Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Tillid






Tillid

Torkil Olesen

Tillid er min hovednøgle til sundhed

Indhold: Essens - Tillid må skabes - Noget nær et absolut -3 vigtige sammenhænge - Opløsning af ubehag - Tidligere artikel fra 1997 - Afslapning ved tandbehandling - Et afgørende eksempel på tillids betydning - Egne forsøg med smerter - Tillid også helbredende - Hvad er tillid? - Frygt er tillids modsætning - Eksempel på frigørelse fra frygt - Tidløshed - Universet en helhed

Nu (Vintersolhverv 2016) har jeg omsider nået et højere niveau i forståelsen af tillid.
Jeg har brugt tillid hele vejen i min søgning, og tillid har været det dybe grundlag i min anvendelse af selvheling, men der har eksisteret lidt usikkerhed om, hvad tillid egentligt er, og hvordan man bedst udøver eller opnår den. Se evt. min artikel fra 1997 eller Indgyd tillid med mange overvejelser.

Tillid er en tilstand af fuldstændig tryghed uden misfølelser af nogen art. Man må åbne sig, gå i møde, opgive noget af sin beskyttelse. Hvis tilliden er berettiget, kan man få en herlig tryghed og uvurderlig hjælp.
Man må vove at stole på - tro på
.

Tillid må skabes; man kan ikke købe den eller erhverve den ved forhandling og vist heller ikke ved ordinær indlæring!
Tillid udgår fra en selv i modsætning til indlæring og traditionel viden, der modtages fra en kilde. Karakteristisk for viden er sentensen om, at 'Thomas vil se og røre ved noget før accept af eksistens'.
Tillid må totalt modsat skabes ud af intet - man må på forhånd forestille sig, drømmevæve, at man kan have tillid - alene - på steder - og i nær tilknytning til identiteter. Man må VÆRE tillid.

Tillid er meget speciel ved at være meget nær noget absolut. Man kan føle, at tillid forøges igennem gensidig erfaring, men virkningen starter brat ved første skridt og øges drastisk nær 100% til en meget stærk følelse af tryghed. Tilsvarende falder den brat ved det mindste svigt. Kroppen kender vist kun ja eller nej - tillid eller ikke tillid og skifter til beredskab for flugt ved usikkerhed.
Korrekte oplysninger (data) er en forudsætning. Man kan skjule snyd en tid, men faldet er voldsomt ved afsløring, og det kan tage meget lang tid at genoprette.
Egne celler, organer og styresystemer kan ikke snydes.

Der er brug for selvtillid (man må stole på at kunne - helst 100%; kroppen må have tryghed) og tillid til celler og organer (for at få gennemført arbejdet med opheling) samt tillid til hjælp fra det omgivende univers (det kan være nødvendigt at give slip på egen styring).

Tillid forbundet med hjertets kærlighed kan ophæve mistillid, frygt, dårlige  vaner og sygdom. men det kræver, at man er villig til 100% at forene sig med det ubehagelige; acceptere det fuldt ud; helt af egen fri vilje ønske at VÆRE ubetinget i det.
Så bliver det en del af en selv - man kan kontrollere det - og det kan opløses - slettes.

Til start på siden

Tidligere overvejelser om tillid (skrevet 1997)
I min søgen efter sundhed har jeg også beskæftiget mig en del med helbredelse ved tro. Ordet tro har mange betydninger, men det gik forholdsvis hurtigt op for mig, at det var betydningen tillid, der forekom mig mest sandsynlig i forbindelse med helbredelse. Jeg følte mig mindre tiltrukket af ideer om magisk kraft. Jeg antager også, at bøn først og fremmest virker igennem tillid.

Afslapning
Det var dog igennem mit virke som tandlæge, at betydningen af tillid virkelig gik op for mig. Under min uddannelse var jeg blevet opmærksom på en mulig sammenhæng imellem frygt og smerter. Især en ældre kvinde, som havde gået til behandling på Tandlægehøjskolen igennem mange år, vakte interessen, fordi hun ligefrem kunne falde i søvn under behandlingen. En sådan afslapningsevne forekom mig meget bemærkelsesværdig.

