptom, så er der noget, som kroppen vil meddele!

Praktisk fremgangsmåde

Af sikkerhedsmæssige årsager forudsatte jeg oprindeligt, at der ved blokeret selvheling altid burde startes i:

Tidløshed

Jeg har senere anvist en Forenklet metode ved blokeret selvheling


Almindelig selvheling
kan foregå på mange måder, men hvis der er tale om blokeret selvheling, så vil der sandsynligvis være behov for et højt niveau af tillid og opmærksomhed, der sikrest opnås ved denne tilstand af 'nærværende eksistens i et absolut nu, hvor alle tanker og associationskæder er stoppet'. Tilstanden er udgangspunkt og tilbagefaldspunkt. Jeg starter helst altid i den tilstand, og jeg indtager den hurtigst muligt, hvis noget er ved at løbe løbsk. Jeg har undervejs til mine resultater prøvet at ville redde situationer på utallige måder, men det absolut sikreste er at holde op med at styre og at indtage tilstanden af tidløshed. Det skal gøres både, hvis jeg bliver for bange for det, der sker, eller hvis jeg bliver for ekstatisk. I 'tidløsheden' går intet galt.

Jeg har beskrevet tilstanden i et afsnit under tillid, men jeg har ikke nogen egentlig opskrift på at indtage tilstanden. Desværre anses det af mange for yderst vanskeligt at opnå tilstanden, men jeg synes, at fordelene er så store, at det er værd at gøre en virkelig indsats for at nå tilstanden.

Når tilstanden er opnået, kan det være en god ide at sikre sig, at alt fortsat foregår i 'nærværende nutid'. Det har hjulpet mig at lytte til et urs tikken, men det kan være individuelt. Det drejer sig om at undgå, at tilstanden glider over i en salig drøm, der blot bliver en gentagelse af fortid.

Til start på siden

Det skal være nærværende nutid!

Eftersom tilstanden forudsætter godtagelse af ens egen krop, er det næsten en selvfølge, at der som udgangspunkt ikke kan eksistere nogen form for akut sygdomstilstand. Det vil være uhyre svært at godtage sin krop, hvis der er stærke nutidige symptomer. Ved akut sygdom skal der først ske en basal heling, hvad enten det sker ved selvheling eller ved andre former for behandling.

Altså: ingen akut skadetilstand ved start!

Når tilstanden af 'tidløshed' er opnået, begynder jeg så at "indleve" mig i et symptom. For at opnå tilstrækkelig styrke i opmærksomheden er det bedst at koncentrere sig om eet symptom, og det vil være en hjælp på forhånd at have fundet frem til det specifikke symptom.
Udgangspunktet er en sygdomstilstand, som jeg gerne vil have fuldstændig ophelet, og jeg prøver at blive opmærksom på, hvilket symptom der hyppigst optræder i forbindelse med denne sygdom. Jeg prøver at huske, hvordan sygdommen har ytret sig ved tidligere lejligheder, og prøver så at fremkalde dette symptom igen.

Når symptomet er fundet, 'fastlåser' jeg det i opmærksomheden. Nu er det, der virkelig bliver brug for 'tidløsheden'. Det må ikke på nogen måde kræve anstrengelse. Jeg skal føle, at dette her kan jeg gøre ligeså længe det er nødvendigt. Noget sådant kan ikke gennemføres ved viljesanspændelse eller koncentration. Før eller siden svækkes viljen. I 'tidløshed' svæver jeg bare afsted i eet uendeligt nærværende nu.

