Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Almindelig Selv-helbredelse





Alm. selvheling

Torkil Olesen

Almindelig selv-helbredelse

Der er ikke noget som helst mystisk i, at kroppen helbreder sig selv. Faktisk sker det i næsten alle former for lægelig behandling. Kirurgen skærer noget dårligt væv bort og overlader det derefter til kroppen selv at udfylde tomrummet. Lægevidenskaben er ikke i stand til at opbygge så meget som en eneste celle. Man er så småt begyndt at kunne flytte rundt på nogle byggesten ved genteknologi, men det er det hele. Medicinsk behandling virker ved at styrke nogle naturlige processer eller ved at dræbe nogle indtrængende mikroorganismer.

Det mystiske er snarere, at der er en lang række sygdomme, hvor selvheling ikke forekommer. Dette er, hvad jeg har interesseret mig for og nu mener at kunne give en forklaring på.

Almindelig heling

Vi kommer til at gøre et eller andet, som skader vor krop. Vi brænder os f.eks., så huden skades. Hvis vi nu er tilstrækkeligt opmærksom på skaden, så vil vort indbyggede automatiske styresystem sørge for, at skaden bliver udbedret. (Der opstår et sår, og ny hud vokser frem).
I tilfældet med brandsåret vil vi meget vanskeligt kunne undgå at blive opmærksom på tilstanden, fordi det gør nederdrægtigt ondt. Det er næsten umuligt at blive fri for at beskæftige sig med tilstanden.

Den skjulte skade
Det ser anderledes ud, hvis der er tale om en mere skjult skade - måske et slag (et traume) imod vort knæ. Det kan endog tænkes, at vi er blevet slået bevidstløs i forbindelse med skaden på knæet. Bagefter er vi måske ikke opmærksom på knæskaden, og hvis der melder sig nogle små symptomer, forstår vi dem ikke, vil være fri for dem, og flytter vor opmærksomhed over på noget behageligere.
Derved får vort styresystem ikke den nødvendige bevidsthedsmæssige støtte til at tage sig af sagen. Ubevidst modvirker vi indirekte helbredelsen, fordi det er en mindre behagelig proces. Langsomt begynder der at udvikle sig en ufuldkommen tilstand - en kronisk sygdom.

Sygdom begynder med en beskadigelse (et traume) i forbindelse med utilstrækkelig bevidsthed (opmærksomhed).
Hvis stedet ikke senere ofres den nødvendige opmærksomhed, vil skaden langsomt forværres. Symptomerne kan holdes borte ved at afbryde den følelsesmæssige forbindelse. Der er utallige metoder hertil; smertestillende medicin er kun een af dem.

Selvheling

Helbredelse består i at gå den modsatte vej. Man begynder med at erkende, at noget ikke er så godt, som det kunne være. Så er der noget galt med styresystemet det pågældende sted. Opmærksomheden rettes imod symptomet, og derved anspores styresystemet til at gøre en større indsats. Den følelsesmæssige forbindelse forbedres. Skaden opdages, og reparationsprocessen starter.

Tillid og optimisme er godt, men ikke en betingelse
Det er ikke ligegyldigt, hvorledes bevidsthedstilstanden er, mens man retter sin opmærksomhed imod et symptom. Det er selvfølgelig bedst med en kærlig, optimistisk holdning, hvor man tillidsfuldt regner det som en selvfølge, at skaden hurtigt kan repareres. Det er imidlertid ikke en nødvendig forudsætning.

Ægthed (ærlighed) det vigtigste
Man kan godt opnå resultater uden at være en troende optimist. Det afgørende er ægtheden i opmærksomheden. Man skal ærligt interessere sig for tilstanden nøjagtigt sådan som den er - ikke gøre den hverken værre eller bedre.
Resultatet udebliver, hvis der ikke er en helt ægte, dybtfølt lyst til at nære interesse for tilstanden - netop som den er. Dette kan være svært, hvis tilstanden føles meget ubehagelig.
Man må helt ærligt se tilstanden i øjnene med de rette følelser. Er man negativ eller meget ked af det, så må man gøre sig klart, at man nærer disse følelser - og ikke prøve at bilde sig selv ind, at man er positiv og optimistisk.

Til start på siden

Symptomernes betydning

Det viser sig, at vor krop er en helt exceptionel konstruktion. Den er ikke blot i stand til at reparere alle opståede skader. Enhver uregelmæssighed - dvs. foreteelser som ikke stemmer med de autoritære tegninger (arveanlæg og/eller organiserende kraftfelt) synes at blive registreret og meddelt.

Budskabet når ikke altid frem
Det er imidlertid ikke sikkert, at meddelelserne når frem til jeg'ets bevidsthedscentrum og dermed bliver bevidst. Der kan eksistere forskellige stop undervejs: Forbindelsen kan fungere med nedsat kraft eller måske være helt afbrudt mekanisk eller kemisk. (Nervetråde kan være beskadigede eller overskårne; kemiske stoffer kan forhindre budskabet i at nå igennem).

Den lokale registrering af skaderne synes forbløffende nok altid at eksistere, og det er baggrunden for, at selvhelbredelse kan fungere.

For at sætte processen i gang er det 'blot' nødvendigt at opnå erkendelse om, at der eksisterer en registrering og at tilføre den så megen bevidsthedsenergi, at oplysningerne kan nå frem til det styrecenter, som er beregnet til at tage sig af sagen.