Tillidsfulde børn kom lettere igennem tandbehandling
Som skoletandlæge fik jeg lejlighed til at studere det nærmere. Der var stor forskel på, hvordan børnene reagerede på ensartede behandlinger. Det syntes som om tillidsfulde børn lettere kunne tage en smertefuld behandling. Børn er ret umiddelbare (udtrykker ægte følelser), hvad der gjorde det sandsynligt, at de tillidsfulde børn faktisk følte mindre.

Det var imidlertid ikke noget, jeg så nogen udvej for at bevise. Det er jo i det hele taget svært at finde målelige udtryk for smerte, og jeg var ikke bekendt med, at der dengang (i 1962) eksisterede litteratur om tandsmerters afhængighed af psykisk tilstand. Jeg kunne kun gøre iagttagelser af børnene og af mig selv, når jeg selv sad i stolen. Der var vist noget om det. Jeg kom lettere igennem en behandling hos en tandlæge, når jeg var i psykisk ligevægt og kunne være tillidsfuld.

Et afgørende eksempel på tillids betydning
Så havde jeg en oplevelse med en skolepige i 2.klasse. Jeg fik hende til behandling efter sommerferien, men blev advaret om, at hun var totalt umulig. Behandling var blevet opgivet i 1.klasse. Hun havde sparket instrumenterne på gulvet.
Jeg besluttede at gøre et forsøg. Jeg regnede med, at det var frygt, der havde fået hende til at optræde som omtalt, og at hun inderst inde var ked af det. Jeg gav besked om, at jeg blot ville snakke med hende. Hun skulle ikke behandles.
Det lykkedes at få hende til at komme i venteværelset, hvor jeg - i dagligt tøj - satte mig og snakkede med hende. Jeg brugte den fornødne tid til at skabe et tillidsforhold, og jeg lovede hende, at jeg kun ville gøre, hvad hun gav mig lov til.
På det grundlag fik jeg hende ind i klinikken, hvor hun fik lov til at røre ved det, hun havde lyst til, og lade være, hvis hun ikke havde lyst. Efterhånden fik hun prøvet det hele. Vi borede på min fingernegl og senere på hendes, så hun kunne opleve, at boret i sig selv ikke var ubehageligt.
Langt om længe fik jeg også lov til at prøve boret udvendig på en af hendes tænder. Jeg overholdt vores aftale til punkt og prikke, så det var med hendes tilladelse, at jeg omsider fik lavet hendes første tand. Det tog lang tid at komme så langt, men det lykkedes så godt, at jeg senere fik mistanke om, at hun kom over til mig på klinikken, hvis der var en time, hun ikke brød sig om. Hun var sandsynligvis også meget stolt over at have overvundet frygten.

Til start på siden

Forsøg med egne smerter
Jeg begyndte så at eksperimentere med mine egne smerter. Hvor langt kunne smerter påvirkes ad psykisk vej? Ville man helt kunne blive fri for dem? Teoretisk måtte smerter være noget, der oplevedes i bevidsthedscentret. Hvordan nåede de frem til bevidstheden? Det kunne vel tænkes, at man bevidsthedsmæssigt kunne lukke af for adgangen til bevidsthedscentret.
Det lykkedes mig i høj grad at opnå praktiske resultater med mine egne smerter. Jeg kunne få dem næsten til at forsvinde, men det forbandede var, at ved andre lejligheder blev smerterne meget værre. Tampen brændte, men jeg kunne ikke dengang finde en sikker styringsmetode.

Meget stort behov for bevidst styring af smerter
Der var for mig at se store perspektiver i muligheden for at kunne styre smerter ad psykisk vej. Som tandlæge havde jeg oplevet adskillige situationer, hvor der var stort behov for smertelindring, men hvor de forhåndenværende midler ikke virkede.
Netop i de allermest ophidsede øjeblikke, f.eks. en stærk tandsmerte, der har varet længe, eller uudholdelige smerter fra kræft, er der allermest brug for smertestillende midler - og da svigter de ofte. Iagttagelsen er forståelig ud fra sammenhængen imellem smerte og psyke. Når vi er mest ophidsede, er smerten værst og sværest at dæmpe.