Målet er fuldstændig indleven eller at 'blive eet' med det, der sender symptomet. Med andre ord: total villighed til at føle, opleve det samme som celler/organ. Det er min erfaring, at før eller senere vil min afventende og imødekommende opmærksomhed give resultat. Et eller andet i kroppen bliver blødgjort og 'ryster ud med', hvad det er, der trykker. Lidt efter lidt dukker mere af symptomet frem fra dybet, og mere eller mindre pludselig begynder en 'afspilning' af et samlet symptomkompleks. Nu opleves hele registret af symptomer fra et traume eller fra en akut sygdomstilstand. Der kan komme alle former for kropslige reaktioner, nøjagtigt som ved akut sygdom, men jeg ved jo, at det kun er en afspilning, for jeg var ikke syg ved starten af processen. (Husk ingen akut sygdom ved start!)

Jeg prøver så vidt muligt at opmuntre (cellerne, organet eller hvad det nu er, der ytrer sig) til at få det hele frem. Utilfredshed, mishag, usikkerhed eller frygt skal trækkes op med rod. Jeg udsender signalet: Ja! OK det er slemt, men kom nu med det altsammen. Det kan tage en del tid og skulle gentages flere gange, men - - - så pludselig er det overstået. De specifikke symptomer forsvinder fuldstændigt, men kan erstattes af anden aktivitet, der godt kan være ubehagelig, men virker helt anderledes organiseret!

Til start på siden

Slutfænomener ved ophævelse af blokering

Det er meget vigtigt at vide, hvornår blokeringen er fuldt ophævet. Man må ikke slække opmærksomheden for tidligt.

Jeg har oplevet følgende sikre tegn på ophævet blokering. Et eller flere af dem bør være tilstede, førend opmærksomheden slækkes:

  1. Pludselig ophør af det eller de specifikke symptomer. Det skal være pludseligt. (En gradvis forsvinden er sandsynligvis udtryk for en tilbagetrækning eller en form for basal heling. Sygdommen er gået i hi, men den er ikke væk. Blokeringen består).
  2. Opvågnen af en nervegren 'som efter lokalbedøvelse'. Fremkommer i områder med stor nervefølsomhed som i ansigtet.
  3. Kraftig gaben lige før eller kort tid før ophævelsen. Jeg kender ikke årsagen til denne gaben, der sommetider kan være endog meget kraftig. Det virker som en befrielse, der er desto større - jo længere frigørelsen har været undervejs.
  4. Ret pludselig start af strømning til eller fra et område. Det kan være tilførsel for at rengøre et område eller det kan være bortstrømning fra et område, der har haft en ualmindelig ophobning under processen.
  5. Start af en serviceproces, der er karakteristisk ved at foregå systematisk og organiseret som et program.
  6. En 'ballon'-effekt, der forekommer i indre organer. Det starter et centralt sted i organet eller i det tilhørende nervesystem og breder sig gradvist som en udvidelse ud til den yderste krog af organet. Det kan gå ret langsomt og virker underligt, men meget systematisk. Det er svært at beskrive, men er meget anderledes end almindelige symptomer. Jeg forestiller mig, at det er en slags impuls langs nervebanerne. Først når det er gennemført, overtager den centrale styring kommandoen over det forsømte organ og iværksætter service.
For at blive helt fri for årsagen til blokeringen tilgiver jeg alle fejl begået af mig og andre. Se under metode apr. 2010. (Tilføjelse 15.4.10)

Når blokeringen er ophævet, vil resten blive klaret ved almindelig selvheling, men der kan være underliggende blokeringer, som først viser sig efter et stykke tid. Så går processen i stå, og det kan være nødvendigt med en ny ophævelse af en blokering, men det går som regel meget lettere, idet symptomerne nu bliver præsenteret meget villigere.

Der kan også være behov for meget omfattende rensning af området og reparationsarbejder, som kan tage meget lang tid, være ubehagelige og kræve opmærksomhed, men holdning og fremgangsmåde svarer nu til det, der kendes fra almindelig selvheling.

Til start på siden

Sundhed/sygdom - Alm.heling - Tillid - Vejen til min sundhed - Mit ståsted

Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne
© Torkil Olesen 14. jan. 1998, rev. 27.1.2017

Opdateret 09/06/2017

Besøg  
107531