Prioritering
Vort styresystem er indrettet, så det tager hensyn til, at vore aktiviteter har forskellig vigtighed. Nogle aktiviteter har højere prioritet end andre. Kroppens vedligeholdelse er meget lavt prioriteret, idet den er beregnet til at foregå i 'stille stunder'. Dette er hensigtsmæssigt, idet energien så ikke tages fra andre aktiviteter:

Moderne mennesker i bestandig aktivitet
Det går bare ikke så godt, hvis en person er kommet ind i en periode af sit liv, hvor der så godt som ikke findes en rolig stund. Der foregår en basal vedligeholdelse under dyb søvn, men mine erfaringer tyder på, at en mere koordineret (højere?) form for vedligeholdelse kræver jeg'ets bevidste medvirken.
Hvis jeg'et hele tiden melder 'optaget', så kan budskabet om nødvendighed af reparation ikke nå frem. 'Optagetheden' kan have mange, vidt forskellige årsager: for mange interesser, overarbejde, pligtfølelse, bekymring eller sløvhed for blot at nævne nogle.

Kulturbetinget bevidsthedsflugt
En yderst udbredt årsag i vor nuværende kultur synes at være en hovedsagelig ubevidst modvilje imod overhovedet at blive bevidst om skader i kroppen. Budskabet indeholder jo en eller anden form for ubehag (oftest smerter), og det vil man være fri for.
'I vor moderne tid skulle lægerne vel nok kunne holde os smertefri'. For mig at se er det karakteristisk, at de beundrede sportsstjerner forventer næsten øjeblikkelig hjælp i form af en smertestillende spray, hvis de er blevet sparket over benet eller har forstuvet en fod.

Det moderne menneske mener næsten, at det er en 'fejl', hvis systemet sender en smerteimpuls, hvis betydning er: STOP! Skade konstateret; reparation nødvendig!

Man prøver at få slukket advarselslampen. Der er indarbejdet en meget stærk vane, som består i at ignorere især mindre, længerevarende smerter. Systemet er programmeret til at melde 'optaget' overfor sådanne meldinger.
Situationen forværres efterhånden, fordi der ophobes flere og flere meldinger om reparationskrævende skader. Hvis det 'optagne' menneske en gang imellem sætter sig ned og bliver 'stille', vil det ophobede begynde at vælde frem. Meddelelsessystemet mener, at nu må tiden være inde til at fortælle om skaderne.

Aktivitet for at holde budskaberne borte
Hvis der er mange ophobede fejlmeddelelser, vil stilstand føles som ubehagelig, og dette giver en yderligere grund til hele tiden at være optaget. Det føles meget rarere at være travlt optaget hele tiden. Også fritiden skal nu være konstant fyldt med 'action'; ellers begynder meldingerne om det forsømte at dukke op. Jo mere forsømt - desto værre.
Det er nødvendigt at blive opmærksom på denne forkerte vane og bevidst sørge for at få lavet en omprogrammering, så meldingerne ikke holdes borte fra jeg'et.

Til start på siden

Symptomerne en uvurderlig gave

Min holdning til symptomer i min krop er ændret fra irritation til en erkendelse af, at der er tale om noget næsten ufatteligt værdifuldt. Vor krop er i stand til give en fuldstændig og øjeblikkelig melding om opståede fejl. I automatikken drømmes der om maskiner, der ville kunne noget sådant.
Menneskekroppen udgør et sådant vidunderligt system, men de fleste ønsker at ignorere meldingerne eller prøver endog efter bedste evne at ødelægge systemet med forskellige former for smertestillende eller sløvende nervemedicin.

Smerter

Det vigtigste symptom er smerte, som er den røde advarselslampe, der tændes for at fortælle, at en skade er ved at ske eller allerede er opstået. Smerte stilner af efter en vis tid og kan undertrykkes på forskellig vis.
Man kan f.eks. holde smerter på afstand ved at spænde muskler ('bide tænderne sammen') eller sørge for at blive så optaget af et eller andet, at man 'glemmer' smerterne (f.eks. ved sportsudøvelse).

Undertrykte smerter
Smerte vil bl.a. ad denne vej blive erstattet af andre symptomer. Muskelspændinger viser sig at dække over tidligere skader, hvis smerter er blevet undertrykt. Når smerten bliver bevidst, og skaden repareres, vil spændingerne ophøre af sig selv.
Det er nærliggende at forestille sig, at ømhed, kramper, sitren og muskeltrækninger m.m. på samme måde er symptomer, der dækker over oprindelige smerter.

Følgevirkninger forværrer situationen
Konstant muskelspænding kan give anledning til træthed og til forskydning af dele af kroppen, der så kommer til at fungere dårligt med yderligere forværring til følge. Muskelspændinger kan endvidere besværliggøre væskestrømning i kroppen og derved nedsætte eller forhindre nødvendig bortskylning af affaldsstoffer.
Alt dette kan give anledning til et utal af symptomer, som alle viser sig at dække over skjulte skader. Jeg tror ikke, det er muligt at opremse alle symptomer, og det er heller ikke så vigtigt. Det væsentligste er at få den ide, at symptomer er meddelelser, der sandsynligvis indebærer, at kroppen er skadet.

Vi behøver ikke at være i stand til at tyde symptomets nøjagtige meddelelse, fordi vort indbyggede styresystem kender betydningen og vil iværksætte det nødvendige. Vi skal blot blive opmærksom på, at noget ikke er så godt som ønskeligt, og dernæst skal vi tillade reparationsprocessen og det dermed forbundne mulige ubehag.


Sundhed/sygdom - Sygdomsteori - Tillid - Speciel heling - Mit ståsted


Må gengives med kildeangivelse
© Torkil Olesen 29.nov. 1997, rev.9.12.15

Til start på siden

Opdateret 07/06/2017

Besøg  
107531