Tillid ikke kun lindrende, men helbredende!
Mange år senere lykkedes det mig at få fuld styring på min egen smerteproces. Jeg begyndte at eksperimentere med at finde ud af, hvor langt jeg kunne komme ved tillidsfuldt at 'gå ind' i en smerte, og det var på denne baggrund, at jeg opdagede, at det ikke bare lindrede smerten, men havde en helbredende virkning, hvis jeg kom dybt nok.

Smerten viste sig at være .... ikke bare et symptom på sygdom .... men snarere en art fejlmelding! Smertemeldingen skal derfor modtages .... ikke afvises eller bedøves ..., og det er meningen, at noget skal ændres! Jo mere tillidsfuldt og beredvilligt meldingen modtages, desto lettere går det.

Tillid er i forvejen en vigtig faktor i mange andre sammenhænge. Den lindrende virkning på smerte er et yderligere argument for at søge at nå højere stadier af tillid. Ved selvheling af gamle, kroniske sygdomme, kræves der et højt niveau af tillid.

Til start på siden

Hvad er tillid egentlig?

Jeg ved dårligt nok, hvordan tillid kan beskrives, men jeg kan give nogle eksempler: Der er tillid, når man tør lade sig falde baglæns i fortrøstning til, at man bliver grebet, eller når man tør lade sig lede med bind for øjnene af en anden igennem farligt område. Det er også tillid, når jeg tør lege 'snap' med en fremmed hund: Jeg prøver at prikke til den, og den prøver at gribe mit håndled med sine skarpe tænder. Der sker ikke noget. Vi ved, det er leg.

Jeg ved lidt om, hvordan jeg opbygger dyrs og børns tillid. Som student fik jeg en gråspurv til at komme efter brød i mit åbne tagvindue. Til sidst pikkede den på, hvis vinduet var lukket. Små børn har jeg ved første møde kunnet få til at komme tillidsfuldt hen til mig, og jeg har allerede fortalt om pigen med tandlægeskræk, der kunne hjælpes med tillid.

Tillid kan opbygges lidt efter lidt. Det er vigtigt, at hvert lille trin sikres. Et enkelt svigt kan betyde mange skridt tilbage. Tillid er som regel selvforstærkende: jo mere der er, desto lettere er det at skabe endnu mere. Deraf følger også, at det kan være særdeles vanskeligt at starte på næsten bar bund. Hvis der kun er lidt tillid tilstede, kan tilliden let helt forsvinde ved det mindste fejltrin.
Man skaber tillid ved ret hensigt, ret handling og ret kropssprog, men derudover må der være noget mere. Hvordan går det til, at jeg ved, hvornår der er tilstrækkelig gensidig tillid til at kunne lege 'snap' med en fremmed hund?

Frygt er tillids modsætning

Tillid kan også styrkes ved at fjerne frygt. Der er reelle ting, som man må tage sig i agt for, men mange af os nærer i mange situationer en frygt, der er for stor set i forhold til den reelle fare. Sådanne former for frygt kan bearbejdes ved at opleve den frygtede situation i passende portioner i nærværende nutid, og i de indledende faser gerne med støtte fra en, man har tillid til.

Eksempel på frigørelse fra frygt
Jeg var som barn meget mørkeræd, men overvandt det som ung ved at gå alene i en mørk skov. Jeg havde valgt et sted ret tæt ved en befærdet cykelsti og kunne høre cyklisterne, men ikke se noget lys. Jeg kunne råbe om hjælp. Alligevel rystede jeg af frygt, men sagde hele tiden til mig selv: Min frygt er totalt ude af proportion med den reelle situation.
Den følelsesmæssige frygt forsvandt ikke dermed; den blev snarere værre af at blive betegnet som ubegrundet, men det hjalp mig til at holde ud, og pludselig var maksimum nået. Når det sker, er der et eller andet dybt i bevidstheden, der endelig erkender det grundløse i frygten, der ret pludselig falder til et rimeligt niveau, hvor den holder sig i fremtiden.

Min intuition siger mig, at al overdimensioneret frygt kan overvindes med denne metode. Jeg kender adskillige terapimetoder, der benytter sig af denne opdagelse, og enhver vil kunne opleve resultater vedrørende egen frygt. De enkelte, konkrete frygtsituationer kan bearbejdes en efter en, hvorved frygt forsvinder og erstattes af tillid. Pigen med tandlægeskræk gennemgik denne udvikling.

Egen tillid er svær at styre

Man kan næppe direkte beslutte, at nu vil man være tillidsfuld, men jeg mener, at man kan beslutte, at man vil begynde at opbygge tillid. Det skal ske i små trin ad gangen. Det kan tænkes at kikse mange gange, hvor man gribes af mismod, men så gælder det om at fange sig selv hurtigst muligt og få kursen imod tillid genoprettet. Alligevel ved jeg, at det er uhyre svært. 'Melodien bliver let væk'.

Til start på siden

Tilstand af 'tidløshed'

Mit endemål for tillid er en tilstand, jeg opfatter som nyttig ved almindelig selvheling, og en mægtig god udgangsposition for at opnå den dyberegående specielle selvheling. Den karakteriseres af en høj grad af fysisk og psykisk afslapning, accept af og tillid til alt i de nuværende omgivelser og til alt, hvad der foregår omkring en. Hvis der derudover er styr på associationskæderne og tankerne, kan der indtræde en tilstand, hvor 'tiden står stille'. Tilstanden opleves som yderst behagelig, og man aner ikke, hvor lang tid, den har varet.

Desværre kan jeg ikke give en direkte opskrift på at nå denne 'væren i nuet'. Grundlaget for min egen evne til at nå tilstanden fik jeg opbygget på et scientologi-grundkursus (træningsøvelse nul), altså noget helt grundlæggende.
Noget afgørende synes at være tryghed og fuldstændig accept.
Det kan opnås ved at opleve sig som fri af kroppen; være som en tilskuer, der blot bevidst og interesseret observerer det eksisterende øjeblik og afholder sig helt fra at ønske, vurdere eller overveje at GØRE. Alle minder (tanker, associationer og bekymringer) fra fortiden må udelukkes. Fremtid eksisterer ikke endnu.

Jeg tror tilstanden kan nås ad mange veje, bl.a. mener jeg, at visse kristne mystikere har haft evnen. Jeg ved ikke, om der i dag er muligheder igennem kristen meditation. Jeg vil ikke afvise det, men for mig at se er der store vanskeligheder.
Den officielle kristendom indeholder en slags kamp imellem to magter: Den Gode og Den Onde. Se: Det Onde ?
Det må være yderst svært at give sig hen i total tillid, hvis man er bange for at blive fanget ind af ondskab.

Min forudsætning er en erkendelse af, at der kun er een overordnet, styrende og skabende identitet i det univers, jeg tilhører. Der er ingen ond konkurrent at være bange for.
Frygt er tillids modsætning, og årsag til frygt findes først og fremmest hos en selv.

Med tiden har jeg opbygget en stadig større tillid til den/de overordnede identitet(er) i mit univers. Jeg havde ikke tilliden i min ungdom; jeg har oplevet den vokse trinvis. Jeg har bl.a. kraftigt måttet bearbejde min barndoms gudsbillede.

Jeg opfatter frygt som en skadelig tilstand, og der føres stadig skrækkampagner imod onde væsener og imod fremmede forestillinger. Det er tendenser, der er i stærk modsætning til den tillid, som jeg anser for at være så befordrende for sundhed i sjæl, sind og krop.

Må gengives med kildeangivelse
© Torkil Olesen 29.nov. 1997, rev. 30.12.16

Forside - Indgyd tillid - Selvtilgivelse - Sundhed/sygdom - Mit ståsted

Til start på siden

Opdateret 04/06/2017

Besøg  
107531